Hvad kan vi hjælpe med?

Seneste nyt om Covid-19 (coronavirus)

Opdateret 1/4-2020 kl. 16.40: På ishoj.dk/corona og Ishøj Kommunes Facebook-side kan du læse seneste nyt om, hvordan Covid-19 (coronavirus) påvirker kommunens forskellige områder. Vi opdaterer løbende

Regeringen har besluttet, at det offentlige Danmark skal køre på nødblus fra 13. marts til 13. april 2020 for at dæmme op for corona-smitten.

Det betyder, at bl.a. alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, skal sendes hjem - og arbejde hjemme, hvis de kan. 

Som borger kan du følge med på ishoj.dk/corona og kommunens Facebook-side, hvor vi løbende vil opdatere med seneste nyt fra Ishøj Kommune.

Få svar på dine spørgsmål

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp i forbindelse med corona-situationen, eller vil du gerne hjælpe andre?

Ishøj Kommune er gået i fællesskab med flere samarbejdspartnere om at lette dagligdagen for de borgere, som har brug for hjælp og fællesskab i disse dage.

Du kan læse mere om de mange mulighed for hjælp her.

Seneste nyt for hvert kommunale område

Forneden kan du læse, hvordan de forskellige kommunale områder bliver påvirket af lukningen af det offentlige Danmark.

Tryk på +'et for at åbne boksene.

I boksene kan du se, hvornår indholdet sidst er blevet opdateret:

Affald bliver hentet som normalt

(OPDATERET 30/3-2020: Info om genbrugsstationer opdateret)

Indsamling af dit affald er på nuværende tidspunkt ikke påvirket, og du vil få indsamlet affald som sædvanligt.

Vestforbrændingen opfordrer til, at du er ekstra opmærksom på at putte dit affald i lukkede poser. Så hjælper du din skraldemand med at undgå smitte.

Genbrugsstationen er åben igen

Genbrugsstationen er åben igen for private fra tirsdag den 31. marts 2020.

Åbningen sker dog på særlige vilkår, som du kan læse mere om her.

Du skal derfor kun besøge genbrugsstationen, hvis det er absolut nødvendigt.

Ingen flisning af haveaffald

Fra den 16. marts til 13. april 2020 vil du ikke kunne få fliset dine grene fra haveaffald

Hvis du har bestilt flisning til perioden, vil du blive kontaktet direkte. 

Vestforbrænding anbefaler, at du opbevarer dine grene, indtil flisning igen er muligt. Her vil Vestforbrænding vurdere, om grenene stadig kan flises. Hvis de ikke kan flises, tages de med. 

Kontakt

Alle borgere opfordres til at holde sig orienteret om situationen løbende på ishoj.dk/corona.

Vestforbrændings kundeservice kan kontaktes via selvbetjeningen. Der kan forekomme længere sagsbehandlingstid.

Telefonen er åben for akutte henvendelser på tlf. 70 25 70 60

Borgerservice og rådhus åben på telefon og mail

(OPDATERET 23/3-2020: Nye datoer tilføjet)

Borgerservice

Borgerservice lukker for personlig betjening i Ishøj By Center fra 13. marts til 13. april af hensyn til borgerne.

Du vil fortsat både kunne ringe og skrive til Borgerservice.

Hvilke opgaver kan Borgerservice løse fra 13. marts til 13. april?

Borgerservice kan løse alle opgaver med undtagelse af udstedelse af pas, kørekort og NemID.

Står du i en situation, hvor du har brug for fx et NemID her og nu, så prøv at ring til de direkte telefonnumre nedenfor for en eventuel løsning. 

Sådan ringer du

Vi har udvidet telefonbetjeningen, så du hurtigere kan få hjælp.

Du ringer direkte til den medarbejder, der kan hjælpe dig. Derfor er det nogle andre numre end normalt, du skal ringe til.

