Hvad kan vi hjælpe med?

Klima- og Miljøpris-vinder elsker gåture langs St. Vejleå

Borgmester Ole Bjørstorp med vinderen af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2019, Jørn Naudrup Nielsen, til prisuddelingen.

Jørn Naundrup Nielsen fik torsdag den 28. november overrakt Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpris 2019 for sit bidrag til årets tema ’Mit yndlingssted i Ishøjs natur’

”Der er bare så smukt. Fra Tranegilde ned til spejderhytten ved strandvejen. Jeg har haft mange gåture langs åen med fantastiske oplevelser med skøn natur og fisk, ål, heste, hejre, ænder m.fl.”

Sådan beskriver Ishøj-borgeren Jørn Naundrup Nielsen sit yndlingssted i Ishøjs natur, som er St. Vejleå. I foråret sendte han en beskrivelse og et billede af sit yndlingssted til Grønt Forum. Torsdag den 28. november kunne han så lade sig hylde i Byrådssalen på Ishøj Rådhus som vinder af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2019, og det havde han ikke forventet. 

”Jeg blev glad og overrasket. De sidste fem år har jeg gået Ishøj tyndt og været her, der og alle vegne. Gåturene i naturen giver mig frisk luft og motion, men også nye indtryk. Det var faktisk svært at vælge hvilket natursted, jeg skulle fremhæve, for vi har så mange smukke i Ishøj. Men jeg valgte St. Vejleå, fordi der er så meget liv med mange forskellige dyr,” siger Jørn Naundrup Nielsen. 

Se Jørn Naundrup Nielsens billeder fra St. Vejleå på ishoj.dk/mitnatursted under 'Tranegilde'

Det grønne er populært 

Til prisuddelingen fik vinderen overrakt et diplom og et gavekort på 5000 kr. af borgmester Ole Bjørstorp, der i sin tale blandt andet afslørede begrundelsen for prisen:

”Jørn viser i sin beskrivelse af stedet og med sine fine billeder, hvor smukt der er ved St. Vejleå. Jørns beskrivelse gør, at man får lyst til at besøge området,” sagde Ishøjs borgmester. 

Han kunne også fortælle, at populariteten af Ishøjs natur strækker sig ud over kommunens grænser.

”I år fik vi i alt 29 relevante ansøgninger til vores klima- og miljøpris. Det er flere end nogensinde før. Flot. Vi fik oven i købet også ansøgninger fra fire personer, der ikke bor i Ishøj, men som ønskede at dele deres kærlighed til et yndlingssted i Ishøj,” sagde borgmester Ole Bjørstorp. De fire sidstnævnte kunne dog ikke deltage i konkurrencen. 

Natursteder skal inspirere andre 

Det er Grønt Forum, der hvert år indstiller priskandidater til Ishøj Byråd. I Grønt Forum, der er Ishøjs grønne råd, sidder repræsentanter fra en række foreninger og organisationer sammen med Klima- og Miljøudvalget. 

”Med årets tema ønsker vi i Grønt Forum at udbrede kendskabet til de grønne naturperler i Ishøj, hvor man kan få en helt særlig naturoplevelse,”  fortæller Tommy Olsen, der er formand for Grønt Forum.

Derfor vil yndlingsstederne i Ishøjs natur blive delt på siden ishoj.dk/mitnatursted og løbende på Ishøj Kommunes Facebookside, så andre kan få glæde af dem. 
 

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 29. november 2019