Siden den 16. marts har plejecentrene Kærbo og Torsbo i Ishøj haft lukket for besøg udefra for at beskytte de ældre mod coronasmitte.
Nu har byrådet i Ishøj Kommune besluttet at åbne for besøg, så de ældre igen kan se deres nærmeste.
Besøgene vil dog foregå under skærpede vilkår og finde sted udendørs.
“Nu er den gradvise genåbning af Danmark nået til et punkt, hvor myndighederne tillader, at vores ældre igen kan få besøg. Det er naturligvis en rigtig glædelig nyhed. Men vi er stadig nødt til at passe godt på vores ældre, for de er særligt sårbare for smitte, og derfor er vi nødt til at tage en række forholdsregler for at beskytte dem,” siger Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj Kommune.
De særlige forholdsregler betyder blandt andet, at alle besøg skal foregå udendørs, og der skal være to meters afstand mellem de ældre og de pårørende. Desuden må besøgene blot vare op til 30 minutter.
“Jeg kan godt forstå, at det kan være svært med forholdsregler, når man savner sine familiemedlemmer og ikke har set hinanden så længe. Men først og fremmest må vi tænke på de ældres sundhed. Derfor håber jeg, at alle vil støtte op om retningslinjerne og følge plejepersonalets anvisninger,” Ole Bjørstorp.
De nye retningslinjer træder i kraft den 6. maj 2020 og gælder alle boliger tilknyttet plejecentrene Kærbo og Torsbo, herunder ældreboliger, plejeboliger og fleksible omsorgspladser.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)
Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.
Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.
Ishøj Rådhus
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13
Hovednummer: 43 57 75 75
Borgerservice
Midlertidige telefonnumre:
Senest opdateret 6. maj 2020