Hvad kan vi hjælpe med?

6. okt

Seniorcafé med dans - Gæstesolist Martin Knudsen

Kom til en hyggelig eftermiddag med god musik, kaffe/kage og en svingom i Kulturium Musikteater.

Prisen er inklusiv kaffe og kage.

Martin Knudsen
”Det Leth´at være dus med Susanne, Birgitte og Hanne” - sådan lyder den mundrette og måske lidt lange titel på charmerende og velsyngende Martin Knudsens optræden til seniorer. En optræden med Martin Knudsen (kendt fra bl.a. TV2 Charlie, DK4, Ganløse Revyen og showduoen Stine og Martin) byder på en kæmpe buket af danske evergreens og en særlig hyldest til Danmarks største evergreen-forfatter Erik Leth.

Uanset om teksten skulle spidde et politisk emne i en revy, eller om der var lagt op til liv og glade dage i Far til Fire og Morten Korch filmene, så mestrede Erik Leth opgaven. Osvald Helmuth fik en evergreen med ”En grimasse der kan passe”. Otto Brandenburg lancerede landeplagen ”Susanne, Birgitte og Hanne”, Ib Schønberg sang om ”Mariehønen” og Poul Reichardt fik sin ”Er du dus med himlens fugle”. Vi har således meget at sige Erik Leth tak for. Det gør Martin Knudsen i denne musikalske hyldest, hvor han synger sangene og fortæller historien om hitmageren Erik Leth.

Erik Leths tekster er blandt de mest spillede i Giro 413. Martin Knudsen supplerer også Erik Leth repertoiret med andre kendte evergreens fra Giro 413 lige fra ”Mor er den bedste i verden” over dansktop-toner til grand prix hits. Det hele bliver leveret med Martin Knudsens varemærke: Højt humør, charme, nærvær og stor musikalitet.

Medarrangør: Ældre i Bevægelse

Dørene åbner kl. 13.30.

Kørestolspladser sælges via Ticketmaster Servicecenter på tlf: 38481633.

Kategori: Andet, Kultur, Musik

Dato: 6. oktober 2020 kl. 14.00

Sted: Kulturium Musikteater

Pris: 85 kr.

Mere info: www.kulturium.dk

Arrangør: Kulturium Musikteater & Ældre i Bevægelse