Du kan få hjemmehjælp, hvis du eller andre i husstanden på grund af alder, et handicap eller vedvarende sygdom ikke selv kan klare hverdagen i hjemmet.
Du har mulighed for at få hjælp til 'Personlig pleje' og/eller 'Praktisk støtte, rengøring, tøjvask og indkøb'.
Personlig pleje dækker bl.a. over: bad, toiletbesøg, barbering, af- og påklædning, tilberedning og anretning af mad og drikke, indtagelse af mad, drikke og medicin, hjælp til at blive flyttet fra fx seng til kørestol, m.m.
Praktisk støtte, rengøring, tøjvask og indkøb dækker bl.a. over: skift af sengetøj, støvsugning, gulvvask, tøj vask i egen maskine eller på vaskeri og indkøb af dagligvarer.
Hvis du vil vide mere kan du læse vores kvalitetsstandard for personlig og praktisk støtte her.
Du kan få midlertidig hjemmehjælp, hvis du i en periode har brug for praktisk støtte eller hjælp til personlig pleje. Hjælpen gives altså i en begrænset periode.
Der kan forekomme egenbetaling for midlertidig hjemmehjælp. Betalingen reguleres efter din hustandsindkomst.
Ønsker du at høre mere om mulighederne midlertidig hjemmehjælp, så kontakt vores sagsbehandlende terapeuter. Telefonnumre, telefontid og mailadresse finder du under 'Kontaktoplysninger'
Hvis du er en af de borgere, der har brug for mest støtte i din dagligdag, vil du også blive tilbudt et klippekort. Klippekortet har 52 klip på en halv time gældende for et år. Du kan bruge klippekortet til forskellige aktiviteter sammen med din hjemmepleje. Det kan for eksempel være, hvis du ønsker at tage en tur i Tivoli, i skoven, en tur på café eller i svømmehallen. Det er dig, der bestemmer aktiviteten, og du må gerne bruge flere klip ad gangen.
Hvis Ishøj Kommune kan tilbyde dig klippekortet, vil din visitator fortælle dig om det.
Hvis du ønsker at søge om praktisk hjælp til rengøring, indkøb og tøjvask kan du kontakte kommunens sagsbehandlende terapeuter alle hverdage i kommunens åbningstider på telefon 4357 7699.
Hvis du ønsker at søge om hjælp til personlig pleje eller ønsker at søge om både praktisk støtte og hjælp til personlig pleje, kan du kontakte Visitationsteamet alle hverdage i kommunens åbningstider. Din fødselsdato afgør, hvem du skal kontakte:
Telefonnummer: Fødselsdato:
4357 7602 d. 1.-10.
4357 7627 d. 11.-20.
4357 7647 d. 21.-31.
Telefontiderne er:
Mandag - torsdag kl. 9.00 - 10.30 og 14.00 - 15.00
Fredag kl. 9.00 - 10.30
Modtager du allerede hjemmehjælp fra Ishøj hjemmepleje, kan du kontakte Hjemmeplejen alle hverdage fra kl. 8.00-11.00 på telefon: 4357 7706.
Hvis du vil vide mere om hjemmehjælp, kan du læse her:
Som borger i Ishøj Kommune kan du frit vælge, hvilken af de godkendte leverandører af hjemmehjælp, du vil benytte dig af. Reglerne om frit valg på hjemmehjælpsområdet er dog kun gældende for borgere i eget hjem.
De godkendte leverandører af hjemmehjælp er:
Ishøj Kommunes hjemmepleje
Altiden
Du kan læse mere om de godkendte leverandører her (fritvalgsdatabasen)
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)
Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.
Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.
Ishøj Rådhus
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13
Hovednummer: 43 57 75 75
Borgerservice
Telefontid:
Telefonnumre til Borgerservice:
Senest opdateret 25. april 2019