Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Kultur- og Fritidsudvalgets møde mandag 19. oktober 2020 kl. 16.30

Lokation: Mødelokale Tårnbjerget, Ishøj Rådhus, etage 2


Mødedeltagere:
Ebbe Rosenberg (A)
Pia Beckmann Skourup (V)
Charlotte Jørgensen (O)
Kalbiye Yüksel (F)

Fraværende med afbud:
Sengül Deniz (A)


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

53. Meddelelser fra formand og administration

Sagsfremstilling

  1. Kulturium Ishøj - "Det sker i Ishøj- kultur for alle"  for oktober 2020 - februar 2021
    Uddeles på mødet.
  2. Center for Kultur og Fritid fremlægger oversigt af august 2020 over udbetalte medlemstilskud fra 2011 til og med 2020.
    Oversigten er vedhæftet dagsordenen.
  3. Center for Kultur og Fritid fremlægger oversigt over oplysningsforbundenes undervisningstilbud i Ishøj Kommune i sæson 2020/2021 på baggrund af deres programmer.
    Oversigten er vedhæftet dagsordenen.
  4. Der er uddelt feriefolder til alle skolebørn i Ishøj Kommune med aktiviteter for efterårsferien i uge 42.
    Folderen er vedhæftet og kan også ses på detskeriishoj.dk
  5. Ishøj Kommune har indgået aftale med DGI om at have to Jump4fun tilbud i Ishøj. Jump4fun er et foreningstilbud for børn og unge, som ikke er foreningsaktive og som typisk er overvægtige eller har andre udfordringer, som gør det svært at være i et ordinært foreningstilbud. I år tilbydes et hold i Ishøj Svømmeklub og et i Ishøj Gymnastikforening. Formålet er at give børn og unge bevægelsesglæde, selvtillid og selvværd i et trygt og legende miljø.
    Flyer 2020-2021 er vedlagt dagsorden.
  6. Center for Kultur og Fritid orienterede om mulige tilskud fra Kulturministeriet til Covid-19 udgifter.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget vedtager at tage pkt. 1 - 6 til efterretning

Beslutning

Til efterretning

Bilag

54. Arrangementsdatoer 2021 - Kulturelle arrangementer

Resume

Forslag til arrangementsdatoer i 2021

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid fremlægger forslag til datoer for de kulturelle arrangementer for 2021 med henblik på, at datoerne kan indarbejdes i den daglige planlægning.

Arrangementerne fordeler sig således:

Ishøj Byhave, Parkunderholdning
Lørdag d. 5. juni
Lørdag d. 3. juli
Lørdag d. 7. august - festival

Alle dage fra kl. 14:00-15:00

Forårsfest på Bredekærgård
Lørdag d. 17. april kl. 10:00-15:00

Det Grønne Ishøj, Bredekærgård
Søndag d. 20. juni kl. 11:00-17:00

Skt. Hans på Ishøj Tange
Onsdag d. 23. juni

Jazz på Gårdspladsen, Bredekærgård
Søndag d. 6. juni
Søndag d. 4. juli
Søndag d. 18. juli
Søndag d. 1. august
Søndag d. 22. august

Alle dage fra kl. 13:00-16:00

Sommerdage på Bredekærgård
Onsdag d. 30. juni
Torsdag d. 1. juli

kl. 10:00 – 14:00

Høstfest på Bredekærgård
Søndag den 5. september

Bluesarrangement m/ Rockabilly
Søndag d. 19. september
kl. 13:00- 16:00

Pokalfest for foreninger,Bevægelseshuset
Torsdag d. 27. maj kl. 19:00

Vinterferieaktiviteter
Mandag d. 22. februar – fredag d. 26. februar

Efterårsferieaktiviteter
Mandag d. 18. oktober – fredag d. 22. oktober

Julekoncert, Kulturium Musikteater
Lørdag d. 11. december

Finalekoncert i Øresunds Solist på Ishøj Kulturskole
Lørdag d. 7. marts

Fritidsmesse
Torsdag d. 2. september


Der er endvidere følgende større arrangementer i kommunen, som er fastlagt:

Vandværkets dag
Søndag den 30. maj

Færøregatta, Ishøj Havn
Lørdag d. 5. juni

Ishøj Harmonika Festival
Fredag d. 4. juni
Lørdag d. 5. juni

Store Cykeldag
Søndag d. 13. juni

Vestegnens Kræmmermarked, Lions,
Ishøj Landsby
Fredag d. 20. august
Lørdag d. 21. august
Søndag d. 22. august

Torslunde Festival
Fredag d. 28. maj
Lørdag d. 29. maj

Julestue, Bredekærgård
Lørdag d. 27. november
Søndag d. 28. november

Juletræsfest, Ishøj Skolehal
Tirsdag d. 28. december

Vestegnens Kulturuge (uge 37)
mandag d. 13. september – søndag d. 19. september

Vikingemarked på Tangen
(uge 37 – Vestegnens kulturuge)
Lørdag d. 18. september
Søndag d. 19. september

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget vedtager, at godkende datoerne.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

55. Evaluering af sommeraktiviteter 2020

Resume

Den 15. juni 2020 udsendte Børne- og Undervisningsministeriet et tilbud om tilskud til sommeraktiviteter for børn og unge til alle kommuner i Danmark. Med puljen uddeles i alt 220 mio. kr., som fordeles til kommunerne efter antallet af børn og unge i hver kommune.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune modtog tilsagn om 849.000 kr. til at skabe sommeraktiviteter for børn og unge i alderen 6-17 år. Den 16. juni tilkendegav Ishøj Kommune via et bevillingsbrev, at kommunen ønskede at modtage tilskuddet.

