Klamydia er en kønssygdom, som kan smitte ved de fleste former for sex.
Symptomerne kan være bl.a. svie ved vandladning samt udflåd fra urinrøret - og for kvinder også fra livmoderhalsen. Mænd kan have kløe i urinrøret.
Kun omkring halvdelen af de, som bliver smittet, oplever dog symptomer på sygdommen. Derfor kan mange være smittede og risikere at give sygdommen videre uden at være klar over det.
En ubehandlet klamydia-infektion kan føre til bl.a. sterilitet hos både mænd og kvinder og graviditet uden for livmoderen.
Hvis du har haft ubeskyttet sex, er det derfor vigtigt at blive tjekket og eventuelt behandlet for klamydia.
Du bestiller testen på klamydiahjemmetest.dk, hvorefter et testkit bliver sendt test hjem til dig i en diskret pakke.
Når du har modtaget pakken, skal du selv foretage testen, som består af en urinprøve for mænd eller en podning med vatpind for kvinder. Der følger en grundig vejledning med.
Derefter sender du testen retur i den medfølgende svarkuvert.
Så snart resultatet af din test er klart, modtager du en sms med en kode. Så kan du logge ind på klamydiahjemmetest.dk og se dit resultat.
Hvis du er smittet, skal du kontakte din egen læge for at få behandling.
Klamydia bliver behandlet med piller, og det er vigtigt, at både du og din (eventuelt tidligere) partner kommer i behandling.
På den måde kan du være med til at sikre, at sygdommen ikke spreder sig.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)
Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.
Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.
Ishøj Rådhus
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13
Hovednummer: 43 57 75 75
Borgerservice
Telefontid:
Telefonnumre til Borgerservice:
Senest opdateret 23. november 2020