Hvad kan vi hjælpe med?

Dagsorden for Teknik- og Bygningsudvalgets møde tirsdag 23. april 2019 kl. 16.30


Fraværende:


Mødedeltagere:


Sagspunkter der skal behandles på mødet

22. Dispensation (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

23. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1.87 Boligområde, Industrivangen 2-8

Resume

Endelig vedtagelse af Lokalplan 1.87 Boligområde, Industrivangen 2-8.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet forslag til lokalplan for Industrivangen 2-8, der giver mulighed for at udvikle et nyt boligområde. Lokalplan 1.87 har været i offentlig høring fra d. 14 januar  til d. 11 marts 2019.  

Lokalplanen omfatter tre matrikler og giver mulighed for at opføre ca. 130 boliger i varierende bygningshøjder fra to til seks etager og med mulighed for ét punkthus i otte etager.

I høringsperioden er der modtaget i alt tre høringssvar. Høringssvarene er fra bygherren (TK Development og Arkitema), DSB Ejendomme og en borger i naboområdet Jægergården. Administrationen har endeligt en konsekvensrettelse til lokalplanen.

Høringssvar fra bygherre omhandler en reducering af krav til facadespring på bygningsstang 2 og 3 fra én til to. Teknik- og Bygningsudvalget forslog d. 11. december 2018 en ændring i fordelingen af etager ud mod Industrivangen, som fører til højere bygningsspring. Forslaget blev besluttet d. 8. januar 2019 af Byrådet, og har fulgt den offentlige høringsperiode. Bygherre ønsker en ændring i bestemmelsen § 6.1 for at mindske de byggeomkostninger, som en ny etagefordeling vil føre til.

Høringssvarene, bemærkningen samt forslag til ændringer til lokalplanen fremgår af høringsnotatet.

Efter endt høring foreslår Administrationen at imødekomme en ændring af kravene til facadespring på bygningsstang 2 og 3 i lokalplanens bestemmelser § 6.1. Højere bygningsspring som følge af en ny etagefordeling vil understøtte et varieret arkitektonisk udtryk, som kravet oprindeligt har haft til hensigt at sikre. Administrationen mener, at bebyggelsen derfor stadig vil fremstå med denne variation trods en reducering af facadespring.

Link til lokalplan: Her
. Se også bilag 3.

Lovgrundlag

Planloven

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at Lokalplan 1.87 Boligområde, Industrivangen 2-8 vedtages endeligt med de ovennævnte ændringer i lokalplanen.

Bilag

24. Terrænregulering (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

25. Forslag til rekreativt landskab ved Pile Mølle erhvervsområde

Resume

Ishøj Kommune og Ishøj Forsyning har i samarbejde udarbejdet et forslag om etablering af et nyt rekreativt landskab til håndtering af regnvand fra Pilemølle erhvervsområde. Som en del af projektet etableres regnvandsbassiner for at kunne overholde udlederkrav til Lille vejleå. Områdets rekreative værdi vil øges væsentligt ved tilplantning. Ishøj Forsyning kan alene etablere den hydrauliske del af projektet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med byggemodning af Pilemølle erhvervsområde skal der etableres en afvandingsløsning til håndtering af overfladevandet fra de befæstede arealer. Ishøj Forsyning og Ishøj Kommune har i samarbejde udformet et projektforslag, hvor overfladevandet fra den del af erhvervsområdet, der ligger syd for Pilemarksvej, håndteres i et nyt rekreativt landskab beliggende umiddelbart nedenfor. Overfladevandet fra den nordlige del af erhvervsområdet ledes til Baldersbækken og håndteres i et kommende projekt med nye regnvandsbassiner nær Ishøj Sø. En selvstændig sag vil blive forberedt vedr. dette projekt.

Området, der ejes af Ishøj Kommune, er på ca. 3 ha og afgrænses af Pilemølle erhvervsområde mod nord, Købehavn Ringsted Banen mod vest, Vejleåvej mod øst og Lille Vejleå mod syd. Området ligger i dag ubenyttet hen (brakareal), men har tidligere været sammenhængende med landbrugsareal vest for den nye jernbane. Arealet ligger i grøn kile, og derfor er der restriktioner for anvendelsen (der må fx ikke etableres større anlæg for langtidsparkering). To erstatningsvandhuller på arealet, der er etableret i 2014 som kompensation for den nye jernbanes barriereeffekt, forbliver urørte af projektet.

Bilag 1 med projektforslaget vedlægges. Forsyningen etablerer regnvandsbassiner, driftsvej og serviceareal (P-mulighed). Regnvandsbassinerne samt overskudsjorden herfra gives en naturlig udformning tilpasset terrænet. Bassinerne ligger i forlængelse af hinanden, hvilket forbedrer renseeffekten inden udledning til Lille Vejleå. Adgangen til området (driftsvejen) vil give besøgende mulighed for at færdes igennem området og skaber forbindelse til Lille Vejleå.

Kommunen vil efterfølgende kunne rejse skov i området og hermed styrke den samlede rekreative værdi af området. Der er endvidere mulighed for at planlægge for nye rekreative stiforbindelser langs Lille Vejleå ved områdets sydlige afgrænsning. Dette vil kunne muliggøre nye adgangsmuligheder til Landsbyskoven samt Pile Mølle og medvirke til at styrke de rekreative oplevelsesværdier i denne del af kommunen.