Midlertidige telefonnumre til Borgerservice:

  • Ydelse & Enkeltydelse, fleksløn: Tlf. 4357 6997
  • Kontanthjælp: Tlf. 4357 6998
  • Boligopskrivning & Indskudslån: Tlf. 4357 7290
  • Sygedagpenge/Ressourceforløbsydelse og Nem-ID: Tlf. 4357 7293
  • Pas & Kørekort: Tlf. 4357 7295
  • Råd & Vejledning: Tlf. 4357 7297
  • Folkeregister & Sygesikring: Tlf. 4357 7299
  • Andre henvendelser: Tlf. 4357 7575 – tryk 1

Sådan skriver du

Skriv via Digital Post (e-boks), hvis du sender personlige oplysninger eller dokumenter

Hvis du har et mere generelt spørgsmål, som ikke vedrører din sag eller personlige oplysninger, kan du skrive til borger@ishoj.dk

Rådhuset

Fra den 13. marts til 13. april 2020 kan du fortsat kontakte Ishøj Kommune på tlf. 43 57 75 75 eller på mail ishojkommune@ishoj.dk

Bosteder har normal bemanding

(OPDATERET 24/3-2020: Nye datoer tilføjet)

Kløverengen

Kløverengen kører med normal bemanding - bortset fra administrativt personale, der arbejder hjemmefra.

Alle fælles-aktiviteter er suspenderet og er erstattet af individuelle indsatser, eller erstattet med mindre grupper af 3-4 personer, hvor afstand, undgåelse af fysisk kontakt, mm. er muligt.

Alle Kløverengens beboere er informeret om, at der er udstedt forbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed mod besøgende på Kløverengens fællesarealer og i beboernes personlige boliger for at forebygge smittespredning.

Bostedsteamet under Region Hovedstadens Psykiatri tilbyder telefoniske samtaler med borgerne og kommer kun forbi i akutte tilfælde.

Indkøb til Kløverengens madgruppe reduceres fra alle hverdage, til mandag, onsdag og fredag. Beboeres personlige indkøbsture, forsøges ligeledes reduceret i omfang, og der vejledes ifølge anbefalingerne om afstand i køen, undgåelse af kontakt, og grundig håndvask ved hjemkomst til Kløverengen.

De sociale Viceværter - Hjemløseboliger

Der oprettes fortsat almindeligt beredskab med telefonisk og personlig kontakt til beboerne.

Børne- og ungeindsatser kører videre

(OPDATERET 24/3-2020: Nye datoer tilføjet)

​​Psykologisk tilbud til børnefamilier

Center for Børn og Forebyggelse tilbyder psykologisk rådgivning og hjælp til alle børnefamilier i Ishøj under corona-perioden.

Hvis du har brug for hjælp, kan du læse nærmere og finde kontaktoplysninger her.

Gadeplan

Kommunens gadeplansmedarbejdere vil fortsat være på gaden for at hjælpe med at vejlede og rådgive de yngre borgere, der ikke længere har undervisning, praktik eller job at passe.

Formålet med gadeplansindsatsen er at oplyse og opfordre Ishøjs unge til - med afsæt i en god relation og dialog - at følge de oplysninger og opfordringer, som kommunen og regeringen udsender.

Medarbejderne arbejder i faste teams for at mindske risikoen for smittespredning og følger retningslinjerne i forhold til at holde afstand.

Det faste gadeplansteam er under nedlukningsperioden blevet forstærket af medarbejdere fra ungdomsskolen, så unge, som nu er forhindret i at benytte deres faste fritidstilbud også kan få vejledning til, hvordan de skal forholde sig i denne særlige situation.

Vores forstærkede gadeplansteam vil være rundt i hele Ishøj og være lette at genkende på deres jakker med tydeligt logo.

Psykologisk rådgivning

Kommunens psykologer arbejder hjemmefra.

De kontakter forældre og samarbejdspartnere per telefon og følger op på igangværende forløb og vurderinger.

Sundhedsplejen

Sundhedsplejen i Ishøj er under nødberedskab.

Alle nyfødte tilbydes besøg af sundhedsplejen og får opfølgende besøg, hvis der er behov for det.

Besøgene vil være af kortere varighed end normalt og vil ofte blive startet op som en telefonsamtale inden besøget i hjemmet.

Alle andre besøg i hjemmet er aflyst indtil videre.

