Hvad kan vi hjælpe med?

Overblik over første uge efter nedlukningen af Ishøj Kommune

Her er de vigtigste ting, du skal vide om nedlukningen af Ishøj Kommune efter den første uge

OPDATERET: 23/3-2020 (nye datoer tilføjet)

20. marts 2020

Den 11. marts beordrede statsminister Mette Frederiksen en nedlukning af det offentlige Danmark fra 13. – 27. marts 2020.

Nedlukningen blev senere forlænget til forløbigt den 13. april.

En total nedlukning af kommunens områder er der dog ikke tale om, pointerer Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

Det handler om at undgå, at folk mødes fysisk. Regeringen har fx forbudt forsamlinger på over 10 personer. 

”Formålet med nedlukningen er, at vi skal holde afstand til hinanden – både kommunens medarbejdere og borgere - så færre bliver smittet, og så antallet af alvorligt syge smittede udvikler sig i et tempo, hvor hospitalerne kan følge med.

Vi leverer derfor fortsat service de steder, hvor vi kan gøre det samtidig med, at vi passer på hinanden ved at holde afstand, eller hvor menneskers liv afhænger af det. Og vores ledere og medarbejdere gør et kæmpe stykke arbejde for at få det hele til at fungere for vores borgere,” siger borgmester Ole Bjørstorp. 

Medarbejdere arbejder videre hjemme

Vi har den seneste uge lukket ned for alle de områder, der er afhængige af, at mennesker kan mødes fysisk, og som ikke er kritiske – det vil fx sige skoler, daginstitutioner og kultur- og fritidstilbud. Alle de tilbud kommunen har, hvor det ikke er strengt nødvendigt med den direkte kontakt mellem medarbejder og borger kører videre med betjening over mail eller tlf. Alle medarbejdere, der kan løse deres opgaver hjemmefra, arbejder hjemme.

Det fortæller kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen. 

”Vi har i kommunens krisestab arbejdet benhårdt den sidste uges tid på at implementere regeringens tiltag på det kommunale område, der skal bidrage til at dæmme op for coronavirussen. Det har vi gjort i tæt samarbejde med resten af kommunens ledere og medarbejdere.

Vi har arbejdet på at finde løsninger, så vi kan holde de kritiske områder som ældreplejen i gang, og så vi stadig kan levere en service til borgerne på alle de områder, der ikke er kritiske, og hvor borgerbetjeningen ikke afhænger af, at man mødes ansigt til ansigt,” siger kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen, der er optimistisk trods en vanskelig situation.

”Vi er utroligt glade og taknemmelige for det gåpåmod, den opbakning og forståelse, vi har mødt hos både medarbejdere og borgere indtil videre,” siger kommunaldirektøren.  

ishoj.dk/corona kan du få et overblik over, hvad nedlukningen af Ishøj Kommune betyder for de forskellige områder af kommunen. 

Overblik over nye tiltag:

  • Daginstitutioner, skoler og kultur- og fritidstilbud er lukket
    Kommunen har etableret nødpasning. Lærerne arbejder fortsat, da skolerne har ansvaret for at levere materiale, så eleverne kan lave lektier derhjemme. 
  • Kritiske funktioner holdes i gang på ældre-, social- og sundhedsområdet 
    Det gælder fx plejecentre, hjemmepleje og hjemmesygepleje. Området er i gang med at omstille sig til, at flere borgere skal tages hjem fra sygehusene i takt med, at flere bliver syge. 
  • Plejecentrene Kærbo og Torsbo lukket for besøg 17. marts til 13. april 2020 
    Vi opfordrer til, at du tager telefonisk kontakt til dine pårørende. Alternativt kan du sende en hilsen gennem den konstituerede leder, sende en buket blomster eller en elektronisk hilsen via e-mail.

    I helt særlige tilfælde vil det være muligt for pårørende at besøge en beboer på Kærbo eller Torsbo.

    Kontakt:
    Kærbo: Heidi Prip, konstitueret leder, tlf. 43 57 96 44 / 20 64 26 35
    Torsbo: Heidi Djurhuus Nielsen, konstitueret leder, tlf. 61 93 63 39
  • Rådgivning til børnefamilier om hverdagsudfordringer
    Tilbuddet er til børnefamilier, der ønsker råd til at tackle hverdagen under corona-epidemien.
    Skriv en mail til cbf@ishoj.dk med ’Psykologisk rådgivning’ i emnefeltet og din mail eller tlf. nummer i mailen.
  • Borgerservice udvider telefonbetjeningen
    Borgerservice holder lukket for personligt fremmøde, men du kan fortsat ringe og skrive.

    Du kan ringe direkte til medarbejderne på:

    Ydelse & Enkeltydelse, fleksløn: Tlf. 4357 6997
    Kontanthjælp: Tlf. 4357 6998
    Boligopskrivning & Indskudslån: Tlf. 4357 7290
    Sygedagpenge/Ressourceforløbsydelse og Nem-ID: Tlf. 4357 7293
    Pas & Kørekort: Tlf. 4357 7295
    Råd & Vejledning: Tlf. 4357 7297
    Folkeregister & Sygesikring: Tlf. 4357 7299
    Andre henvendelser: Tlf. 4357 7575 – tryk 1
  • Borgerservice opfordrer til brug af NemID nøgleapp
    Borgerservice kan pt. som udgangspunkt ikke udstede fysiske NemID-kort, da borgerbetjeningen foregår via telefon eller mail.

    NemID-app’en har en række fordele frem for det fysiske nøglekort. Du løber fx aldrig tør for nøgler, du slipper for at indtaste de seks cifre fra nøglekortet, og du har altid dit NemID ved hånden. 
    Læs mere på digst.dk/nøgleapp
  • Borgere med misbrug får behandling i eget hjem
    Misbrugsbehandlingen i Pitstop lukker for personligt fremmøde fra 17. marts til 13. april 2020, men fortsætter behandlingen via telefon eller Skype.
    Du kan komme i telefonisk kontakt til Pitstops medarbejdere i følgende tidsrum:

    Mandag til torsdag: kl. 10 – 15
    Fredag: kl. 10 – 13

    Pitstops anonyme rådgivningstelefon er åben i samme tidsrum på telefonnummer: 20 69 28 33.

    Læs mere på pitstop.ishoj.dk

Du kan få det samlede overblik på ishoj.dk/corona

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Åbningstider:

Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.

Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.

Telefontider:

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Midlertidige telefonnumre:

  • Ydelse & Enkeltydelse, fleksløn: Tlf. 4357 6997
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Kontanthjælp: Tlf. 4357 6998
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Boligopskrivning & Indskudslån: Tlf. 4357 7290
  • Sygedagpenge/Ressourceforløbsydelse: Tlf. 4357 7293
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Pas & Kørekort: Tlf. 4357 7295
  • Akut råd & vejledning voksne (personsager): Tlf. 4357 7297
  • Folkeregister & Sygesikring: Tlf. 4357 7299
  • Andre henvendelser: Tlf. 4357 7575 – tryk 1

Senest opdateret 23. marts 2020