Alle byrådets medlemmer inviteres til punkt om godkendelse af regnskab 2015 og revisionsberetning 2015 – vores eksterne revisor deltager under punktet.
Fraværende:
Møde slut:
Byrådet godkendte på møde den 5. april 2016, at overdrage regnskabet for 2015 til kommunens revision, Deloitte. Den formelle godkendelse af regnskabet sker samtidig med forelæggelse af revisionsberetningen.
Revisionen deltager under dette punkt.
Revisionsfirmaet Deloitte har sendt revisionsberetningen for 2015 dateret den 13. juni 2016, som fremlægges. Revisionsberetningen skal i følge styrelsesloven udsendes til Byrådet inden 7 dage fra modtagelsen. Det er sket ved udsendelse til Byrådets medlemmer den 13. juni 2016. Det fremgår af bemærkningerne, at hvis Byrådet godkender årsregnskabet i foreliggende form vil revisionen forsyne regnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold.
Revisionsberetning 2015 indeholder fire bemærkninger hvilket er en mindre end sidste år. Disse fordeler sig med tre områdespecifikke bemærkninger som kan henføres til revisionen af årsregnskabet. Den fjerde bemærkning relaterer sig til særskilt beretning for socialrevisionen. Den ene af de tre områdespecifikke bemærkninger vedrører opfølgningspunkt på revisionsbemærkning fra 2014. Den anden vedrører hensættelse til tjenestemandspensioner og den tredje vedrører kontrol på lønområdet Den fjerde bemærkning vedrører sociale og beskæftigelsesrettede udgifter. Administrationens besvarelse til de fremsatte bemærkninger fremgår af bilaget "Administrationens svar på revisionsberetning 2015". Revisionsbemærkningerne anses for besvaret og afsluttes hermed.
Ved regnskabsafslutningen for 2015 er der foretaget afstemning af statuskonti for restancer og tilgodehavender mv. I forbindelse med afstemningerne er der konstateret regnskabsposter, der skal afskrives. I overensstemmelse med revisionen er der foretaget en række tekniske korrektioner på posteringer af ældre karakter, som det ikke er muligt at udrede. Samlet set går disse næsten i nul. Oversigt over beløb som indstilles til afskrivninger fremlægges.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller,
at | regnskab for 2015 godkendes |
at | revisionsberetningen for 2015 godkendes |
at | administrationens forslag til besvarelse af bemærkningerne (3 generelle bemærkniger samt 1 specifik bemærkning) godkendes. |
at | de fremlagte regnskabstekniske afskrivninger godkendes. |
Intet indhold til denne sag.
Der er foretaget 1. budgetopfølgning 2016, som samlet for Ishøj Kommune viser en forventet mindreudgift på 11,8 mio.kr.
Der er forventede merudgifter indenfor serviceudgiftsrammen på 3,4 mio.kr., mens der udenfor serviceudgiftsrammen forventes merudgifter på 2,8 mio.kr. På finansieringssiden er der forventning om mindreudgifter på 18,0 mio.kr.
Der er udarbejdet notat af 7. juni 2016 (bilag A), som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning.
Bilag B viser den samlede oversigt over budgetopfølgningen.
Bilag C viser budgetopfølgningen for Jobcentret.
Budgetopfølgningen har været forelagt de enkelte fagudvalg - der vedlægges i bilag D referater fra møderne.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at budgetopfølgningen tiltrædes, og der gives bevilling indenfor fagudvalgenes område i henhold til oversigtsskemaet.
Lejerbo har fremsendt revideret årsregnskab 2014/2015 for Lejerbo Køge Bugt, afd. Fasanparken.
Boligorganisationen har årsregnskab pr. 1/10 - 30/9; men 1. gangs regnskabet er udarbejdet for 17 måneder, fra den 1/5-2014 til den 30/9-2015.
Lejerbo, afd. 950-0 Fasanparken (2 boligblokke):
Afdelingen viser et underskud på kr. 648.640,- med en samlet omsætning på kr. 8.201.917,-. Årets underskud er overført til opsamlet resultat (konto 407). Der er herefter et opsamlet underskud på kr. 234.029,-.Underskuddet forventes afviklet over højst 5 år.