Din sundhedsplejerske vil kontakte dig i forbindelse med din næste aftale og tilbyde telefonisk vejledning.

Sundhedsplejerskerne kan kontaktes dagligt på deres faste telefonnr.

Ammeklinik og mødregrupper

Alle aktiviteter er aflyst indtil videre.

Åben anonym familierådgivning

Borgerne kan stadig benytte sig af tilbuddet, som retter sig mod borgere med børn mellem 0 og 18 år.

Man kan henvende sig telefonisk og få råd, vejledning og sparring om børnenes udvikling og trivsel - fx i forbindelse med skilsmisse, dødsfald o.a.

Rådgivningen foregår over telefonen, og der tilbydes op til fem samtaler.

Åben Anonym Rådgivning kan kontaktes på tlf. 23 43 40 74.

Tandplejen

Fra den 12. marts til 13. april 2020 udfører Ishøj Kommunale Tandpleje kun akutte behandlinger, som ikke kan udsættes.

Alle almindelige aftaler bliver aflyst.

Hvis du har brug for en tandlæge til dit barn, kan du ringe på tlf. 43 56 02 75.

Daginstitutioner og dagpleje er lukket

(OPDATERET 25/3-2020: Tilføjet link til mere info om nødpasning)

Statsministeren har på et pressemøde mandag den 23. marts kl. 15 oplyst, at den delvise nedlukning af Danmark bliver forlænget til og med 2. påskedag den 13. april 2020.

Det betyder at kommunens dagtilbud også fortsat er lukket til og med den 13. april 2020.

Nødpasning

Ishøj Kommune tilbyder fortsat nødpasning på hverdage til: 

  • 0‐9‐årige børn, hvis forældre varetager samfundskritiske funktioner som ansatte i fx ældre‐ og sundhedssektoren, sociale tilbud, sikring af infrastruktur, politi eller transport‐ og forsyningsvirksomheder. Forældrene skal have afsøgt alle relevante pasningsmuligheder.
  • 0‐9‐årige børn, hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne. Forældrene skal have afsøgt alle relevante pasningsmuligheder.
  • Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forhold i hjemmet.

Du kan læse mere om nødpasning og forældrebetaling her.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte lederen i dit barns daginstitution, dagpleje eller Center for Dagtilbud og Uddannelse på tlf. 43 57 74 04.

Psykologisk tilbud til børnefamilier

Center for Børn og Forebyggelse tilbyder psykologisk rådgivning og hjælp til alle børnefamilier i Ishøj under corona-perioden.

Hvis du har brug for hjælp, kan du læse nærmere og finde kontaktoplysninger her.

Erhvervskontoret er åbent på mail og telefon

(OPDATERET 24/3-2020)

Erhvervskontoret står fortsat til rådighed for kommunens virksomheder. 

Der er lukket for personlige henvendelser til og med den 13. april 2020, men tøv ikke med at kontakte kontoret på telefon eller mail, hvis du har spørgsmål eller andet, som de kan hjælpe med.

Kontakt 

Hjælp til virksomheder

Her er et overblik over, hvor du som virksomhedsejer kan søge svar på de mange spørgsmål, som er relevante for dig og din virksomhed i corona-perioden:

  • Hjælpepakke til virksomheder - spørgsmål og svar
    Regeringen har sammen med et enigt folketing vedtaget et lovforslag, som har til formål at holde hånden under dansk erhvervsliv, så presset på danske virksomheders likviditet lettes.
    Læs mere på SKAT (opdateres løbende)

  • Kommunen betaler regninger med det samme og fremrykker opgaver
    Den aktuelle situation har gjort, at Ishøj Kommune har fremrykket betaling af fakturaer, for derved at give en likviditetsmæssig håndsrækning til private leverandører.
    Læs mere

  • Information til virksomheder om coronavirus/covid-19
    Virksomhedsguiden finder du vejledning om, hvilke forholdsregler din virksomhed kan tage i forbindelse med coronavirus/covid-19. 
    Vejledningerne bliver løbende opdateret.

