Dine første dage i jobbet
Der er meget, du skal forholde dig til og huske de første dage på jobbet. Her kan du læse, hvad vi gør for, at du får de informationer, du har mest brug for. Så du kan komme godt fra start og i gang med arbejdsopgaverne
Den første dag på jobbet vil du blive modtaget af din leder og dine kolleger, som vil vise dig rundt og introducere dig til de personer, som du kommer til at arbejde mest sammen med i det daglige.
Din leder eller en kollega vil introducere dig til arbejdsopgaverne, arbejdspladsen, organisering af arbejdet, it-systemer, og hvad du ellers har brug for at vide for at kunne komme i gang med arbejdet.
Hvad vil det sige at være en del af kommunens største arbejdsplads med over 2000 kolleger?
Du kan lære kommunen bedre at kende som arbejdsplads her på siden, under menupunktet Alt om Ishøj Kommune på ishoj.dk og ved at læse folderen Velkommen til nye medarbejdere.
Introduktionsdag
Senest tre måneder efter, at du er begyndt i dit nye job, bliver du inviteret med på en fælles introduktionsdag for alle nye medarbejdere og ledere.
På dagen vil du blandt andet blive præsenteret for kommunens værdier og politikker, som har betydning for dit arbejde i kommunen.