Lejerbo oplyser, i notat af 3. maj 2016, at i forbindelse med opførelsen af Fasanparken realiseres der en overskridelse af det godkendte rammebeløb, hvilket, jf. lov om almene boliger, medfører, at bygherren - i dette tilfælde Lejerbo Køge Bugt, skal dække overskridelsen via et tilskud til afdelingen. Lejerbo Køge Bugt er imidlertid ikke i stand til at dække overskridelsen, da der ikke er tilstrækkelige midler i boligorganisationens egenkapital. Administrationsorganisationen Lejerbo har derfor besluttet, på hovedbestyrelsesmøde den 26. august 2015, at stille et lån til rådighed for Lejerbo Køge Bugt, der herefter kan yde et tilskud til Fasanparken.
Lejerbo har også, på vegne af Lejerbo Køge Bugt, anmodet byrådet om at godkende, at boligorganisationen fritages for dækning af tab ved lejeledighed og fraflytninger via dispositionsfonden, idet boligorganisationens disponible midler i dispositionsfonden ikke opfylder minimum jf. § 40 i driftsbekendtgørelsen for almene boliger. Ishøj Kommune kan ikke behandle ansøgningen, da ansøgning skal sendes og godkendes af Køge Kommune, da Køge Kommune er tilsynsførende kommune for boligorganisationen.
Lejerbo, afd. 957-0 Fasanvangen (rækkehuse):
Der udarbejdes driftsregnskab pr. 30/9-2016, da ibrugtagning er sket den 15/7-2015.
Årsregnskaberne er vedhæftet.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at regnskabet tages til efterretning; men gør opmærksom på, at tilskuddet fra boligorganisationen kr. 11.027.834,- fremgår af afdelingens regnskab som et lån (konto 416). Dette skal korrigeres, således at beløbet fremgår som et tilskud. Endvidere skal Lejerbo fremsende anmodningen om godkendelse af fritagelse via dispositionsfonden til Køge Kommune.
BO-VEST har, på vegne af Vridsløselille Andelsboligforening, afd. 12 Gadekæret, fremsendt vedhæftede byggeregnskab for gennemførelse af Helhedsplanen, til kommunens godkendelse.
| Endeligt skema B efter Landsbyggefondens godkendelse
| Skema C | Difference | |||
Byggeskader (støttede arbejder) | kr. 272.752.000 | kr. 390.972.127 | kr. 118.220.127 | |||
Forbedringer (ustøttede arbejder) | kr. 91.826.531 | kr. 125.330.167 | kr. 33.503.636 | |||
|
|
| kr. 151.723.763 | |||
Finansiering af byggeskader (støttede arbejder) | ||||||
Reguleringskonto | kr. 47.538.064* | |||||
30 årigt realkreditlån | kr. 272.752.000 | |||||
30 årigt realkreditlån (yderligere lån) | kr. 70.682.063** | |||||
I alt
| kr. 390.972.127 | |||||
Finansiering af forbedringer (ustøttede arbejder)
| ||||||
Reguleringskonto | kr. 30.330.167* | |||||
30 årigt realkreditlån | kr. 95.000.000 | |||||
I alt | kr. 125.330.167 |
* I forbindelse med driftsstøttesagen er der etableret en reguleringskonto, hvor saldoen udgør kr. 77.868.231. Der kan med fordel - for Gadekæret - ændres på anvendelsen af reguleringskontoen, således at flest mulige midler anvendes til finansiering af de ustøttede arbejder. Herved vil de ustøttede lån på kr. 95 mio. kunne nedbringes, hvorved ydelsen på lånet bliver reduceret.
** Hjemtagelse af 30 årigt realkreditlån kr. 70.682.063 forventes ikke at medføre huslejekonsekvenser for afdelingen, da Landsbyggefonden har tilkendegivet, at driftsstøtten vil blive forøget, svarende til den forøgede låneydelse.
I byggeregnskabet er der indarbejdet et afsætningsbeløb på i alt kr. 14.562.925. Når erstatningskrav mod boet efter Pihl & Søn, og Pihl's garantiselskab TRYG er afsluttet, vil der blive udarbejdet opgørelse over afsætningsbeløbet, som vil blive sendt til godkendelse i Ishøj Kommune. I afsætningsbeløbet er der blandt andet indarbejdet et beløb på kr. 5 mio. til yderligere udgifter, til afhjælpning af fejl og mangler (blandt andet ventilationsanlægget) samt 450.000 kr. til teknisk bistand i den forbindelse. Endvidere er der byggetekniske udfordringer i forbindelse med, at Pihl & Søn gik konkurs - uafklarede forhold, som formodes, at garantien kan dække. I afsætningsbeløbet har boligselskabet også afsat et beløb på kr. 2 mio. til ombygning af varmeflader i ventilationsanlægget.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at byggeregnskabet (skema C) for Helhedsplanen i Gadekæret godkendes.