Tilskuddet skal være med til at sikre, at børn og unge får en god og indholdsrig sommerferie til trods for Corona-situationen. Aktiviteterne i sommeraktivitetsforløbene skulle falde inden for følgende formål:

  • De skal bidrage til at lukke de faglige huller, der kan være opstået hos nogle af eleverne som følge af skolelukningen.
  • De skal understøtte et socialt/trivselsmæssigt formål med fokus på elevernes deltagelse i fællesskaber samt understøtte elevernes interesser i øvrigt og udfordre dem til at prøve nye og anderledes aktiviteter.
  • Begge dele vil kunne understøtte et kriminalpræventivt sigte.

Med tilskuddet var det muligt at opskalere allerede planlagte sommeraktiviteter og skabe nye tilbud for børn i alderen 6-17 år.

Ishøj Kommune har på kort tid etableret og udbudt en bred vifte af aktiviteter for en bred målgruppe. Der har været mange bidragsydere og flere tilbud er skabt ud fra tværgående samarbejder.

Følgende har bidraget med sommerferieaktiviteter: Kulturium, Ishøj Ungdomsskole, Ishøj Kulturskole, Get2Sport, Arken og Center for Dagtilbud og Uddannelse. Derudover har mange foreninger udbudt aktiviteter, hvor nogle indgår i samarbejder med ovenstående bidragsydere og andre har været forankret hos den enkelte forening. Flere af bidragsyderne havde allerede planlagt sommeraktiviteter, men fik mulighed for at skalere deres tilbud op, da det blev muligt med økonomisk støtte.

Der blev uddelt flyer med sommeraktiviteterne til samtlige skoleelever i Ishøj Kommune og der blev oprettet en side med alle aktiviteter på detskeriishoj.dk

Til trods for at der var en kort planlægnings- og informationsperiode, så har der været en meget stor interesse i de mange tilbud og der har generelt været en stor tilslutning. Der har været stor tilslutning fra lokale børn og unge, SFO’er og forældre. Der har hos Kulturium været mulighed for, at udefrakommende kunne betale for deltagelse i enkelte tilbud.

Samlet set er der registreret 3.907 besøg.

Der skal inden den 30. november 2020 indsendes regnskab med revision samt rapport til Børne- og Undervisningsministeriet.

Vedhæftet dagsordenen er uddybet evaluering fra Kulturium, Get2Sport og Ishøj Ungdomsskole. Derudover er der vedlagt budget/regnskab samt afrapporteringsskema til ministeriet.

Økonomi

Tilskuddet fra Børne- og Undervisningsministeret på i alt 849.000 kr. er forbrugt.
Derudover er der et merforbrug hos Kulturium og Ishøj Ungdomsskole. Merforbruget afholdes af kulturinstitutionernes almindelige driftsbudgetter.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget vedtager, at tage evalueringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

56. Ishøj Teater - godkendelse af budget 2021

Resume

Ishøj Teaters bestyrelse har behandlet og godkendt budgetforslag for 2021, som fremsendes til godkendelse hos Ishøj Kommune.
Budgetforslaget er vedhæftet dagsordnen.

Sagsfremstilling

Der gøres opmærksom på, at budgettet er delt i to således, at der er et hovedbudget samt et budget for det ekstraordinære udviklingstilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Ishøj Teater har udarbejdet et hovedbudget med en samlet balance på 3.502.437 kr. og med et resultat før tilskud på - 3.125.787 kr.. Minimumstilskuddet til egnsteatre er i finanslovslaget for 2021 fastsat til 2.777.787 kr. og er således uændret i forhold til tidligere år.

Budgettet for 2021 er udarbejdet med en forventning om, at covid-19 fortsat vil øge indflydelse på aktivitetsniveauet for teateret, hvorfor at forventningerne til billetindtægterne er justeret. Budgettet for 2021 indholder bl.a. 2 egenproducerede ny-opsætninger, turnevirksomhed og workshops.

I budgettet for udviklingsmidlerne er der overført en restbevilling som planlagt til 2021. Den samlede bevilling på 978.361 kr. forventes anvendt til publikumsudvikling.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget vedtager, at godkende det fremsendte budget.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

57. Temaoplæg: Foreninger - medlemstal og økonomi 2020

Resume

Centerchef John Romlund holder oplæg om befolkningsudvikling samt medlemsantal og økonomi i foreninger i Ishøj Kommune.

Sagsfremstilling

I 2015 blev Folkeoplysningsudvalget præsenteret for befolkningsudviklingen i Ishøj Kommune samt foreningernes størrelse med henblik på økonomi og medlemsantal. Oplægget gav blandt andet anledning til drøftelse af fokuspunkter som enkelte aldersgrupper, som var mere repræsenteret i foreningslivet end andre aldersgrupper.

I 2020 er der udarbejdet en lignende opgørelse, som bliver præsenteret for udvalget ved oplægget.

Materiale fra oplægget udleveres på mødet og vedhæftes efterfølgende referatet.

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at tage oplægget til efterretning.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget vedtager, at følge Folkeoplysningsudvalgets beslutning, at tage oplægget til efterretning

Beslutning

Til efterretning.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 20. oktober 2020