Hvad kan vi hjælpe med?

Frivillige hjælper udsatte borgere

Udsatte borgere har svært ved at få adgang til sundhedsvæsenet. Men projektet Navigator har gjort en stor, positiv forskel, viser en evalueringen

Sundhedsstyrelsen har netop evalueret det 3-årige projekt Navigator, som Ishøj Kommune har deltaget i.

I projektet har et korps af frivillige Ishøj-borgere - de såkaldte navigatorer - hjulpet de mest udsatte borgere fra kommunen med kontakt til sundhedsvæsenet og sundhedstilbud.

”Projektet viser, hvor vigtigt det er at fokusere på kontakten til sundhedsvæsenet og på at finde vej til sundhedstilbud i kommunen for udsatte borgere. De borgere, som har svært ved at navigere i behandlings- og rehabiliteringsforløb, bliver ofte i disse forløb, hvis de får hjælp til de praktiske udfordringer og har en person at tale med om deres bekymringer og tanker om deres sygdom og sygdomsforløb,” siger Tue Kristensen, akademisk medarbejder fra Sundhedsstyrelsen.

"Det er jo rigtig gode resultater"

Ishøj Kommune er blot én af tre danske kommuner, som - sammen med Patientforeningen ”Sjældne diagnoser” - har arbejdet med at tilknytte frivillige navigatorer til udsatte borgere, som er i risiko for at afbryde deres behandlingsforløb.

Og indsatsen virker, viser evalueringen.

På landsplan har 135 af de 145 udsatte borgere, som har deltaget i et Navigator-forløb, gennemført deres behandling med støtte fra deres frivillige navigator. 

”Vi håber, at erfaringerne fra de fire organisationer vil blive brugt af andre kommuner til at gennemføre lignende indsatser for udsatte borgere, så de får en bedre hjælp til at forstå og bruge sundhedsvæsenet og kommunens egne sundhedstilbud. Det er jo rigtig gode resultater,” siger Tue Kristensen.

De frivillige får undervisning

De frivillige, der meldte sig som navigatorer, var primært pensionister, men der har også været studerende og borgere med fuldtidsjob.

De har alle fået undervisning og supervision i rollen som navigator.

Hver navigator har fået tilknyttet flere borgere, og erfaringerne viser, at et godt tillidsforhold mellem navigatoren og borgeren skabes ved et godt match, for eksempel ud fra alder, køn, fælles interesser eller kompetencer.

Den rolle, som navigatoren oftest har fået, er at være sparringspartner for borgeren og en brobyggende rolle mellem ”systemet” og borgeren.

I Ishøj er projektet Navigator nu forankret i Røde Kors. Vil du være frivillig eller høre nærmere om Navigator, kan du ringe til 2399 2013.

Hvis du vil vide mere om erfaringerne med Navigator i Ishøj, kan du læse nærmere i boksene forneden eller downloade denne rapport.

Hvad er formålet med Navigator Ishøj?

Det overordnede formålet med Navigator har været at fremme lighed i sundhed.

Dette gøres ved at hjælpe borgere, der står i en sårbar situation og som derfor ikke selv kan overskue kontakten til systemet.

Denne hjælp er med til at mindske risikoen for, at sårbare borgere fx ikke overholder deres aftaler med sundhedsvæsnet og dermed ikke får den behandling og vejledning, som de har brug for.

Borgere med behov for hjælp og støtte matches med en frivillig navigator, og et navigatorforløb har typisk varet ml. 6-9 måneder.

Hvilke borgerne har fået hjælp?

En forudsætning for udviklingen og udbredelsen af navigatorforløb har dels været at etablere et netværk af frivillige navigatorer, og dels at der blev skabt kontakt til de borgere i Ishøj, som har behov for hjælp og støtte.

I løbet af projektperioden har i alt 44 borgere fra Ishøj fået hjælp og støtte fra en navigator i Ishøj. Derudover er der 43 borgere, som via projektet er blevet henvist videre til anden relevant hjælp.

Borgerne er blevet henvist til Navigator fra flere forskellige aktører, som fx forebyggende medarbejdere, sagsbehandlere, ansatte fra jobcenteret, træningsterapeuter, sundhedskonsulenter, hjemmeplejen, socialsygeplejersker på hospitalerne og vejledere i socialpsykiatrien.

Kendetegnede for alle borgerne, der har fået hjælp af en navigator er at de pga. en begivenhed eller sygdom har været i en sårbar situation, hvor de ikke selv har kunne overskue kontakten til sundhedsvæsnet. Derfor har denne borgergruppe haft brug for at genvinde egne ressourcer til at navigere i systemet.

