Hvem retter tilbuddet sig til?
Det gule hus er et tilbud til borgere over 18 år, som har en sindslidelse eller som er psykisk sårbare og bosat i Ishøj eller Vallensbæk kommune. Borgerne har mulighed for at tale med pædagogisk personale i åbningstiden.
Huset er ikke indrettet til handicappede i kørestol.
Det gule hus´formål
Det gule hus er et sted, borgere kan mødes med ligesindede i hyggeligt socialt samvær, tage en snak og drikke en kop kaffe – med mulighed for at udvide sit sociale netværk. I huset er der en afslappet og uformel stemning med plads til forskellighed – med respekt for hinanden.
I huset forventes der en ordentlig omgangstone, og borgere må ikke være påvirkede af hverken alkohol eller stoffer.
Caféen har ansat 6 faste vejledere, 1 flexjobber på 10 timer, skiftende pædagogstuderende, samt en borger ansat som vicevært til forefaldende arbejde. Der er altid to medarbejdere på arbejde af gangen.
Åbent alle hverdage undtagen onsdag
Mandag og torsdag kl. 10 – 20 (varm mad kl. 18)
Tirsdag og fredag kl. 10 – 15
Lukket alle weekender og helligdage
Mandag og torsdag er der mulighed for at købe aftensmad ml. kl. 18 – 19. Fast lav pris på mad.
I hele åbningstiden er der altid mulighed for at få en kop kaffe eller te. Det er tilladt selv at medbringe drikkevarer og mad, som kan komme på køl.
Billard
Spil – fx brætspil, kortspil og om sommeren udendørs aktiviteter
Grill om sommeren
Motion: Fx motionscykel, badminton (se caféens opslagstavle for mere info)
Mulighed for lån af computer eller iPad i caféen
Årlig sommerfest, påskefrokost, julefrokost samt ture ud af huset (fx skovtur)
Der er åben rådgivning på faste tidspunkter i caféen, hvor der tilbydes én-til-én-rådgivning med en hjemmevejleder. På fastlagte tidspunkter kan borgere ligeledes få en snak med en sagsbehandler. Åben rådgivning er primært for borgere, der ikke har en tilknyttet hjemmevejleder.
Det gule hus har et brugerråd med 4 valgte borgerrepræsentanter samt to personaler og ledelsen.
Man sidder i Brugerrådet for 2 år ad gangen.
Man skal visiteres for at benytte cafeen via:
- Ens sagsbehandler
- Ens vejleder
- Via åben rådgivning i caféen
Man er altid velkommen til at komme ned i caféen og tage en snak med personalet.
Café Vildtbanehus (Det gule hus)
Vildtbanevej 4
2635 Ishøj
Tlf.nr: 4373 2373
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)
Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.
Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.
Ishøj Rådhus
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13
Hovednummer: 43 57 75 75
Borgerservice
Midlertidige telefonnumre:
Senest opdateret 21. marts 2019