Det kan være en voldsom omvæltning for en familie at blive ramt af demens.
Daghøjskolen på Vestegnen tilbyder nu to samtalegrupper, hvor pårørende til demensramte gennem samtale og erfaringsudveksling kan håndtere de store, følelsesmæssige forandringer, der ofte finder sted, når familien rammes af en demenssygdom.
Den ene gruppe er for dig, som er ægtefælle eller samlever med til en yngre med demens.
Den anden gruppe er for dig, der er over 25 år og søn eller datter af en forælder med en demenssygdom.
Fokus i begge gruppeforløb vil være på den følelsesmæssige mestring af de store forandringer, der sker, når demenssygdom rammer hele familien.
Sorgen over at have ”mistet” sin nære - og dermed også fælles drømme og fremtidshåb - vil være naturligt at have fokus på i samtalegrupperne.
Men vigtigst af alt vil gruppeforløbet være et forum, hvor det, som fylder og giver mening for den enkelte, vil få plads.
Erfaringer viser, at mødet med andre pårørende er meningsfuldt og kan give et frirum til at tale om sine bekymringer.
Mange oplever ligeledes, at det giver inspiration og støtte at dele sine oplevelser og erfaringer med andre.
Samtalegrupperne ledes af en familieterapeut og afholdes på adressen:
Daghøjskolen på Vestegnen
Hvidovrevej 49, 1. sal
2650 Hvidovre.
Begge grupper starter i april og afholdes tirsdage fra kl. 16.30-19.
Hvis du gerne vil høre mere eller tilmelde dig, kan du kontakte projektleder Henriette Bilenberg på tlfnr. 4186 6796
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)
Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.
Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.
Ishøj Rådhus
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13
Hovednummer: 43 57 75 75
Borgerservice
Midlertidige telefonnumre:
Senest opdateret 20. marts 2019