  • Erhvervshuset står klar til at hjælpe
    Hovedstadens Erhvervshus står klar til at hjælpe dig via telefon eller Skype med at komme igennem krisen. Erhvervshusets konsulenter er gratis og kan fx hjælpe med økonomi, forretningsudvikling eller andre udfordringer. 

    Book et møde med Copenhagen Business Hub på telefon: 30 10 80 80 eller info@ehhs.dk

  • Få en økonomisk håndsrækning
    Vækstfonden kan snart give en økonomisk håndsrækning til virksomheder i forbindelse med tab som følge af covid19.

    Den økonomiske hjælp fra Vækstfonden sker via en kautionsordning, som skal gøre det muligt for virksomheder, hvis forretning i særlig høj grad er påvirket af spredningen af COVID-19 at få en finansiel håndsrækning. 
    Læs mere
  • Gratis og uvildig rådgivning til kriseramte virksomhedsejere
    Har Coronavirus / COVID-19 økonomiske konsekvenser for dig og din virksomhed? 
    Early Warning tilbyder gratis rådgivning og sparring.

  • Yderligere links til information:
    Dansk Erhverv  
    Dansk Industri (DI)
    Dansk Byggeri
    Horesta
    Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC)

Genoptræning er muligt i kritiske tilfælde

(OPDATERET 24/3-2020: Nye datoer tilføjet)

Genoptræningen i Ishøj og Vallensbæk Kommune holder lukket for personligt fremmøde foreløbigt til og med den 13. april 2020.

Vallensbæk Kommune har i den kommende periode lukket Pilehavehus, hvor Træningscenter Nord er beliggende.

Alle medarbejdere arbejder derfor hjemmefra, og der er som udgangspunkt ikke terapeuter tilstede på træningscentrene.

Træning og Rehabilitering har været i telefonisk kontakt med alle borgere, der er i gang med et forløb. Her vejledes den enkelte borger i, hvordan genoptrænings- eller rehabiliteringsforløbet kan fortsætte. Der holdes løbende telefonisk kontakt alt efter behov.

Ud fra en individuel og faglig vurdering kan genoptræning og rehabilitering igangsættes også i den nuværende periode, hvis der er risiko for uopretteligt funktionsevnenedsættelse. 

Terapeuterne er i daglig dialog med plejepersonalet på de fleksible omsorgspladser på Kærbo samt de midlertidige pladser på Rønnebækhus i Vallensbæk vedr. denne vurdering.

Borgere, der i denne periode henvises fra hospital, egen læge eller selv ansøger om træning, vil ligeledes blive kontaktet pr. telefon indenfor de vanlige tidsfrister.

Træningscenteret kan kontaktes dagligt på tlf. 61 14 60 40.

Forløbskoordinatorerne for hverdagsrehabilitering og sundhedskonsulenterne kan ligeledes kontaktes pr. telefon som vanligt.

Handicap og psykiatri kører med nødberedskab

(OPDATERET 24/3-2020: Nye datoer tilføjet)

Lukning af lokationer

Administrationen har valgt at lukke alle lokationer, hvor flere borgere normalt samles dagligt.

Det drejer sig om følgende tilbud:

  • Netværket
  • Handicap-klubben
  • Ungegruppen
  • Gruppe aktivitet i Neurogruppen
  • Det Gule Hus

Vejledningen vil på nuværende tidspunkt foregå pr. telefon eller Facetime-opkald.

Kun i de situationer, hvor det kan have fatale konsekvenser ikke at besøge borgeren, vil dette ske. 

I forhold til lukningen af alle lokationer har administrationen - som en ekstra foranstaltning - etableret en nødplan, hvor borgerne i samarbejde med vejlederne kan henvises til Etage 4 på rådhuset, hvor de kan få råd og vejledning i hverdage kl. 11-13 fra 23. marts - 13. april 2020. 

Der er opsat skilte på alle områdets lokationer med retningsliner samt telefonnumre på alle vejledere, som er i nødberedskabet, så borgerne altid har mulighed for at komme i kontakt med det relevante personale.

Alle vejledere vil løbende være i telefonisk kontakt med de borgere, som de samarbejder med, og stå til rådighed i den normale arbejdstid.
Spindehuset

På Spindehuset er der iværksat nødplan, hvor der vejledes enten pr. telefon eller efter nærmere fastsatte tidspunkter i huset for at forhindre smitte spredning.

