Nyhedsbrev nr. 5 Digitalisering & IT

11. oktober 2021

Kære Kollegaer

Så er der endnu engang nyt fra Digitalisering & IT

Denne gang kommer Dutte omkring:

  • Journaliser til SBSYS direkte fra Outlook, Excel og Word
  • Personligt fremmøde hos IT servicedesken i Digitalisering & IT
  • Leveringstider på IT udstyr
  • Ophøret af Det Forpligtende Samarbejde og Kombit projekter
  • Ny studentermedhjælp i Digitalisering & IT

Journaliser til SBSYS direkte fra Outlook, Excel og Word

En for nogen længe ventet mulighed er nu tilgængelig. Det er nu muligt, at journalisere fra Outlook, Excel og Word direkte til SBSYS.

SBSYS har en lang række vejledninger til, hvordan du kan bruge disse funktioner og gøre dit arbejde lettere. Vejledningerne finder du på SBSYS hjælpeportalen: https://sbsportalen.dk/ under Kom godt i gang med SBSYS (videoer)

I skal være opmærksomme på, at mail ikke automatisk bliver slettet, når I journaliserer. I skal manuelt slette mailen efterfølgende.

Personligt fremmøde hos IT-servicedesken i Digitalisering & IT

8 ud af 10 aftaler nu deres besøg hos IT servicedesken i Digitalisering & IT via Duttes IT serviceportal. Det betyder, at vi er klar til at hjælpe jer eller har jeres IT udstyr klar til afhentning, når I møder op, så I ikke skal stå og vente. Det er super Tak for det!

Leveringstider på IT-udstyr

Vi oplever forsat lange leveringstider på IT udstyr. Leveringstiderne fra vores leverandører svingede i starten af Corona fra dag til dag med alt fra uger til måneder. Det gjorde det praktisk umuligt, at give jer en forventet leveringstid, når I bestilte IT udstyr.

I dag bekræfter vores leverandører kun modtagelsen af ordre på IT udstyr. Det betyder, at vi meget sjældent modtager en forventet leveringstid på IT udstyr, som vi kan videregive til jer.

Vi forstår, at det kan være utilfredsstillende for jer ikke at vide, hvornår I kan forvente at modtage det IT udstyr, som I har bestilt, og at det for nogen også besværliggør arbejdet. Vi håber dog på jeres forståelse for, at vi ikke kan gøre det bedre end de informationer, som vi modtager fra vores leverandører.

I har dog mulighed for selv at indkøbe en computer og få Digitalisering & IT til at installere den. Ønsker I det, så kontakt os via Duttes IT serviceportal for de modeller, som vores systemer understøtter.

Ophøret af Det Forpligtende Samarbejde og Kombit projekter

I Digitalisering & IT arbejder vi i øjeblikket på ophøret af Det Forpligtende Samarbejde. Det er et stort og komplekst projekt, hvor Ishøj Kommune bl.a. skal etablere et nyt Beskæftigelsescenter.

Derudover arbejder vi på en række obligatoriske Kombit projekter:

  • KP Basis: Kommunernes fremtidige pensionsystem, der skal udfase KMD SPK.
  • Borgerblikket: Der skal give borgerne indsigt i egne sager.
  • SAPA: Sags og Partsoverblik der bliver kommunernes overblik over data om borgere og virksomheder, og deres sager hos kommunen.
  • Udfasning af KMD sag

Ny studentermedhjælp i Digitalisering & IT

Digitalisering & IT har siden sidst fået tilgang af Anne Cathrine, der er ansat som studentermedhjælp i Digitalisering. Her skal Anne Cathrine blandt andet hjælpe med at videreudvikle Duttes IT serviceportal og opdatere vores mange vejledninger. Tag godt imod Anne Cathrine.

 

Med venlig hilsen
Ronni Feldt, Digitalisering & IT