DAB har den 7. juni 2016, på vegne af Vildtbanegård, fremsendt nye vedtægter (vedhæftet), der er vedtaget af repræsentantskabet den 31. maj 2016.
DAB's jurister har sammenholdt de nye vedtægter med normalvedtægterne, og har ikke fundet modstrid mellem bestemmelserne i de nye vedtægter og normalvedtægterne. Det oplyses også, at de fremsendte vedtægter er i overensstemmelse med gældende regler, og at disse vedtægter suppleres med reglerne i lov om almene boliger m.v. og de bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf. DAB anmoder om kommunalbestyrelsens godkendelse af de reviderede vedtægter.
I henhold til lov om almene boliger, § 12, skal boligorganisationens vedtægter sendes til kommunalbestyrelsen der påser, at vedtægterne opfylder lovens regler om almene boligorganisationer. Kommunalbestyrelsen fremlægger vedtægterne til offentlig gennemsyn på kommunens hjemmeside.
Bestyrelsen bestod i de tidligere vedtægter af 13 medlemmer; men i de nye vedtægter er antallet ændret til 11 medlemmer. Ændringen medfører, at de to nuværende repræsentanter fra Ishøj Kommune udtræder af bestyrelsen.
I forbindelse med at Vildtbanegård omdanner sig fra et garantiselskab til en almen boligorganisation, vil der ske en udbetaling til Ishøj Kommune på kr. 5.000,-, da Ishøj Kommune er 1 ud af 3 garanter med et garantibevis i garantiselskabet.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at de ændrede vedtægter tages til efterretning og lægges til offentlig gennemsyn på kommunens hjemmeside.
Intet indhold til denne sag.
Intet indhold til denne sag.
Byrådet skal sende et forslag til planstrategi for Ishøj Kommune i høring. Planstrategien giver borgere, virksomheder og investorer et overordnet overblik over byrådets strategi for den fysiske udvikling af Ishøj, og hvilke temaer byrådet vil fokusere på i den fremtidige planlægning.
Byrådet skal vedtage en strategi for kommuneplanlægningen i kommunen. Strategien udstikker retningen for den fysiske planlægning af Ishøj Kommune de næste 10 – 15 år. Planstrategi 2016 er byrådets strategi for, hvordan Ishøj Kommune skal omsætte visionen om, at mangfoldighed er en styrke, til den fysiske planlægning og for hvordan byrådet ønsker at arbejde med at udvikle Ishøj som en kunst- og naturkommune.
Med planstrategi 2016 sættes der fokus på 6 temaer:
I henhold til planloven skal strategien indeholde byrådets beslutning om, hvordan kommuneplan 2014 skal revideres. Administrationen lægger op til, at Kommuneplan 2014 revideres delvist, således at planstrategiens fokusområder afspejles i Kommuneplan 2017 - 2029. Byrådet skal virke for kommuneplanens realisering, og kommuneplanen er grundlaget for udarbejdelse af lokalplaner, landzonetilladelser og byggetilladelser.
I henhold til planloven skal planstrategien offentliggøres digitalt på kommunens hjemmeside med en frist på mindst 8 uger, hvor der kan fremsættes ideer, forslag og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Strategien sendes desuden til erhvervs- og vækstministeren, samt øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres. Da høringsperioden er henover sommerferien foreslås det, at perioden forlænges til 10 uger.
Planstrategien behandles parallelt i alle fagudvalg.
Planlovens § 23a
Børne- og Undervisningsudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at forslag til Planstrategi 2016 sendes i offentlig høring i 10 uger.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at de stående udvalgs indstillinger følges.
Der skal træffes beslutning om at igangsætte en ny lokalplan for Winthersminde Erhvervsområde Nord.
