Hvad kan vi hjælpe med?

30. sep

Foredrag om Kim Larsen af Jan Lysdahl

Vi mindes og hylder Kim Larsen med et spændende musikalsk foredrag på årsdagen for Danmarks nationalskjalds død

Et foredrag af Jan Lysdahl
Kom med til en forrygende aften, når Jan Lysdahl fortæller om, hvordan det gik til at en knægt fra Ballerup pludselig kom til at spille trommer for Kim Larsen, og medvirkede på de to bedst sælgende albums i dansk musikhistorie.

Jan Lysdahl var manden bag trommerne da Kim Larsen indspillede Midt om Natten (1983) og
Forklædt som Voksen (1986). Hør historierne fra én der oplevede det hele på første række, da Kim
Larsen for alvor slog igennem og blev folkeeje i 1980’erne. Jan Lysdahl viser billeder, spiller musik
og fortæller om sin tid sammen med Kim Larsen, og hvordan årene med Danmarks mest populære
sanger, fik stor betydning for hans liv, både som musiker og menneske.
Et musikalsk og historisk tidsbillede, fremført som en autentisk, nærværende, og ærlig beretning
om hele Danmarks nationalskjald Kim Larsen.

Om Jan Lysdahl:

Jan Lysdahl (1961) er født på Østerbro, opvokset i Ballerup, og har været
professionel musiker og sangskriver i 35 år.
Lysdahl har indspillet og turneret med bl.a. Kim Larsen, One Two, Sanne
medvirket på cirka 200 albums , inklusiv de to mest solgte albums i
Danmarkshistorien, Midt om natten og Forklædt som voksen med Kim Larsen. 
 

Kategori: Foredrag, Musik

Dato: 30. september 2019 kl. 19.30

Sted: Kulturium Musikteater

Pris: 99 kr.

Mere info: www.kulturium.dk

Arrangør: Kulturium Musikteater