Hvad kan vi hjælpe med?

Ishøjs fremtid skal være røgfri

Røgfri Fremtids kampagne blev skudt i gang i aftenklubben på Ishøj Ungdomsskole den 31. maj.

Den 31. maj var WHO’s World No Tobacco Day og samtidig dagen, hvor Røgfri Fremtids landsdækkende 2018-kampagne blev lanceret med et event på Ishøj Ungdomsskole

Med lakridser, balloner og papirsflyvere blev de unge i aftenklubben på Ishøj Ungdomsskole torsdag den 31. maj inviteret til at støtte op om en røgfri fremtid for dem selv og deres kammerater. Budskabet var: Vær med og vis, at vi er mange, der vil være røgfrie.

Anledningen var den landsdækkende lancering af Røgfri Fremtids 2018-kampagne. Dagen var samtidig også WHO’s World No Tobacco Day. Det er TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse, der står bag Røgfri Fremtid i partnerskab med blandt andet Ishøj Kommune.

Se vores rygestop-tilbud 

Medarbejdere fra ungdomsskolen overraskede de unge i aftenklubben ved ud af det blå at begynde at blæse balloner op. Det fangede de unges opmærksomhed og gav anledning til en god snak om rygning, som de kombinerede med en quiz om tobak. 

Bliv en vinder uden tobak

Hver dag begynder 40 børn og unge at ryge. Og halvdelen af dem, der bliver ved, ender med at dø af det. Derfor samarbejder Ishøj Kommune med otte kommuner på Vestegnen og Sydamager om indsatsen ’Bliv en vinder uden tobak’. Indsatsen er med i partnerskabet Røgfri Fremtid og arbejder for et samfund, hvor ingen børn og unge ryger i 2030, og hvor færre end fem procent af den voksne befolkning ryger, fortæller Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp. 

”Det er en stor vision, der kræver en indsats fra mange. Vores børn og unge bliver desværre fristet til at prøve tobak, og alt for mange ender med at blive afhængige af nikotin. Fra kommunens side vil vi understøtte, at skolerne får røgfri skoletid, og vi har gratis rygestoptilbud til alle, der ønsker hjælp til rygestop. De unge har brug for, at voksne er gode rollemodeller, der tør tage snakken om tobakken. Vi skal ikke give tobakken videre til vores næste generation,” siger borgmesteren.

Se og del kampagnefilm

Røgfri Fremtid har lavet en kampagnefilm og opfordrer til, at filmen deles for at vise, at vi er mange, der bakker op om en røgfri fremtid. Del filmen via Røgfri Fremtids Facebookside facebook.dk/RoegfriFremtid og se den her: 

Du kan læse mere om kampagnen på www.roegfrifremtid.dk.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Ishøj Rådhus og Borgerservice er lukket for personlig betjening til og med den 10. maj 2020:

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Midlertidige telefonnumre til og med den 10. maj 2020:

  • Ydelse & Enkeltydelse, fleksløn: Tlf. 4357 6997
  • Kontanthjælp: Tlf. 4357 6998
  • Boligopskrivning & Indskudslån: Tlf. 4357 7290
  • Sygedagpenge/Ressourceforløbsydelse og Nem-ID: Tlf. 4357 7293
  • Pas & Kørekort: Tlf. 4357 7295
  • Råd & Vejledning: Tlf. 4357 7297
  • Folkeregister & Sygesikring: Tlf. 4357 7299
  • Andre henvendelser: Tlf. 4357 7575 – tryk 1

Senest opdateret 1. juni 2018