Hvad kan vi hjælpe med?

Nu kan du selv hente dit pas og kørekort

Borgerservice har opsat en række udleveringsbokse, så borgerne i Ishøj kan hente pas og kørekort uden at bestille tid

I disse corona-tider skal man være forsigtig med den personlige kontakt.

Nu kan borgerne i Ishøj undgå en tur i Borgerservice med dertilhørende personlig betjening, når de skal hente nyt pas eller kørekort.

Borgerservice har nemlig fået opsat en række udleveringsbokse, hvor borgerne selv kan hente pas og kørekort.

”På den måde undgår vi personlig kontakt og kan beskytte både borgerne og medarbejderne mod risikoen for smitte. Desuden slipper borgerne for at skulle bestille tid i Borgerservice,” siger Claes Steen Jakobsen, der er afdelingsleder i Borgerservice.

Bokse åbner med pinkode

De 74 nye bokse er placeret over for apoteket i Ishøj By Center og bliver fyldt op med pas og kørekørt hver morgen. Boksene kan benyttes i centrets åbningstider.

”Det fungerer således, at når en borger bestiller pas eller kørekort, vil borgeren også blive bedt om at oplyse sit telefonnummer. Når passet eller kørekortet så er klar, vil borgeren få en sms. Efterfølgende får man endnu en sms med en pinkode, som man kan bruge til at åbne én af de 74 bokse,” forklarer Claes Steen Jakobsen.

Hvis man ikke allerede har afleveret eller fået ”hullet” sit gamle pas i forbindelse med bestillingen af et nyt, skal man lægge sit gamle pas i en af boksene, før det nye pas kan blive udleveret. Hvis man ønsker at beholde sit gamle pas, kan man vælge at få det tilsendt med posten ved at følge instrukserne på skærmen.

Midlertidige pas og kørekort kræver fortsat sagsbehandling og tidsbestilling og kan ikke afhentes i de nye bokse.

Borgerservice i Ishøj sagsbehandler og udleverer årligt ca. 2400 pas og 1200 kørekort.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Åbningstider:

Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.

Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.

Telefontider:

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Midlertidige telefonnumre:

  • Ydelse & Enkeltydelse, fleksløn: Tlf. 4357 6997
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Kontanthjælp: Tlf. 4357 6998
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Boligopskrivning & Indskudslån: Tlf. 4357 7290
  • Sygedagpenge/Ressourceforløbsydelse: Tlf. 4357 7293
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Pas & Kørekort: Tlf. 4357 7295
  • Akut råd & vejledning voksne (personsager): Tlf. 4357 7297
  • Folkeregister & Sygesikring: Tlf. 4357 7299
  • Andre henvendelser: Tlf. 4357 7575 – tryk 1

Senest opdateret 1. september 2020