I forbindelse med salg af den nordlige del af området, igangsættes en lokalplan for etape 2 af udviklingen af Winthersminde Erhvervsområde. Anvendelsen i området fastlægges til transport- og distributionsvirksomheder. Lokalplanen vil svare til lokalplan for den sydlige del. Derudover skal der integreres klimaprojekter langs adgangsvejen og under højspændingsmasterne, der står på tværs af lokalplanområdets sydlige del.
Området umiddelbart vest for Motorring 4 er beliggende i transportkorridor, og der vil derfor blive stillet samme betingelser for anvendelsen i transportkorridor i lokalplanområdet for Winthersminde Erhvervsområde Nord som for den sydlige del. Fingerplan 2013, der fastsætter arealer til transportkorridor, skal revideres i efteråret 2017. I den forbindelse har Ishøj Kommune budt ind med forslag til reducering af arealet. Lokalplanen vil følge eventuelle ændringer, der kommer med den nye Fingerplan.
Forslaget til lokalplan forventes at blive sendt i offentlig høring november-december 2016 og blive endeligt vedtaget i februar 2017.
Bilag med lokalplanafgrænsning viser placering af højspændingsmaster og transportkorridor. Derudover er tidsplanen for lokalplanen vedhæftet.
Planloven
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget vedtager, at der igangsættes en udarbejdelse af lokalplan 1.77 Winthersminde Erhvervsområde Nord.
Intet indhold til denne sag.
Intet indhold til denne sag.
Der søges frigivet 609.258 kr. til vejbidrag for 2016. Beløbet skal betales til Ishøj Forsyning A/S.
Forsyningssekretariatet har fastsat, at Ishøj Kommune skal betale 4 % af færdige og igangværende arbejder i Ishøj Forsyning A/S i vejbidrag.
Vejbidraget dækker forsyningens udgifter til transport og eventuel rensning af det vejvand, som kommer i kloakkerne.
Beløbet er opgjort til 609.258 kr. eksklusiv moms.
Midlerne søges frigivet i henhold til budgettet.
Bekendtgørelse af lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, nr. 534 af 7/6 2010.
Bekendtgørelse om kommuners indberetninger og erklæringer efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger eller spildevandsforsyninger, nr. 1212 af 14/10 2010.
Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., nr. 633 af 7/6 2010.
Der frigives 609.258 kr. til vejbidrag i henhold til budgettet.
Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at der frigives 609.258 kr. til vejbidrag for 2016.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalget indstilling følges.
Intet indhold til denne sag.
Med baggrund i punkt 52. fra Byrådsmøde den 5.april 2016, er ombygning af svømmehallen projekteret (skitse i bilag A) og udbudt, der afholdes licitationer på de forskellige arbejder den 20. juni 2016. De indhentede priser præsenteres på Byrådsmødet den 21. juni 2016, hvor den endelige ramme for ombygningen fastlægges. Nedrivningsarbejder indeholdende vandbehandling, nedrivning af vægge rundt om 50 meter bassin, klinker mv. er opstartet, for at overholde tidsplanen.
Svømmehalsombygningen er færdigprojekteret, og rådgiver har budt projektet ud i stor/ fagentrepriser i følgende områder:
Baggrunden for denne udbudsform er, at der udføres en del specialist arbejde, og ved brug af stor/fagentrepriser sikrer vi en vis kontrol over de enkelte faser, og det har givet mulighed for at enkelte lokale firmaer kunne byde på nogle af delentrepriserne.
Efter der er afholdt licitationer den 20. juni 2016, bliver de indkomne tilbud gennemgået, og der udarbejdes bilag med økonomi og administrationens forslag til, hvordan det videre arbejde planlægges/udføres.
Økonomien i projektet udgør samlet overslag på ca. 30,4 mio. kr. ekskl. moms.
Heraf er der disponeret kr. 1.957.650 til nedrivning af bassiner m.v.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller,
at | det endelige omfang af ombygningen, herunder økonomien godkendes på Byrådsmødet den 21. juni 2016. |
at | borgmesteren bemyndiges til at indgå kontrakter med de vindende entreprenørfirmaer. |
I forbindelse med Budgetforlig 2016 blev det besluttet at undersøge mulighederne for at ansætte en borgerrådgiver sammen med andre kommuner i området.
