Hvad kan vi hjælpe med?

Indskærpelse om brug af mundbind i Ishøj By Center

Ishøj Kommune og Ishøj By Center har nu givet centervagterne bedre redskaber til at håndhæve brugen af mundbind ved at indføre et nyt ordensreglement for Ishøj By Center

Ishøj Kommune har i lang tid været plaget af et højt incidenstal, når det kommer til antallet af smittede med corona. En ihærdig indsats har tidligere ført til et fald, men en stigning har på det seneste været tydelig igen.

Men nu vil Ishøj Kommune og Ishøj By Center indskærpe brug af mundbind i byens handlecentrum.

”Igennem de seneste mange måneder, har vi fra kommunens side arbejdet ihærdigt med at bekæmpe smittespredningen. Blandt andet har vi haft massevis af testfaciliteter rundt i byen, vi har haft en styrket smitteopsporing i samarbejde med Sundhedsmyndighederne, ligesom vi også har haft testambassadører i bybilledet og i Ishøj By Center”, fortæller Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp.

Vi må gøre alt i vores magt

Indskærpelsen om brug af mundbind i Ishøj By Center kommer, fordi der tidligere har været usikkerhed omkring, hvad man kunne tillade sig at kræve, da gaderne i Ishøj By Center betegnes som offentlig vej.

Men da centeret samtidig har et ordensreglement, er det derigennem blevet muligt at give centervagterne bedre redskaber til at håndhæve reglerne om brug af mundbind.

”Det er kun naturligt at gøre dette. Ishøj kæmper fortsat med høje smittetryk, og derfor må vi alle gøre, hvad vi kan, for at få tallet ned. Det har vi fra Ishøj By Centers side blandt andet gjort ved tydeligt at afmærke, at man skal holde til højre, holde afstand og spritte af, og nu sætter vi ind med præcisering af krav om brug af mundbind”, fortæller Torben Hemmingsen, der er Center Manager for Ishøj By Center.

”Alle tiltag skal ses som et redskab til, at alle trygt kan færdes i Centret, i takt med at samfundet langsomt genåbnes”, slutter Torben Hemmingsen.

I første omgang er indskærpelsen med til at give centerets vagter bedre redskaber til at håndhæve reglementet om brug af mundbind i Ishøj By Center, men opstår der problemer, vil politiet blive tilkaldt. De skærpede regler gælder for alle borgere, men i lighed med gældende, nationale regler er børn under 12 år undtaget.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Åbningstider:

Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.

Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.

Telefontider:

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Telefontid:

  • Mandag-onsdag: kl. 10-14
  • Torsdag: kl. 12-17
  • Fredag: kl. 10-13

Telefonnumre til Borgerservice:

  • Sygedagpenge: 43 57 44 92
  • Pas: 43 57 44 51
  • Kørekort: 43 57 44 52
  • Boligopskrivning: 43 57 44 54
  • Indskudslån: 43 57 44 55
  • Folkeregister: 43 57 44 57
  • Sundhedskort: 43 57 44 58
  • Økonomisk friplads: 43 57 44 63
  • Kørsel til egen læge og speciallæge: 43 57 44 66
  • Ydelse & Enkeltydelse, fleksløn: Tlf. 43 57 69 97
  • Kontanthjælp: Tlf. 43 57 69 98
  • Akut råd & vejledning voksne (personsager): Tlf. 43 57 72 97
  • Tidsbestilling: Tlf. 43 57 44 50

Senest opdateret 25. marts 2021