Det er fx borgere med KOL, diabetes, kræft og demens, og samtidig borgere som har følt sig isolerede og ensomme, haft psykosociale udfordringer, samt borgere der ikke har formået at tage hånd om egen sundhed.

Navigatorerne har støttet og hjulpet på forskellig vis. Det har fx været ved ledsagelse til kontrol og behandling, støtte til at skabe overblik over aftaler, hjælp til at opsøge hjælp og rådgivning, praktisk og emotionel støtte, hjælp til at forstå informationer, støtte som bisidder, hjælp til IT og støtte ved sociale arrangementer.

Hjælpen har gjort en forskel

Borgerne har givet udtryk for, at hjælpen har gjort en forskel for dem.

Borgerne oplever, at de efter endt støtte, fx selv er i stand til at tage til hospitalsaftaler, i højere grad kan overskue deres aftaler og har mod på at tage kontakt til kommunen.

I nogle tilfælde har støtten fra en navigator også resulteret i et større socialt netværk samt en lyst til at deltage i sociale arrangementer.

Det er dermed oplevelsen, at hjælpen fra navigatorerne har givet borgerne en større handlekompetence, har mindsket social isolation og har hjulpet borgerne til at tage hånd om deres egen sundhed.

Endelig har flere borgere fået styrket deres fysiske og mentale sundhed via Navigator Ishøj.

Hvem er de frivillige?

Ved projektets afslutning var der i alt ni aktive navigatorer, og der har i alt været 28 navigatorer tilknyttet Navigator Ishøj i løbet af projektperioden.

Baggrunden for at nogle frivillige har valgt at stoppe som navigator har primært været af personlige årsager, som fx sygdom eller ønsket om at prøve kræfter med andre ting.

Ud af de 28 navigatorer har 24 været kvinder og fire været mænd.

Blandt navigatorerne har der været forskellige faglige, kulturelle og etniske baggrunde.

Fælles for navigatorerne har været, at de har haft et stort lokalkendskab samt lyst og overskud til at hjælpe andre.

De fleste frivillige navigatorer har været pensionister eller efterlønnere, dog med undtagelse af enkelte som har været studerede eller arbejdssøgende.

Navigatorerne er blevet rekrutteret via netværk for tidligere kommunale ansatte, frivillige foreninger, patientforeninger, sociale medier mv.

”Jeg har gjort en forskel”

De frivillige navigatorer har givet udtryk for, at det har været meget meningsfuldt for dem at hjælpe deres medmennesker som navigator.

De har fundet stor glæde i, fx at være en støtte ved alvorlige samtaler på hospitalet, hjulpet med at skabe overblik mm.

Flere af dem påpeger, at det er af stor værdi for dem at gøre nytte i lokalsamfundet og være en del af et fællesskab.

Flere af navigatorerne har ligeledes givet udtryk for, at de håber, at frivillige vil træde til, hvis de selv en dag for brug for hjælp og støtte.

De frivillige har fået undervisning

Under projektperioden har vi afholdt introduktion for i alt 27 navigatorer.

Formålet var at klæde de frivillige navigatorer på til navigatorrollen, således at de følte sig i stand til at mestre den svære samtale, havde viden om bisidderrollen, kendskab til sundhedsvæsnets opbygning m.v.

Der har desuden været afholdt temaeftermiddage for de frivillige. Temaeftermiddagene har først og fremmest givet navigatorerne mulighed for sparring og ruste dem til rollen.

Der har løbende været forskellige oplæg, som skulle sikre, at navigatorerne fik den nødvendige viden til opgaven. Der har fx været oplæg om: Det kriseramte menneske, at leve med psykisk sygdom, dilemmaer i rollen som navigator og arbejdet som patientvejleder.

Derudover har der været afholdt supervision, møder vedr. Navigator Ishøjs fremtidige forankring samt sommerudflugter.

Introduktionen og temaeftermiddage havde ligeledes til formål at styrke det sociale fællesskab i korpset og skabe mulighed for at danne netværk blandt de frivillige.

Hvem har Navigator Ishøj arbejdet sammen med?

Der har været en stor opbakning til Navigator Ishøj i hele projektperioden, og samarbejdet med diverse lokale aktører har været positivt.

Kommunale medarbejdere, foreninger og andre lokale aktører har bidraget med sparring, henvisning af borgere med behov for hjælp samt rekruttering af navigatorer.

I Navigator Ishøj har der været et tæt samarbejde med Ældre Sagens lokalafdeling i Ishøj, der indgik et partnerskab med Ishøj Kommune omkring opstart af projektet. Ældre Sagens deltagelse har betydet, at projektet har draget nytte af deres erfaringsgrundlag, samarbejdsrelationer og givet en tæt tilknytning til det frivillige område.