Der er derfor indgået dialog med Hvidovre Kommune om fælles borgerrådgiver med fordeling 2/3 til Hvidovre og 1/3 til Ishøj
Formålet med en borgerrådgiver er at sikre borgernes retssikkerhed i henhold til behandling af sager hos kommunen. En borgerrådgiver er derfor til for borgeren, og skal være med til at sikre, at borgerne forstår kommunens afgørelser, kender til egne muligheder for at klage over disse, ligesom borgerrådgiveren kan behandle borgerens klage over sagsbehandlingen i kommunen. Endeligt kan borgerrådgiveren have til opgave at udarbejde en årlig rapport til byrådet med et læringsperspektiv på sagsbehandlingen. Ifølge lovgivningen (lov om kommunernes styrelse § 65e) er en borgerrådgiver en uvildig position og må derfor ikke organisatorisk have tilknytning til ”de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning”. En borgerrådgiver ansættes derfor af byrådet, og er placeret organisatorisk direkte herunder.
En oversigt viser, at der i 2015 har været i alt 55 klagesager fordelt på de alle stående udvalg i Ishøj Kommune. Det vurderes derfor, at der i Ishøj Kommune ikke er behov for en borgerrådgiver på fuld tid.
Der er derfor indgået dialog med Hvidovre Kommune om fælles borgerrådgiver. Hvidovre Kommune har siden oktober 2014 haft en jurist ansat som borgerrådgiver. Erfaringer viser dog, at borgerrådgiveren har haft færre sager end forventet. Derfor ser Hvidovre Kommune ligeledes fordele i at samarbejde med Ishøj Kommune om fælles borgerrådgiverfunktion.
Aftale med Hvidovre Kommune om fælles borgerrådgiver
Kompetenceprofil og rekrutteringsproces
Da Hvidovre Kommunes nuværende borgerrådgiver fratræder sommeren 2016, skal stillingen besættes af en ny medarbejder.
På baggrund af erfaringerne i Hvidovre Kommune lægges der op til, at der søges en medarbejder med juridisk profil og socialfaglig indsigt. Der lægges endvidere vægt på kandidatens kommunikative kompetencer, da borgerrådgiveren skal fungere som mediator mellem borger og kommune. Endeligt lægges der vægt på, at kandidaten har solid og bred kommunal erfaring og kender det kommunale system. Af personlige kompetencer er der behov for en person, der er initiativrig og selvstændigt kan tage beslutninger og vurderinger i henhold til borgerens sag og den gængse sagsbehandling i kommunen.
Det foreslås, at ansættelsesudvalget består af borgmesteren har henholdsvis Hvidovre og Ishøj Kommune, kommunaldirektøren fra begge kommuner samt 2 repræsentanter fra Hvidovre Kommunes Økonomiudvalg og 2 repræsentanter fra Ishøj Kommunes Økonomi- og Planudvalg. Da en tilfredsstillende udfyldelse af borgerrådgiverfunktionen kræver særlige faglige og personlige kompetencer, ligesom ansættelsen er delt mellem to kommuner, foreslås det, at der i rekrutteringsprocessen anvendes ekstern konsulentbistand. Ansættelse af den valgte kandidat godkendes endeligt at henholdsvis Hvidovre Kommunalbestyrelse og Ishøj Byråd, da det i henhold til styrelsesloven er kommunalbestyrelsen, der ansætter borgerrådgiveren.
Ændring af styrelsesvedtægt i Ishøj Kommune
For at kunne ansætte en borgerrådgiver, er det en forudsætning, at Ishøj Kommune udarbejder en vedtægt herfor og indarbejder beboerrådgiver i styrelsesvedtægten. Der lægges op til, at denne mest muligt ligner Hvidovre Kommunes vedtægt om borgerrådgiverfunktion. Vedtægter fra Hvidovre Kommuner er vedlagt som bilag og omhandler borgerrådgiverens formål, opgaver, kompetenceområder samt ikrafttrædelse.
§ 65e i lov om kommunernes styrelse
Ved årsløn på 450.000 kr. til juridisk borgerrådgiver, vil Ishøj Kommunes andel udgøre 1/3 pr. år:
Årlig udgift: 150.000 kr.
2016 (oktober-december): 37.500 kr.
Hertil kommer driftsudgifter til computer, telefon, kontorplads samt annoncering
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at ansættelse af borgerrådgiver sker i samarbejde med Hvidovre Kommune med fordeling som foreslået, og
at | der udarbejdes vedtægter for beboerrådgiver, og |
at | Ishøj Kommunes styrelsesvedtægt suppleres jfr. styrelsesvedtægtens §65 e. |
Forslag om etablering af hjemløseboliger i Ishøj Kommune.
