Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Teknik- og Bygningsudvalgets møde onsdag 21. september 2016 kl. 19.00

Lokation: Mødelokale 2D / Svedala, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj



Sagspunkter der blev behandlet på mødet

85. Dispensation til bygning i to etager på Ådalsvej 1 (Lokalplan 1.32)

Resume

Ejeren af Ådalsvej 1 ønsker at opføre et enfamiliehus i 2 etager. En tilladelse til det ansøgte kræver en dispensation fra lokalplanens bestemmelser om maksimalt etageantal.

Sagsfremstilling

Ejeren af Ådalsvej 1 har søgt om tilladelse til at opføre et enfamiliehus i 2 etager. Selve husets fodaftryk har et areal på 90 m², og 1. salen bidrager med yderligere 90 m². I alt opnår huset en bebyggelsesprocent på 29 %, hvor lokalplanen tillader 35 % for bygninger i 1½ etage. Ejer har projekteret bygningen med jordvarmeslanger, der vil optage størstedelen af haven. Et større grundplan end det ansøgte vil ifølge ansøger resultere i alternative energiløsninger, der umiddelbart er mindre effektive, og som producerer mere støj. Ejer har ladet sig inspirere af bygningsstilen på Ishøj Strandvej 87 med hensyn til tagudformning og facader. Denne bygning blev opført i 1890.

Området er omfattet af lokalplan 1.32 - Strandområdet.

Af § 6.2 fremgår, at bygninger højst må opføres i 1½ etage og en maksimal tilladt højde på 8,5. 

En tilladelse til det ansøgte vil betyde, at husene i Strandområdet fremover vil kunne nærme sig en mere etagelignende bebyggelse, idet det ansøgte hus fremstår som en etagebebyggelse med to lejligheder.

Strandområdet er et tidligere sommerhusområde med lav bebyggelse, men området har udviklet sig igennem tiden, så husene er blevet større og højere og med forskellige arkitektoniske løsninger. Der er mange muligheder for at udforme sit hus på forskellig vis, selvom husets facader ikke er i to etager hele vejen rundt. Det er et fint princip som bør fastholdes for at bevare Strandområdets karakter uden at hindre opførelsen af moderne familieboliger.

Der er inden for de sidste 3 år indkommet 3 ansøgninger om dispensation vedrørende byggeri i 2 etager i området. Der er meddelt dispensation i 2 af sagerne og i denne foreslås afslag.

Lovgrundlag

Planlovens § 19.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at der gives afslag på til det ansøgte, da bygningsudtrykket minder om et etagebyggeri med meget massive facader, og selve bygningsstilen passer derfor ikke ind i den øvrige bebyggelse i området.

Beslutning

Ny indstilling:

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at sende sagen i naboorientering med henblik på fornyet behandling.

Tiltrådt.

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 4. september 2019