Hvad kan vi hjælpe med?

Ishøj Ny Antenneforening har klaget over salget af Ishøj Fællesantenne

Ishøj Ny Antenneforening har klaget over processen i Ishøj Kommunes salg af Ishøj Fællesantenne til Klagenævnet for Udbud. Ishøj Kommune er uenig i alle klagepunkter

22/12-2020: Nyheden er opdateret med et link til klagen fra Ishøj Ny Antenneforening nederst. 

I december 2020 besluttede Ishøj Byråd at sælge Ishøj Fællesantenne til Stofa efter en salgsproces, hvor også Ishøj Ny Antenneforening lagde et bud på fællesantennen.

Efter at kontrakten med Stofa er underskrevet, har Ishøj Ny Antenneforening klaget over processen til Klagenævnet for Udbud.

Ishøj Ny Antenneforening klager over den gennemførte salgsproces. Derudover beder de om, at klagen får såkaldt opsættende virkning.

”Det er rigtig ærgerligt, at der er kommet en klage. Vi mener, at vi har kørt sagen, som vi skulle. Men nu afventer vi klagenævnet. Kommunen er samarbejdsvillig og sender alle dokumenter til behandling hos klagenævnet, så vi kan få sagen behandlet så hurtigt som muligt. Vi forventer ikke, at klagen får betydning for den planlagte overdragelse til Stofa,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

Stofa skal efter planen overtage ejerskabet af Ishøj Fællesantenne den 1. juni 2021.

Forbereder et hurtigt svar

Klagenævnet har bedt Ishøj Kommune om en udtalelse senest mandag den 21. december 2020 kl. 15. Den korte svarfrist skyldes netop, at klager anmoder om, at klagen får opsættende virkning.

Klagenævnet for Udbud behandler normalt klagesager på 3-6 måneder med det forbehold, at klagenævnets sagsbehandling kan være betydeligt længere i tilfælde, hvor sagen er kompleks. Men det er vurderingen fra Ishøj Kommunes advokater, at der formentlig kommer svar om den opsættende del noget hurtigere.

Det er kommunens advokater, som udarbejder svaret på klagen fra Ishøj Kommune. Kommunen vil argumentere for, at klagen ikke skal tages til følge på noget punkt.

Svarskriftet udleveres på Økonomi- og Planudvalgets møde den 21. december 2020.

Læs klagen 

Ishøj Kommune har valgt at offentliggøre klagen efter, at ønsket om offentliggørelse har været sendt i høring hos Ishøj Ny Antenneforening:

Læs klagen fra Ishøj Ny Antenneforening

Læs supplerende klage fra Ishøj Ny Antenneforening

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Åbningstider:

Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.

Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.

Telefontider:

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Midlertidige telefonnumre:

  • Ydelse & Enkeltydelse, fleksløn: Tlf. 4357 6997
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Kontanthjælp: Tlf. 4357 6998
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Boligopskrivning & Indskudslån: Tlf. 4357 7290
  • Sygedagpenge/Ressourceforløbsydelse: Tlf. 4357 7293
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Pas & Kørekort: Tlf. 4357 7295
  • Akut råd & vejledning voksne (personsager): Tlf. 4357 7297
  • Folkeregister & Sygesikring: Tlf. 4357 7299
  • Andre henvendelser: Tlf. 4357 7575 – tryk 1

Senest opdateret 22. december 2020