Hjemløseboliger er rettet mod de mest udsatte hjemløse borgere, som ikke kan tage ophold i almindelige boformer, men som har behov for et bomiljø, hvor der er lidt højere til loftet. Der er på nuværende tidspunkt ca. 15-20 ishøjborgere i målgruppen for hjemløseboliger. Borgerne har været hjemløse i mere end 2 år, har store sociale og psykiske problemer og kan ikke opretholde et liv i en almen bolig. På den baggrund foreslås, at der for nuværende beregnes at oprette 6 hjemløseboliger samt et fælleshus til sociale aktiviteter. Fælleshuset er også tiltænkt at kunne rumme 1-2 akutpladser i perioder.
Der er afsat en fast pulje på finansloven på 13.8 mio. kr. under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til tilskud til oprettelse af hjemløseboliger. Puljen kan bl.a. søges af kommuner samt almene og private boligselskaber. Der kan søges om støtte på op til 400.000 kr. pr. bolig. Derudover kan der ansøges om støtte til social vicevært i en treårig periode.
I samarbejde med Center for Ejendomme og Byggesager er der lavet en overslagsberegning på udgifter og indtægter ved oprettelse af 6 hjemløseboliger i Ishøj Kommune (se bilag).
Der er lavet tre økonomiske beregninger:
I forbindelse med lokalitet for kommende hjemløseboliger, skal der tages højde for en ændring af lokalplanen, som tager ca. 8 måneder.
Ud over de økonomiske gevinster ved opførelse af 6 hjemløseboliger og et fælleshus vil der være et menneskeligt aspekt og en gevinst ved, at målgruppen får mere trygge rammer, formindsket marginalisering, og deraf forventelige mindreudgifter til sygdoms- og misbrugsbehandling.
Notat vedr. hjemløseboliger er vedhæftet.
Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at notat om etablering af hjemløseboliger, samt at den videre drøftelse vedr. etablering af hjemløseboliger indgår i budgetforhandlinger for budget 2017.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.
Værdighedspolitikken samt redegørelsen for brug af midler fra værdighedsmilliarden fremlægges til endelig godkendelse.
Politikken og redegørelsen har været i høring i maj måned, og der er indkommet både eksterne og interne høringssvar.
De indkomne høringssvar er overordnede positive i deres udmelding og tager på forskellig vis stilling til de mange forskellige elementer i værdighedspolitikken og redegørelsen. Der er mange gode kommentarer både til politikken og redegørelsen.
Administrationen foreslår, at vi beholder politikken og redegørelsen i deres nuværende form, og samtidig søger at indarbejde pointerne i det konkrete arbejde med politikken og redegørelsen. Det kan fx nævnes, at: Ældresagen i deres høringssvar pointerer, at ingen er herre over eget helbred, og at formuleringen 'ret til et godt helbred', derfor kunne blødes op. MED-udvalget på Kærbo pointerer, at vi som organisation også skal være opmærksom på de ernæringsmæssige sider af temaet 'mad og måltid', noget der allerede fremgår af Ishøj Kommunes Mad- og måltidspolitik. MED-Udvalget i hjemmeplejen lægger i deres høringssvar vægt på udsatte borgere med misbrug og psykiske lidelser og at denne gruppe indtænkes i det videre arbejde på ældreområdet. Hvad angår redegørelsen pointerer Seniorrådet, at det er vigtigt, at Kærbos aktivitetscenter stadig skal kunne opretholde de mange gode tilbud om aktiviteter, som eksisterer idag, også selvom der udvides med et tilbud til ældre med anden etnisk baggrund.
Der er indkommet høringssvar fra:
Høringssvarene er vedhæftet sammen med værdighedspolitikken og redegørelsen.
Social- og Sundhedsudvalget indstiller:
Værdighedspolitikken er godkendt, idet "Ret til et godt helbred" ændres til "Ret til så godt helbred som muligt"
Redegørelsen er godkendt, idet Charlotte Jørgensen (DF) ikke kan tilslutte sig udvidelse af nuværende aktivitetscenter for borgere med anden etnisk baggrund på baggrund af følgende punkter:
- DF ønsker ikke at bidrage til et parallelsamfund
- Tilbuddet er ikke til gavn for integrationen
- Tilbuddet er ikke i overensstemmelse med den vedtagne medborgerpolitik
- Årstallet for sammenlægning af det eksisterende aktivitetscenter på Kærbo og det nye aktivitetstilbud for borgere med anden etnisk baggrund skal konkretiseres.
