Hvad kan vi hjælpe med?

1. dec

Klassiske Tirsdage: Taxi Driver

Den unge taxichauffør Travis Bickle (Robert De Niro) kører alle typer mennesker rundt i New York uden helt at rumme forskelligheden eller forstå de sociale koder imellem dem. Noget ulmer i ham – og på et tidspunkt må det sættes fri!

Robert De Niros ultimative afsøgning af grænsen mellem normalitet og vanvid skaffede ’Taxi Driver’ Guldpalmen i Cannes – godt hjulpet af Paul Schraders veldrejede manuskript og ætsende replikker (”someday a real rain will come and wash all this scum off the streets”, ”You talkin’ to me?”), Martin Scorseses indfølte instruktion og Bernard Herrmanns jazzede regnvejrsmusik. Et mytologisk mesterværk om ensomhed og undergang i den moderne storby, som bør opleves på stort lærred.

Velkommen til Klassiske Tirsdage i Kulturium

I samarbejde med Cinemateket har vi udvalgt seks filmperler, som vi viser i 2020.

Det er muligt at tilkøbe en lækker klassisk hovedret som vil være inspireret af filmen der vises. Menuen vil være tilgængelig på hjemmesiden samt i biografens facebookbegivenhed senest en måned før visning.

Kategori: Film, Voksne

Dato: 1. december 2020 kl. 19.00

Sted: Kulturium Biograf

Pris: 50 kr. for film/ 150 kr. for film og mad

Mere info: www.kulturium.dk

Arrangør: Kulturium Biograf