Som et led i opbygningen af samarbejdsrelationer har der været en omfattende kommunikationsindsats. Det har fx været gennem oplæg på personalemøder, bidrag til lokale blade og opslagsværker, uddeling af flyers, udarbejdelse af tegnefilm samt opslag på Facebook.

Kendskabet til Navigator har også spredt sig gennem diverse foreninger og sociale initiativer i Ishøj, hvilket har skabt positiv værdi for projektet, eftersom borgerne også selv har kunnet henvende sig, hvis de har oplevet, at have behov for hjælp. Det er dog kun få, der selv har henvendt sig, mens flere har fået kontakt gennem foreninger og netværk.

Hvad nu?

Ishøj Kommune modtog i 2015 midler fra Sundhedsstyrelsens ”Pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsnet” til udvikling af Navigator Ishøj i perioden fra 1. juni 2015 til og med 31. maj 2018.

Navigator blev opstartet i et samarbejde med Ældre Sagen i Ishøj.

Et års tid før projektperiodens afslutning blev der opstartet en proces omkring forankring af Navigator Ishøj.

De frivillige navigatorer var en aktiv del af denne proces om, hvordan Navigator Ishøj kunne fungere efter endt projektperiode. Der var en bred enighed om, at projektet skulle fortsætte.

Navigator Ishøj blev pr. 1. juni 2018 forankret under Røde Kors i Ishøj.

Dette har givet de frivillige navigatorer mulighed for at blive en del af en eksisterende forening, som kan fungere som sikkerhedsnet.

Derudover har de fået §18-midler til at dække deres løbende udgifter, og vil fremover kunne få rådgivning fra Frivillighed og lokalsamfund ved behov.

Navigatorene har valgt at initiativet skal fortsætte i samme form som hidtil, hvor de deles om opgaverne med koordinering, matching og afholdelse af temaeftermiddage.

Hvad siger borgerne og de frivillige?

Borgere

”Det er lidt, som om jeg har fået livet tilbage.”
Jørgen

”Jeg vidste ikke, om jeg kunne lave noget den ene dag. Nogle gange stod opvasken i fem dage. Jeg er kommet videre nu. Det var rart at have en udefra, hvor man kan snakke på en anden måde om de ting man har været igennem. Det synes jeg har været godt.”
Grete

"Jeg er ordblind og lider i perioder af depression og angst. Det er svært for mig, når jeg får et brev fra kommunen, fordi jeg nogle gange ikke helt forstår det og også har svært ved at skrive et svar tilbage. Jeg er rigtig glad for den hjælp, jeg har fået. Jeg synes, man skal hjælpe andre, hvis man kan. Jeg er ikke god til at læse breve, men så kan jeg til gengæld hjælpe til med at lave mad, kaffe eller dække bord.”
Fatima

Frivillige

”Jeg tilhører en privilegeret generation, som kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60-årig. og derfor gerne vil give noget tilbage til samfundet i form af frivillighjælp til dem som har brug for en hånd. Det er en hjælp til selvhjælp. Borgeren kan efterfølgende selv klare diverse udfordringer. Og der er en stor taknemmelighed og glæde over den hjælp, den enkelte modtager.”
Kirsten

”Jeg meldte mig for at hjælpe dem, der ikke selv har nogen til at hjælpe sig. Og det giver en stor selvtilfredsstillelse at være navigator - man bliver selv glad, når man kan se de andre smile.”
Hassan

”Vi har alle brug for hjælp fra hinanden i nogle perioder i vores liv. Jeg kender systemet og ved, at det kan være vanskeligt at finde rundt i. Det bedste ved at være navigator har været at møde Fatima. At møde et menneske, som jeg ellers ikke ville møde tilfældigt eller der, hvor jeg normalt færdes.”
Kristina

”Jeg gik på efterløn og synes jeg havde lidt overskud til at hjælpe andre. De borgere jeg hjælper bliver glade ved støtten. Og jeg føler en tilfredshed ved at give andre mennesker noget. Borgerne bliver mere sikre på sig selv. De føler en tryghed og de kommer til at lære det offentlige system bedre at kende.”
Bente

”Jeg bruger viden om borgeres behov for hjælp fra mit tidligere arbejde. Det har været givende at kunne hjælpe borgere igennem forløb, som uden hjælp havde været uoverskuelig for dem. De er kommet hurtigere og nemmere igennem situationerne, som for dem virkede uoverskuelige. Borgerne har ofte blot brug for at blive hørt og set – og mulighed for at komme frem med sine tanker og følelser.”
Jytte

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 13. marts 2019