En tilsvarende sagsfremstilling er forelagt Klima- og Miljøudvalget. 

Lovgrundlag

Hele området er i Ishøj Kommuneplan 2014 udpeget til skovrejsningsområde. Det er muligt at anlægge regnvandsbassiner indenfor området uden at ændre på udpegningen.

Projektet forudsætter udarbejdelse af et spildevandstillæg samt tilladelser efter planloven, miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven. 

Økonomi

Ishøj Forsyning afholder de primære udgifter til etablering af bassiner, terrænregulering, driftsti. Efter en fordelingsnøgle bidrager Ishøj Kommune med 11 % af forsyningens udgifter. Dette følger af, at forsyningen har en meromkostning, idet det i starten af projektet blev besluttet at udlede uforsinket fra byggemodningen fremfor at forsinke til T= 1 år, som det står i spildevandsplanen.

Ishøj Forsynings udgift til etablering af bassiner og nødvendig adgang: 7.540.051
Ishøj Kommunes udgift til etablering af bassiner og nødvendig adgang: 845.400
Ishøj Kommunes udgift til etablering af beplantning, sti langs Li. Vejleå, inventar og stibro: 1.471.061

Ishøj Kommunes etableringsomkostninger i alt for det rekreative landskab: (845.400+1.471.061) = 2.316.461

Alle priser er overslagsprser i ex. moms

Af bilag 2 fremgår et økonomioverblik over de kommunale udgifter for etablering og drift af det rekreative landskab. Et detaljeret prisoverslag til etablering af beplantninger og rekreative stier i det nye landskab fremgår af bilag 3. 

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,
at forslag til rekreativt landskab ved Pile Mølle erhvervsområde godkendes
at de 300.000 kr. på investeringsoversigten benyttes til realisering af projektet
at der søges om en anlægsbevilling på kr. 1.171.061 til etablering af det rekreative landskab. Finansieringen foreslås afholdt over salgsprovenuet fra Pile Mølle erhverv. 

Bilag

26. Ombygning (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

27. Orientering om vareelevator

Resume

Orientering om det 6 uger lange driftsstop på Rådhusets vareelevator i januar og februar 2019 og hvilke muligheder, der kan være for at begrænse omfanget af disse fremadrettet.

Sagsfremstilling

Vareelevatoren var ude af drift i 6 uger fra d. 15.01.19. Nedbruddet skyldtes, at det ene trækbælte var blevet revet over. Det skete ved at bæltet har skåret sig ind i ophænget på stoltaget der trækker bælterne, ophænget er også beskadiget idet bæltet har skåret sig ind i dette. Yderligere var de 3 andre ophæng samt bælter også beskadiget.

Ved udskiftningen af bælterne samt ophæng har vi fundet 3 ting, som kan have forsaget nedbruddet:
 1. Drivmaskine sad ikke fast, gået løst fra beton, dette kunne vippe frem og tilbage, dette er sat fast igen.
 2. Der er slup i kabine, dvs kabine kan bevæge sig i skakten, dette kan gøre at bælter ikke køre korrekt ind i ophæng.
 3. Der er meget slup i kontravægt dvs. den kan bevæge sig meget mellem styr også her vil det kunne gøre at bælter ikke køre korrekt ind i spor på ophæng.

Afklaring og udbedring af nedbruddet var et længerevarende forløb, blandt andet fordi det tog tid af afklare nedbruddets omfang og hvad der var grunden til nedbruddet - Konklusionen var, at det var en kombination ovenstående der var årsagen til nedbruddet.   Schindler vandt et udbud om at udskifte elevatorbælterne i efteråret 2018, og kommunens daglige serviceleverandør på elevatorservice Sjec var ikke enige i årsagen til den opståede skade i januar 2019. Dette komplicerede forløbet. Desuden var der lang leveringstid på reservedele.Der har været en rådgiver tilknyttet den sidste del af forløbet for at hjælpe med at afklare ansvaret for nedbruddet. Derudover er de kommet med forslag til hvordan der kan opnås en mere sikker drift fremadrettet, dette fremgår af bilag A.

Udover det konkrete længerevarende driftsstop har der i vinteren 2019, været flere korte driftsstop på de tre elevatorer, og det har generet brugerne af rådhuset. Generelt kan det konstateres at en del af elevatordelene har været i drift i mange år, og derfor er slidte også selv om der løbende er sket renoveringer af elevatorerne. Der er et stort brug af elevatorerne og nogle brugere, behandler ikke elevatorerne særligt hensigtsmæssigt, dette giver en del driftsstop og generelt mere slitage.

Umiddelbart er de mulige scenarier:
- at køre videre og håndtere problemerne løbende, eller alternativt
- udføre renovering som beskrevet i bilag A. Det skal dog bemærkes, at selv en gennemgribende renovering ikke vil sikre driftsstop undgås - Men de vil blive begrænsede.

Økonomi

Evt. økonomi til renovering af elevatorer vil blive fremlagt som et anlægsønske til 2020 budgettet.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter de mulige handlemuligheder for at minimere driftsstop.

Bilag

28. Renoveringssag (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

29. Meddelelser fra Formand og Administration

Sagsfremstilling

Gennemgang af projektoversigt for plan v/Anja Carlslund


Delegationer
Bilag:
Oversigt over sager, hvor Byggesager har benyttet delegationer. 

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 15. april 2019