Hvad kan vi hjælpe med?

Ishøj Kommune afviser Facebook-historie om vaccine

Opslag på Facebook postulerer, at chefer i Ishøj Kommune skulle have presset sig foran i køen til covid-19-vacciner. Kommunen afviser historien

I øjeblikket florerer der et Facebook-opslag, som påstår, at chefer i Ishøj Kommune pressede sig foran i vaccine-køen, da beboerne på plejehjemmene Kærbo og Torsbo blev vaccineret den 27. december.

Ishøj Kommune afviser historien.

”Vi svarer sjældent på løse historier på Facebook, men jeg føler, at vi er nødt til at reagere på denne påstand, fordi den sætter spørgsmålstegn ved vores troværdighed i denne svære tid, hvor borgerne skal kunne stole på, at vi gør vores bedste. Vi er nødt til at tage denne fejl-information i opløbet, så der ikke bliver tvivl om, at vi naturligvis altid følger myndighedernes anvisning og forsøger at gøre det bedste for vores borgerne,” siger kommunaldirektør Kåre Svarre Jacobsen.

De frivillige hjalp med vaccinationen

De faktuelle omstændigheder er, at i alt 16 frivillige medarbejdere fra Ishøj Kommune deltog i vaccinationen af de ældre på Kærbo og Torsbo den 27. december.

De er med i et korps af frivillige kommunale medarbejdere, som har meldt sig til at hjælpe de ansatte på vores plejehjem i pressede situationer under vaccinationerne.

De frivillige er fra vidt forskellige afdelinger i kommunen, og blandt dem er også chefer.

De frivilliges opgave på selve dagen var bl.a. at hjælpe de ældre til og fra vaccinationsrummet og observere de ældre, som var blevet vaccineret, for at holde øje med eventuelle allergiske reaktioner.

Ubrugt vaccine kan ikke gemmes

Da vaccinationen af beboerne og de ansatte på plejehjemmene var overstået, kunne det konstateres, at der var en rest af ubrugt vaccine til overs. Det skyldes, at det viste sig, at der var flere doser i hver ampul, end sundhedsmyndighederne først havde antaget.

Den ubrugte vaccine kan ikke gemmes og skal kasseres, hvis den ikke bliver brugt med det samme.

For at vaccinen ikke blot skulle smides ud, blev den tilbudt til de frivillige medarbejdere, som havde hjulpet med at få de ældre vaccineret.

”Det var en pludselig mulighed, som opstod på stedet, fordi vaccinen ellers ville blive kasseret. Så det var ikke på forhånd planen, at de frivillige skulle vaccineres, og ingen af dem havde tilmeldt sig, fordi de troede, at de skulle vaccineres,” forklarer kommunaldirektør Kåre Svarre Jacobsen.

”Medarbejdere bliver mistænkeliggjort ”

Blandt de frivillige, som blev vaccineret, var også nogle kommunale ledere. Men der var ikke tale om, at cheferne pressede sig foran i vaccine-køen på bekostning af udsatte borgere eller ansatte, som opslag på Facebook ellers beskriver.

”Jeg synes, at det er meget uheldigt, at vores frivillige medarbejdere bliver mistænkeliggjort. De forlod deres familier midt i deres juleferie for at gøre en ekstra indsats for vores ældre borgere, og nu bliver der sat spørgsmålstegn ved deres motiver. Som kommunaldirektør forventer jeg, at mine ledere går foran, når det brænder på, og så skal de altså ikke have kritik for at melde sig som frivillige,” siger Kåre Svarre Jacobsen.

Det skal bemærkes, at borgmesteren, kommunaldirektøren og lederen af kommunens kommunikationsafdeling også var til stede ved Kærbo den 27. december – uden at blive vaccineret, da de ikke var en del af det frivillige korps.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Åbningstider:

Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.

Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.

Telefontider:

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Midlertidige telefonnumre:

  • Ydelse & Enkeltydelse, fleksløn: Tlf. 4357 6997
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Kontanthjælp: Tlf. 4357 6998
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Boligopskrivning & Indskudslån: Tlf. 4357 7290
  • Sygedagpenge/Ressourceforløbsydelse: Tlf. 4357 7293
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Pas & Kørekort: Tlf. 4357 7295
  • Akut råd & vejledning voksne (personsager): Tlf. 4357 7297
  • Folkeregister & Sygesikring: Tlf. 4357 7299
  • Andre henvendelser: Tlf. 4357 7575 – tryk 1

Senest opdateret 12. januar 2021