Hvad kan vi hjælpe med?

Ishøjs nye hundeskov er nu klar

Nu får Ishøjs firbenede borgere et stort, grønt område, hvor de kan løbe frit rundt. Den nye hundeskov ved Landsbyskoven bliver på størrelse med fire fodboldbaner

Ishøjs firbenede borgere kan godt begynde at glæde sig.

Nu åbner kommunen nemlig officielt et stort hundeluftningsområde, hvor menneskets bedste ven kan få lov til at løbe frit omkring uden snor.

”Vi holder meget af hunde, men vi har indtil nu ikke haft et stort, grønt område, hvor vores hunde kunne løbe rundt og få vind i pelsen. Mange borgere har spurgt til muligheden for at etablere et særligt område til hundeluftning, og det får vi altså nu,” siger Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj Kommune.

Hundene vil få masser af plads

Det nye hundeluftningsområde er placeret ved Ishøjs nye skov ved Ishøj Landsby, Landsbyskoven, og er blevet beplantet med forskellige buske og træer.

Her får hundeejere og menneskets bedste ven hele 28.000 m2 at boltre sig på – det svarer til omtrent fire fodboldbaner.

”Det er et stort og dejligt område, synes jeg. Hundene vil få masser af plads til at løbe på, og vi har indhegnet området, så ejerne ikke behøver at være urolige for, at deres dyr eventuelt løber bort. Vi håber, at området vil levere masser af gode oplevelser for både hunde og ejere,” siger Ole Bjørstorp.

Ved hundeskoven vil være et mindre parkeringsområde, så hundeejere fra hele kommunen kan køre dertil. Desuden vil der være opstillet affaldsstativer, holdere til hundeposer og et par borde og bænke.

Kræmmermarkedet kan også bruge området

En del af området, hvor det nye hundeluftningsområde ligger, har tidligere været benyttet som parkeringsområde i forbindelse med det årlige kræmmermarked i Ishøj.

Denne del af hundeskoven vil være omkranset af et midlertidigt hegn, som kan fjernes den ene weekend i august, hvor det traditionsrige kræmmermarked finder sted.

”Vi har haft en god dialog og et godt samarbejde med Lions, som står bag kræmmermarkedet, og er blevet enige om et midlertidigt hegn. Det er en konstruktiv løsning, som er til glæde for både hundelufterne og kræmmermarkedets besøgende,” siger borgmester Ole Bjørstorp.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 4. november 2019