Jobcentret er lukket – telefonmøder muligt

(OPDATERET 23/3-2020: Nye datoer tilføjet)

Ishøj-Vallensbæk Jobcenter har lukket for personlig betjening fra 13. marts til 13. april 2020.

Vær opmærksom på:

  • At du ikke skal komme til møde i jobcenteret. Hvis du har en aftale, vil du blive ringet op, og mødet vil blive afholdt over telefon. Har du spørgsmål, kan du kontakte jobcenteret på 4797 4444.
  • Det vil ikke få indflydelse på din ydelse, hvis der er aflysninger. Du bliver kontaktet af jobcentret, hvis der er aktiviteter, der bliver aflyst.
  • Hvis du er i virksomhedspraktik eller løntilskud, skal du følge de retningslinjer, der er i den virksomhed, du er tilknyttet.

Kultur- og fritidstilbud er lukket

(OPDATERET 25/3-2020: Tilføjet info om aktiviteter på bibliotekets hjemmeside)

Vores kultur- og fritidstilbud lukker ned fra 12. marts til 13. april 2020.

Kulturium Bibliotek, Biograf og Musikteater

Alle planlagte arrangementer bliver forsøgt flyttet til senere på året. Er dette ikke muligt, bliver de aflyst.

Ishøj Kulturskole

Al undervisning og alle planlagte arrangementer er aflyst.

Der vil blive besvaret mails og telefoniske opkald i hele perioden inden for almindelig kontortid.

Alle elever fra kulturskolen bliver kontaktet af deres lærer og vil modtage undervisning via forskellige online platforme.

Ishøj Naturcenter

Ishøj Naturcenter vil fortsat kunne kontaktes via mail og tlf.

Bredekærgård

Foreninger kan ikke kan benytte gårdens lokaler, og det lokalhistoriske arkiv er lukket for aktivitet.

Kultur- og fritidsfaciliteter vil være lukket

Alle kommunale faciliteter på kultur- og fritidsområdet vil blive berørt af lukningen.

Blandt de lukkede faciliteter er: 

  • Ishøj Idræts & Fritidscenter samt alle klubhuse på området
  • Ishøj Svømmehal
  • Foreningshuset Vejlebrovej 45 B
  • Foreningshusene Strandvangen 54
  • Vandkulturbåden på Ishøj Havn
  • Idrætsfaciliteter på samtlige folkeskoler
  • Aktivitetshuset på Bredekærgård
  • Klubhus på Torbens Vænge 10
  • Ishøj Kunstforening
  • Spejderhytter
  • Jægerbuen 2A og 2B
  • Hytten på IBUS-grunden
  • Klubhuse på Ishøj Havn (Ishøj Sejlklub og Sydkystens Sejlklub lukker for foreningsaktiviteter, men forpagtningen vil være åben)

Foreninger opfordres til at aflyse aktiviteter

Regeringen anbefaler, at alle frivillige foreninger indstiller indendørs aktiviteter til og med 13. april 2020, og at man generelt undgår forsamlinger med over 10 deltagere i samme periode.

Samtidig anbefaler Danmarks Idræts Forbund, at alle udendørs idrætsforeningsaktiviteter aflyses i to uger for at støtte op om bestræbelserne på at dæmpe udbredelse af smitten.

Ishøj Kommune bakker op om tiltagene og følger de krav og anbefalinger, der kommer fra myndighederne.

Vi opfordrer foreningerne til at følge ovenstående og tage de nødvendige forholdsregler.

Misbrugsbehandling fortsætter på telefon og Skype

(OPDATERET 24/3-2020: Nye datoer tilføjet)

Pitstop lukker midlertidigt for personligt fremmøde til og med den 13. april 2020. 

Formålet er at begrænse smitterisikoen mest muligt for både borgere og medarbejdere.

Dette gøres ved at tilpasse behandlingen på en måde, så borgere kan blive i deres hjem.

Behandlingen gennemføres således af Pitstops medarbejdere via telefon eller Skype.  