Bevillingen er tiltrådt.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.
I oktober 2015 blev arbejdsgruppen vedr. fremtidens plejeboliger i Ishøj nedsat. Arbejdsgruppens formål har været at undersøge det fremtidige behov for plejeboliger i Ishøj Kommune, og herunder at undersøge forskellige scenarier, der kan afhjælpe dette behov.
Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra Social- og Sundhedsudvalget, repræsentanter fra Seniorrådet og Handicaprådet, en repræsentant for Centerrådet på Kærbo, ledelsen fra kommunens plejecentre og hjemmeplejen samt repræsentanter fra administrationen på ældreområdet. Baggrunden for analysen er et ønske om at se på sammenhængen mellem borgere i forskellige målgrupper i Ishøj, der kan have gavn af en plejebolig og Ishøj Kommunes nuværende kapacitet af boliger. På baggrund af analysen er der udarbejdet den vedhæftede rapport. I rapporten er arbejdsgruppen nået frem til følgende anbefalinger:
1) Oprettelse af Rehabiliteringscenter (genoptræningscenter og aflastningsboliger)
2) Gradvis ombygning af ældreboliger til plejeboliger
3) Indsatser på demensområdet
4) Indsatser over for ældre med anden etnisk baggrund
5) Samarbejde med socialområdet vedr. fx skærmede enheder for ældre med psykiske og/eller misbrugsproblemer
6) Samarbejde med lokalsamfundet i Ishøj.
Rapporten vedr. fremtidens plejeboligbehov samt bilag 1, 2, og 3 vedlægges.
Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at rapporten vedr. fremtidens plejeboligbehov godkendes.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges. Det videre forløb indgår i budgetdrøftelserne.
Intet indhold til denne sag.
I løbet af foråret 2016 har administrationen og Rambøll gennemført en ungeundersøgelse med henblik på at afdække de unges fritidsvaner og brug af eksisterende fritidstilbud i kommunen. 80% af kommunens 7. - 9.klasser har besvaret et spørgeskema, og der er fulgt op med et fokusgruppeinterview for at uddybe nogle af resultaterne. Som led i ungeundersøgelsen er der tillige foretaget desktopresearch for at afdække seneste viden og forskning om emnet. I vedhæftede notat sammenholdes resultaterne fra Ishøj med viden og konklusioner fra den nyeste forskning.
I forlængelse af resultaterne fra de erfaringer og resultater Ungeundersøgelsen allerede har givet er det vurderingen, at der er behov for at arbejde videre med afdækningen af unge og deres fritidsvaner. Dette skal ske med henblik på at
a) undersøge, hvordan kommunens klubtilbud i højere grad også kan tiltrække og rumme unge, der hænger ud på gaden.
b) sætte en pædagogisk retning for kommunens fritidstilbud: socialpædagogisk, fritidspædagogisk og læringspædagogisk.
c) undersøge muligheder for nye samarbejder fx med det frivillige foreningsliv (inspireret af Ressourcecenter Ydre Nørrebro, hvor styregruppen for Ungeundersøgelse var på besøg i foråret 2016).
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at Ungeundersøgelsen fortsætter med henblik på at afdække de tre ovenstående punkter, og at administrationen på baggrund af det indsamlede datamateriale udarbejder oplæg til formål for kommunens aftenklubberne og ungdomsskolens klubdel og forslag til mere bæredygtig klubstruktur, og at udkast til formål og struktur drøftes i Børne- og Undervisningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, i Ungdomsskolens bestyrelse og i folkeskolernes bestyrelser.
Tidsplan i augustmødet. Det foreslås, at forslaget sendes i bestyrelserne inden behandling i de stående udvalg.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling følges.
Kultur og Fritidscentret forslår, at Øresundssolist organiseres i en selvstændig foreningsform med eget CVR-nummer og vedtægter, som en almenvelgørende forening.
