Hvad kan vi hjælpe med?

Ishøjs borgmester: Vi skal passe på hinanden

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

”Kommunens medarbejdere fortjener en stor ros og tak for den vilje, de viser til at få tingene til at lykkes, så vi kan gøre det så godt som muligt for borgerne i en svær tid,” siger borgmester Ole Bjørstorp

OPDATERET: 23/3 2020 (nye datoer)

Coronavirussen har lukket store dele af Ishøj Kommune ned fra 13. marts til 13. april 2020, da regeringen har bedt det offentlige Danmark om at gøre en ekstra indsats for at undgå, at ældre og svage medborgere bliver smittet. 

Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, er sendt hjem til og med den den 13. april 2020. Fx er alle skoler og daginstitutioner lukket ned, men samtidig er der er etableret nødpasning til pt. 14 børn i Ishøj på tværs af skole- og daginstitutionsområdet. 

I Ishøj Kommune arbejder de ansatte hjemmefra i videst muligt omfang, fortæller Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp. De der varetager kritiske funktioner, som fx at tage sig af de ældre på plejecentre og i hjemmeplejen, er på arbejde som normalt.

”Vi står lige nu i en situation, som ingen af os har prøvet før. Det er vigtigt, at vi passer på hinanden, men særligt vores ældre og svage medborgere, fordi det kan have store konsekvenser for dem, hvis de bliver ramt af coronavirus. Derfor vil jeg gerne anerkende den store indsats, der bliver gjort lige nu af vores medarbejdere på social- og sundhedsområdet. 

Men det gælder alle kommunens medarbejdere, at de fortjener en stor ros og tak for den vilje, de viser til at få tingene til at lykkes, så vi kan gøre det så godt som muligt for borgerne i en svær tid. Det er imponerede at opleve, hvordan flere medarbejdere har tilbudt deres arbejdskraft på andre områder end deres eget,” siger borgmester Ole Bjørstorp.

Et stærkt fællesskab

Han glæder sig over, at også Ishøjs borgere er parate til at yde en ekstra indsats og passe på hinanden.

”Jeg har oplevet flere, som tilbyder deres hjælp med fx at handle ind eller hente medicin på apoteket for dem, som er i en udsat situation i forhold til coronasmitte. Vi har et stærkt fællesskab i Ishøj, og det viser sin styrke i en vanskelig situation som denne.

Der er også flot så mange forældre, der har formået at finde alternativ pasning til deres børn eller klarer selv at passe dem, mens de arbejder hjemmefra. Så vi kan koncentrere indsatsen om dem med det største behov,” siger borgmester Ole Bjørstorp. 

Ishøj Kommune følger fortsat nøje de retningslinjer, der kommer fra landets øvrige myndigheder og justerer indsatsen i takt med udviklingen. 

Hvis du vil have et overblik over, hvilke konsekvenser nedlukningen af det offentlige Danmark har for Ishøj Kommune, så gå ind på ishoj.dk/corona. Her kan du læse, hvad det betyder for de enkelte områder i kommunen. 

Hvis du vil vide mere om coronavirus og de generelle anbefalinger, så gå ind på coronasmitte.dk

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Ishøj Rådhus og Borgerservice er lukket for personlig betjening til og med den 13. april 2020:

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Midlertidige telefonnumre til og med 13. april 2020:

  • Ydelse & Enkeltydelse, fleksløn: Tlf. 4357 6997
  • Kontanthjælp: Tlf. 4357 6998
  • Boligopskrivning & Indskudslån: Tlf. 4357 7290
  • Sygedagpenge/Ressourceforløbsydelse og Nem-ID: Tlf. 4357 7293
  • Pas & Kørekort: Tlf. 4357 7295
  • Råd & Vejledning: Tlf. 4357 7297
  • Folkeregister & Sygesikring: Tlf. 4357 7299
  • Andre henvendelser: Tlf. 4357 7575 – tryk 1

Senest opdateret 23. marts 2020