Kontakt til Pitstop

Borgerne kan komme i telefonisk kontakt til Pitstops medarbejdere i følgende tidsrum:

  • Mandag til torsdag: kl. 10 - 15
  • Fredag: kl. 10 – 13

Pitstops anonyme rådgivningstelefon er åben i samme tidsrum på telefonnummer: 20 69 28 33.

Borgere kan fortsat booke tid til telefoniske samtaler via Pitstops hjemmeside, samt rette henvendelse til Pitstop pr. mail på pitstop@ishoj.dk

Al gruppebehandling og pårørende-behandling er aflyst.​

Skoler er lukket

(OPDATERET 25/3-2020: Tilføjet link til mere info om nødpasning)

Statsministeren har på et pressemøde mandag den 23. marts 2020 oplyst, at den delvise nedlukning af Danmark bliver forlænget til og med 2. påskedag den 13. april 2020.

Det betyder at kommunens skoler også fortsat er lukket til og med den 13. april 2020.

Undervisning i lukningsperioden

Selvom børnene er hjemme og ikke må møde op på skolen, skal de alligevel undervises.

Lærerne vil give alle forældre besked på, hvordan undervisningen foregår, og hvad børnene skal lave, mens de er derhjemme.

Dit barn kan have brug for at logge på skolens digitale tjenester. Hvis dit barn har glemt koden, kan du som forælder ændre den på kode.meddel.dk

Alle forældre er forpligtet til at følge lærernes anvisning.

Fravær

Lærerne skal være i kontakt med deres elever hver dag. Hvis læreren ikke kan få kontakt med børnene/forældrene, vil det blive registreret som ulovligt fravær.

Hvis dit barn er syg, skal du meddele det via Aula som vanligt.

Reglerne om ulovligt fravær gælder fortsat.

Nødpasning

Ishøj Kommune tilbyder fortsat nødpasning på hverdage til: 

  • 0‐9‐årige børn, hvis forældre varetager samfundskritiske funktioner som ansatte i fx ældre‐ og sundhedssektoren, sociale tilbud, sikring af infrastruktur, politi eller transport‐ og forsyningsvirksomheder. Forældrene skal have afsøgt alle relevante pasningsmuligheder.
  • 0‐9‐årige børn, hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne. Forældrene skal have afsøgt alle relevante pasningsmuligheder.
  • Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forhold i hjemmet.

Du kan læse mere om nødpasning her.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte lederen på dit barns skole eller Center for Dagtilbud og Uddannelse på tlf. 43 57 74 04.

Psykologisk tilbud til børnefamilier

Center for Børn og Forebyggelse tilbyder psykologisk rådgivning og hjælp til børnefamilier i Ishøj under corona-perioden.

Hvis du har brug for hjælp, kan du læse nærmere og finde kontaktoplysninger her.

Skraldespande bliver stadig tømt

(OPDATERET 31/3-2020 med link til nyhed nederst)

Trods nedlukningen af det offentlige Danmark vil kommunen indkalde det nødvendige personale for at få tømt skraldespande ved busstoppesteder, på byens pladser og i de grønne områder. Ved samme arbejdsgang vil alle hundeposeautomaterne blive fyldt op.

Tømningerne vil foregå:

  • Fredag den 3. april
  • Tirsdag den 7. april

De medarbejdere, som tømmer skraldespandene vil blive udstyret med de nødvendige værnemidler og køre alene i hver sin bil for at forebygge eventuel smitte.

Læs mere om beslutningen, der giver mulighed for, at nogle ansatte kan vende tilbage på job under nedlukningen.

Ældre får fortsat hjælp

(OPDATERET 26/3-2020: Nyt om ydelser i hjemmeplejen)

Hjemmeplejen/Hjemmesygeplejen 

Området er under pres pga. den nuværende situation. Ishøj Kommune har derfor besluttet i en periode kun at levere de ydelser, der er absolut nødvendige og samtidig justere i de ydelser, der bliver leveret. Beslutningen gælder fra 26. marts 2020 til foreløbig 1. maj 2020. Alle borgere, som modtager hjælp, får direkte besked. 
Læs mere

Der er udarbejdet beredskabsplan på alle enheder samt særlig beredskabsplan for modtagelse af ekstraordinære borgere i forbindelse med spidsbelastninger på de regionale sygehuse.

