Hvad kan vi hjælpe med?

Ferieindianer

Se, hvordan du deltager i kodejagten og finder det hemmelige ord i dit lokalområde

Fra den 29. juni til 8. august 2020 kan du og din familie gå på jagt efter indianertegn og hemmelige bogstaver på to områder i kommunen - og samtidig blive klogere på indianernes liv.

Det ene område er Gildbroskolen og daginstitutionerne Tvillingehuset og Ørnebo.

Det andet er Vibeholmskolen og daginstitutionen Bøgely. 

Formålet med ferieindianer er at lave en sjov aktivitet for hele familien, der kan udvide byens liv til nogle af de områder af kommunen, som ellers ville ligge øde hen i sommerferien eller efter lukketid.

Få en medalje og vind årskort til Zoologisk Have

Alle børn, der afleverer en konkurrencekupon på Ishøj Bibliotek, får en medalje udleveret af en medarbejder på biblioteket.

Samtidig deltager familien i lodtrækningen om årskort til Zoologisk Have for fem personer.

Sådan knækker du koden

Tag dine forældre, bedsteforældre eller gode venner i hånden og gå en god aftentur på jagt efter poster i et af de to områder, som er en del kodejagten.

Du skal i alt finde 15 poster med koder.

Når du har fundet de 15 koder, kan du knække koden og finde det hemmelige ord.

På hver post er der et indianertegn, som er knyttet til et bogstav.

Skriv bogstavet i feltet på bagsiden af ferieindianer-flyeren og knæk koden efter endt kodejagt.

Flyeren finder du her på siden eller ved at hente et eksemplar på Kulturium Ishøj Bibliotek.

Se kort over ferieindianer-områderne

Kort over ferieindianer-området på Gildbroskolen og daginstitutionerne Tvillingehuset og Ørnebo:

Kort over ferieindianer-området på Vibeholmskolen og daginstitutionen Bøgely:

Sådan deltager du i konkurrencen

Udfyld konkurrencekuponen på bagsiden af ferieindianer-flyeren og aflever kuponen senest lørdag den 8. august på Kulturium Ishøj Bibliotek.

En medarbejder på biblioteket overrækker en fin kodejagtsmedalje til det barn, der har deltaget i konkurrencen. 

Du kan aflevere op til to kuponer – en for hvert af de to ferieindianer-områder.

Deltager du i begge kodejagter, har du altså to chancer for at vinde årskort til Zoologisk Have.

Lodtrækningen finder sted mandag den 10. august 2020, hvor der trækkes lod for hvert ferieindianer-område.

De to vindere får direkte besked.

Hent ferieindianer-flyer med konkurrencekupon

Kontakt

Center for Børn og Forebyggelse

Ishøj Store Torv 20, 4. sal
2635 Ishøj

Tlf. 43577580



Skriv til Center for Børn og Forebyggelse via Digitalpost (e-boks)

Skriv via Digitalpost (e-boks) hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Telefontider:

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Senest opdateret 17. juni 2020