I de seneste uger har mange kræfter været i gang for at få smittetallet i Ishøj Kommune under kontrol, og alle Ishøj-borgere er blevet opfordret til at tage en test.
Det har rigtig mange handlet på. I både uge 7, 8, 9 og 10 var Ishøj den vestegnskommune med den højeste testrate.
Indsatsen fik også smittetallet til at dykke. I uge 8 var positivprocenten på 1,6 procent og er siden faldet til 0,8 procent i uge 10. Positivprocenten angiver, hvor mange procent af de testede, der bliver fundet positive.
Desværre ligger Ishøj alligevel stadig nr. 1 på listen over kommuner med det højeste smittetal i landet.
På landsplan ligger Ishøjs testrate også rigtig godt. Ishøj er nemlig nr. 6 på listen over de kommuner med den største andel af borgere, der har fået foretaget mindst én test i løbet af det seneste år - kun overgået af nordjyske kommuner. Dermed er Ishøj bedst til test på Sjælland.
Alle borgere opfordres stadig til at tage en test mindst én gang om ugen.
Målet er, at vi kan få bugt med det høje smittetal i Ishøj og igen se frem mod en genåbning af samfundet.
Her finder du test-steder og åbningstider i Ishøj
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)
Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.
Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.
Ishøj Rådhus
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13
Hovednummer: 43 57 75 75
Borgerservice
Telefontid:
Telefonnumre til Borgerservice:
Senest opdateret 20. marts 2021