Ældre og sårbare Ishøj-borgere, som ikke har mulighed for at besøge et regionalt testcenter, kan nu blive testet for covid-19 i trygge, velkendte rammer.
Det er resultatet af en aftale mellem Ishøj Kommune og Region Hovedstaden, som giver kommunen mulighed for at etablere en lokal pode-enhed.
Enheden skal bestå af kommunale medarbejdere og foretage covid-19-tests på plejehjem, ældreboliger, botilbud og institutioner, hvis der sker et lokalt corona-udbrud.
”Aftalen betyder, at vi kan stoppe smittespredningen mere effektivt, hvis der opstår smitte på fx et plejehjem eller en institution. Men denne aftale kan vi reagere hurtigt og få testet vores borgere og medarbejdere endnu hurtigere – og det betyder i sidste ende større tryghed for vores ældre og sårbare borgere,” siger Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj.
De medarbejdere, som skal udføre testene, vil blive oplært af Region Hovedstaden, som også stiller værnemidler, udstyr og remedier til prøvetagning til rådighed. Regionen sørger også for at hente prøver, når podningen er foretaget.
Aftalen mellem kommunen og regionen er midlertidig og gælder i seks måneder.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)
Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.
Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.
Ishøj Rådhus
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13
Hovednummer: 43 57 75 75
Borgerservice
Telefontid:
Telefonnumre til Borgerservice:
Senest opdateret 11. november 2020