Øresundssolist blev etableret i 2002 i et samarbejde mellem Ishøj Kommune (Ishøj Musikskole), Region Skåne og Musik i Syd (Skånekronoberg). Der blev ydet støtte til gennemførelse af konkurrencerne fra bl.a Roskilde Amt, Københavns Amt og senere i en fireårig overgangsperiode fra Kulturstyrelsen.
Øresunds Solist hviler på flg. grundlag:
Øresunds Solist indgår i dag i samarbejder mellem musik- og kulturskolerne i Øresundsregionen.
Konkurrencens protektorer er den danske violinist Nikolaj Znaider og den svenske trompetist Håkan Hardenberger.
En stiftelse af en almenvelgørende forening vil muliggøre at Øresundsolist fremtidigt vil få større muligheder for at opnå eksterne midler til gennemførelse af konkurrencerne.
Den opsparede kapital foreslås overført til den nystiftede forening.
Det samlede årsbudget for Øresundssolist er på 380.000 - 400.000 kr. Den opsamlede kapital for Øresundssolist forventes pr. 31. december 2016 at udgøre 330.000 kr.
Ishøj Byråd besluttede ved budgetvedtagelsen for 2016 ikke at yde tilskud til gennemførelsen af konkurrencerne, men at den opsparede kapital skulle anvendes.
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at
- der stiftes en almenvelgørende forening til at drive Øresundssolist fremover
- foreningens hjemsted er Ishøj Kommune
- den opsamlede kapital på 330.000 kr. overføres til den nye forening pr. 31. december 2016
- at der udarbejdes forslag til et sæt vedtægter for foreningen.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling følges.
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at fælleselevrådet tildeles en pulje på 10.000 kr. pr. år, der dækker omkostninger til drift af fælleselevrådet fx til transport, forplejning, kopiering og lignende.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.
Den 22. oktober 2012 behandlede Børne- og Undervisningsudvalget 'Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune', jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Handleplanen satte fokus på en række udfordringer og forslag til handlinger affødt af 'Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi for 2010 til 2015', som bl.a. satte mål og milepæle for digitaliseringen på folkeskoleområdet. Digitaliseringsstrategien og handleplanen affødte bl.a., at der på skoleområdet blev sat gang i
Den vedhæftede strategi for digitalisering af undervisningen i Ishøj Kommunes Skolevæsen bygger videre på handleplanen fra 2012.
It-strategien skal medvirke til at stimulere en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor it i langt højere grad anvendes til at fremme elevernes læring og understøtte de faglige mål. Specielt skal it udnyttes til at forbedre undervisningsdifferentieringen, så flere inkluderes i den almindelige undervisning, og alle elever, også de dygtigste, udfordres maksimalt i forhold til deres evner. Desuden skal it-strategien sikre, at alle elever får stillet de nødvendige undervisningsmidler vederlagsfrit til rådighed, jf. folkeskolelovens § 19.
Med henblik på at realisere formålet er det målet frem til 2020,
For at leve op til folkeskolens mål og krav til elevernes læring, som i stadig stigende grad bygger på digitale læremidler og digitale læringsplatforme, er det målet, at Ishøj Kommune arbejder hen imod, at alle elever fra 4. klasse har et personligt og brugbart device, som kan anvendes i alle undervisningens facetter, det være sig i selve undervisningen, til opgaveskrivning, til lektielæsning, til informationssøgning, til test og prøver mv. For børnehaveklasse til 3. klasse er det målet at stille de nødvendige klassesæt af I-pads til rådighed for undervisningen. Der er desuden behov for udvikling og anskaffelse af særlige it-pakker til ordblinde elever.
Med henblik på at gennemføre strategien tilrettelægges en handleplan, der over en 4-årig periode fra 2017 til 2020 skal realisere strategiens formål og mål. Af økonomiske, såvel som pædagogiske årsager, foreslås en 4-årig implementeringshorisont.
Strategien fordrer en årlig merudgift på 1.519.000 kr. De ekstra udgifter, som er beregnet i forbindelse med indførelse af strategien, er udelukkende beregnet på baggrund af indkøb af devices.
Det foreslås, at merudgiften for udførelse af strategien indgår i budgetforhandlingerne for 2017.
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at udgifterne til digitaliseringsstrategien indgår i forhandlingerne til budget 2017, og at administrationen undersøger mulighederne for at søge og få ekstern finansiering.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Senest opdateret 31. juli 2018