Ishøj Fællesantennes nye brugerråd har netop afholdt sit første møde og udpeget en formand og en næstformand.
Formanden bliver Wagn Jensen, mens Henrik Kjølberg får posten som næstformand.
Etableringen af brugerrådet bunder i Ishøj Byråds ønske om at overdrage Ishøj Fællesantenne fra kommunen til brugerne. Dermed skal brugerne på sigt selv stå for ejerskabet og ansvaret for driften af antenneanlægget.
”Det glæder mig, at vi nu har taget et afgørende skridt i processen med at overdrage antenne-anlægget til brugerne selv. Det nye brugerråd vil få en stor rolle i det forløb,” siger borgmesteren, som efter brugerrådets første møde på Ishøj Rådhus tirsdag aften lykønskede rådet med konstitueringen.
”Det nye brugerråds fornemmeste opgave bliver at sikre, at brugerne bliver inddraget i de fremtidige beslutninger om Ishøj Fællesantenne, inden anlægget bliver overtaget af brugerne,” forklarer Ole Bjørstorp.
Den opgave er rådets formand, Wagn Jensen, klar til at tage fat på:
”Nu skal vi i arbejdstøjet. Vi skal blandt andet finde ud af, hvilke problemer de forskellige områder har haft og sikre os, at antenneanlægget er fuldt funktionelt, før brugerne overtager det,” siger Wagn Jensen.
Rådet består af 11 medlemmer, som repræsenterer de boligbestyrelser og landsbylaug, der er med i Ishøj Fællesantenne. De 11 medlemmer blev fundet ved et valg tilbage i juni år.
Wagn Jensen, Vejleåparken
Klaus Henningsen, Vejleåparken
Bo Hørbye, Musvitten
Bjarne Børgesen, Strandgårdsparken
Martin Guldager, Strandlunden
Henrik Kjølberg, Ørnekærgård
Preben Hansen, Tranegilde
Thomas Brokmann, Ishøj Landsby
Jørgen Ole Mortensen, Centerparken
Kim Badawey, Gildbroterrasserne
John Christensen, Torsbo
Referater fra rådets møder og yderligere information om brugerrådets arbejde vil løbende blive lagt op på kommunens hjemmeside.
Har du spørgsmål om brugerrådet, kan du kontakte Ishøj Fællesantenne på faellesantenne@ishoj.dk.
Brugerrådet er et rådgivende organ, der skal rådgive byrådet om behov og ønsker hos brugerne af Ishøj Fællesantenne.
Rådet skal bidrage til processen med at designe og etablere fællesantennen som en brugerejet antenneforening og vil samtidig blive taget med på råd, når der træffes beslutninger om fællesantennen.
Til byrådsmødet i april 2018 valgte Ishøj Byråd at fordele pladserne i brugerrådet på følgende måde:
Rådets medlemmer er valgt af de boligbestyrelser, grundejerforeninger og landsbylaug, der er medlem af Ishøj Fællesantenne.
Pladserne i brugerrådet er fordelt, så rådets medlemmer som udgangspunkt repræsenterer størrelsen på den medlemsgruppe, de repræsenterer.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)
Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.
Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.
Ishøj Rådhus
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13
Hovednummer: 43 57 75 75
Borgerservice
Telefontid:
Telefonnumre til Borgerservice:
Senest opdateret 30. august 2018