Hvad kan vi hjælpe med?

Ledningsomlægninger forlænges

Vejarbejdet på Søndre Ringvej på grænsen mellem Ishøj og Vallensbæk forlænges til den 29. september

Arbejdet med at omlægge ledninger til letbanen, som skulle være afsluttet den 13. september,  er blevet forsinket til den 29. september 2019.

Vejarbejdet betyder ændret hastighed og ændrede vejbaner. Mens HOFOR omlægger deres ledning, må du kun køre 40 km/t på strækningen, og der vil kun være et kørespor i hver retning.  

Måden, trafikken kører på, er anderledes end normalt. Så vær opmærksom på den nye vejafmærkning, og at du skal sænke farten forbi vejarbejdet.

Fra den 9.-14. september vil det ikke være muligt at dreje til højre fra Ishøj Strandvej til Vallensbæk Strandvej ved broen. Man skal i stedet fortsætte til Bækkeskovvej og dreje der. Omkørselsvej er skiltet.  

Mindre hastighed og mere kø 

Det er ikke uden konsekvenser, at vi i en periode laver om på kørebanerne. Der kan derfor godt opstå lettere kø, når du skal forbi vejarbejdet i myldretiden. Men du kan forberede dig på det – hvis du vil have information om forsinkelser eller vejarbejde på din rute, kan du tilmelde dig trafikinfo via Vejdirektoratet.

Via trafikinfo får du meldinger om vejarbejde, forsinkelser og andet. Og med den information kan du bedre planlægge din rute, så du stadig kan nå frem i ordentlig tid.  

Fakta om Hovedstadens Letbane

  • Hovedstadens Letbane bliver 28 km lang, får 29 stationer og kører fra Ishøj i syd, langs Ring 3, til Lyngby og DTU i nord. Den åbner i 2025. 
  • Hovedstadens Letbane får to stop i Ishøj – Et på Ishøj Strandvej ved Strandparkstien, som kommer til at hedde ’Ishøj Strand - ARKEN’ og et på Ishøj Station.
  • Letbanen vil køre hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut om aftenen og i weekenden.
  • Modsat de gamle sporvogne vi havde i Danmark for mange år siden, er letbanen hurtig, støjsvag, miljøvenlig og med stor komfort for passagerne. Den har indgang i gadehøjde og er derfor nemt tilgængelig for gangbesværede, kørestolsbrugere, barnevogne og cykler. 
  • På størstedelen af strækningen, dog ikke i kryds, kommer den til at køre i eget spor, afskærmet fra den øvrige trafik – i siden eller midten af vejen. Den kan altså komme frem, også selvom der skulle være kø på vejen.
  • Ifølge busselskabet Movia vil en buslinje ikke kunne håndtere den mængde passagerer, som der er behov for på strækningen, når letbanen er bygget færdig i 2025. Et enkelt af letbanens togsæt får plads til 200-230 passagerer. Det svarer til cirka fire bybusser.

Læs mere om letbanebyggeriet i Ishøj

Følg byggeriet af letbanen

Tilmeld dig Hovedstadens Letbanes Infoservice – så får du seneste nyt om byggeriet på mail, når nye aktiviteter går i gang.

Du kan naturligvis altid framelde dig igen. 

Tilmeld dig på www.dinletbane.dk/Infoservice

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 13. september 2019