Hvad kan vi hjælpe med?

Nu er Ishøjs kunststi klar til næste fase

I denne uge inviterer Ishøj Kommune til møde med de borgere, som skal bo nær kommunens kommende kunststi, ARKENWALK

En 2,2 km lang kunststi, som skal binde Ishøj bedre sammen som natur- og kunstby og samtidig føre borgere og museumsgæster fra centrum af Ishøj til ARKEN.

Sådan lyder visionen for Ishøj Kommunes nye, storstilede kunststi – døbt ARKENWALK – som skal slange sig fra stationen til Strandparken.

Sidste år fandt Ishøj Kommune, Realdania og kunstmuseet ARKEN vinderen af en projektkonkurrence, som – sammen med kommunen – får lov til at planlægge og anlægge stien.

Nu er kommunen klar til at tage hul på næste fase af projektet: Inddragelsen af borgerne.

”Det betyder, at vi nu skal inddrage de borgere, som kommer til at bo nær ARKENWALK,” siger Marie Louise Madsen, teknik- og miljødirektør i Ishøj Kommune.

”Stien tilhører os alle”

Det første borgermøde vil finde sted den 28. august med deltagelse af repræsentanter fra boligområderne Vildtbanegård IV, Ishøj Centrum og Tranegildestrand.

Formålet med mødet er at præsentere visionerne for projektet for borgerne, som samtidig får mulighed for at komme med input.

”Det bliver et yderst spændende projekt, som vil bruge kunst og natur til at skabe rammerne for et bedre udeliv i Ishøj. Men det er vigtigt, at vi alle får ejerskab til ARKENWALK. Stien tilhører os alle, men den skal især bruges dagligt af de borgere, som bor i nærheden. Og derfor er det også vigtigt, at de bliver inddraget i processen,” siger Marie Louise Madsen.

Inddragende og sanselig kunstoplevelse

ARKENWALK vil begynde ved Ishøj Station og strække sig igennem både en tæt trafikeret stationsforplads, et livligt beboelsesområde, en tunnel, et stille villakvarter og en naturskøn strandpark med eng og søer.

”Målet med ARKENWALK er at give Ishøjs borgere en inddragende og sanselig natur- og kunstoplevelse udover det sædvanlige – midt i vores egen by. Stien er særligt skabt til Ishøj og vil fremhæve de forskellige områder af vores by, så de får lov til at komme til deres ret, mens ARKENWALK samtidig vil binde dem sammen som en del af en større helhed. Jeg glæder mig til, at vores sti står klar,” siger teknik- og miljødirektør Marie Louise Madsen.

ARKENWALK forventes at blive betrådt af de første gæster i 2021.

Du kan læse mere om ARKENWALK på ishoj.dk/arkenwalk

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 18. september 2019