Hvad kan vi hjælpe med?

Nyt beredskab ansætter ny beredskabschef

Der er nu fundet en beredskabschef til det nye beredskab mellem kommunerne Ishøj, Vallensbæk, Greve og Høje-Taastrup

36-årige Dennis Ottosen tiltræder den 1. august 2019 som chef for det nye beredskab for kommunerne Ishøj, Vallensbæk, Greve og Høje-Taastrup.

Han kommer fra en stilling som adm. direktør i Sydøstjyllands Brandvæsen.

Det nye beredskab går i drift den 1. januar 2020, hvor det tager over efter Østsjællands Beredskab, som opløses med årets udgang.

”Jeg er glad for at kunne få lov til at stå i spidsen for det nye beredskab og glæder mig rigtig meget til at komme i gang. Jeg har tidligere haft ansvar for en sammenlægning af beredskaber og kender derfor til de mange muligheder, men også udfordringer, der knytter sig til at opbygge en ny organisation. Jeg vil først og fremmest være optaget af skabe et solidt fundament for beredskabet sammen med medarbejderne og de fire kommuner og sikre, at vi klar til drift den 1. januar” siger Dennis Ottosen.

Vigtigste opgave bliver overgangen

Der ligger mange opgaver og venter på den nye beredskabschef, når Dennis Ottesen sætter sig bag skrivebordet den 1. august. Men den ubetinget vigtigste opgave bliver at sikre en gnidningsfri overgang fra Østsjællands Beredskab til det nye beredskab.  

”Det er vigtigt for os i Beredskabskommissionen, at alt spiller, når vi går i luften den 1. januar. Beredskabschefens allervigtigste opgave er at få driften på plads og få kørt alt i stilling, så de enkelte medarbejdere kender deres opgaver fra første dag,” siger Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj Kommune.

Ny chef har den rette lederprofil

Borgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann (V), er formand for Beredskabskommissionen og får derfor et særligt tæt samarbejde med Dennis Ottosen.

Pernille Bechmann glæder sig over, at der nu er ansat en dygtig beredskabschef:

”Vi er overbeviste om, at Dennis Ottosen er den helt rette til at føre vores ambitioner for det nye samarbejde ud i livet. Han har mange års erfaring inden for beredskabsområdet, senest som administrerende direktør i Sydøstjyllands Brandvæsen og tidligere som viceberedskabschef i Hjørring Kommune. Han har netop den lederprofil, som vi har søgt efter til vores nye beredskab.”

Geografisk sammenhæng og fælles ambition

De fire kommuner har stor tiltro til det nye beredskab og det fundament, som samarbejdet hviler på.

”Vi er sikre på, at vi med dette nye samarbejde får et langtidsholdbart beredskab. Udover at vi fire kommuner hænger sammen geografisk og kender hinanden godt, så er vi enige om, hvad vi vil med det nye beredskab. Det er rigtig vigtigt for at gøre samarbejdet til en succes,” siger borgmester Michael Ziegler fra Høje-Taastrup Kommune.

Fokus på at skabe et velfungerende beredskab

Det er afgørende at skabe et velfungerende beredskab, understreger borgmester Henrik Rasmussen i Vallensbæk Kommune:

”Vi tager beredskabsopgaven meget alvorligt. Vi vil have et beredskab, som ikke går på kompromis med borgernes sikkerhed. Uanset hvor du bor i de fire kommuner, så skal du som borger føle dig tryg og vide, at hjælpen kommer frem hurtigt. Vi får nu et endnu mere robust beredskab med medarbejdere, der har en fælles beredskabskultur.”

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 28. juni 2019