Aktivitetscentre lukket

Aktivitetscentret på Kærbo og Aktivitetscentret Egely er lukket til og med den 13. april 2020.

Kærbo og Torsbo lukket for besøg

Kærbo og Torsbo holder lukket for besøgende fra 17. marts til og med den 13. april 2020.
Lukningen skyldes udelukkende den aktuelle corona-situation og har til formål at passe bedst muligt på beboere og deres pårørende samtidig med, at der også drages omsorg for personalet. 

Lukningen har ingen betydning for den daglige drift på Kærbo og Torsbo, hvor der køres med samme bemanding som vanligt. Således oplever beboerne mindst mulig påvirkning af deres hverdag.

Vi opfordrer derfor til, at du tager telefonisk kontakt til de af dine pårørende, der bor på Kærbo eller Torsbo.

Alternativt kan du sende en hilsen gennem den konstituerede leder, sende en buket blomster eller en elektronisk hilsen via e-mail.

I helt særlige tilfælde vil det være muligt for pårørende at besøge en beboer på Kærbo eller Torsbo.

Såfremt der i særlige tilfælde skal være besøg fra pårørende, bedes du tage telefonisk kontakt til:

  • Kærbo: Heidi Prip, konstitueret leder, tlf. 43 57 96 44 / 20 64 26 35
  • Torsbo: Heidi Djurhuus Nielsen, konstitueret leder, tlf. 61 93 63 39

Kærbo og Torsbo står naturligvis til rådighed telefonisk, hvis du som pårørende har brug for at tale med personalet. 

Nye åbningstider i cafeen på Kærbo

Som følge af at Kærbo er lukket for besøgende og at Aktivitetscentret ligeledes er lukket, vil der til og med den 13. april 2020 være nye åbningstider i cafeen. 

Fra mandag til fredag vil åbningstiderne være:

  • Morgenmad kl. 9.30 - 10
  • Frokost kl. 11.30 - 12

Ingen af brugerne i cafeen må samles mere end 10 personer ad gangen.

Myndighed og pension

Området myndighed og pension kører videre som normalt. Alle medarbejdere arbejder hjemme.

De koordinerende sygeplejersker har valgt at skiftes til at være fysisk på kontoret, da det giver mening i forhold til eventuelle hospitalsbesøg.

Området Frivillighed og forebyggelse

Det er ved lovgivning vedtaget, at kommunen lovligt kan udsætte de forebyggende hjemmebesøg, indtil krisen er overstået.

  • De forebyggende medarbejdere (forebyggende hjemmebesøg og demens) arbejder hjemme med telefonisk kontakt til borgere og samarbejdspartnere.Demenskoordinatoren er desuden i tæt kontakt med daghjem m.m. 
  • Medarbejderne på frivilligområdet er i kontakt med de frivillige i Ishøj og arbejder bl.a. med at koordinere og distribuere viden om de mange hjælpetiltag, som er opstået i Ishøj.
  • Demenskoordinatoren fungerer som hjælp for plejepersonalet på daghjemmet på Torsbo.

- Oftest stillede spørgsmål

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Ishøj Rådhus og Borgerservice er lukket for personlig betjening til og med den 13. april 2020:

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Midlertidige telefonnumre til og med 13. april 2020:

  • Ydelse & Enkeltydelse, fleksløn: Tlf. 4357 6997
  • Kontanthjælp: Tlf. 4357 6998
  • Boligopskrivning & Indskudslån: Tlf. 4357 7290
  • Sygedagpenge/Ressourceforløbsydelse og Nem-ID: Tlf. 4357 7293
  • Pas & Kørekort: Tlf. 4357 7295
  • Råd & Vejledning: Tlf. 4357 7297
  • Folkeregister & Sygesikring: Tlf. 4357 7299
  • Andre henvendelser: Tlf. 4357 7575 – tryk 1

Senest opdateret 1. april 2020