I de seneste uger har Ishøj Forsyning analyseret spildevandet i Ishøj for spor af covid-19-virus for at finde de boligområder i kommunen, som er hårdest ramt af covid-19.
Formålet med prøverne er at tage store smitteudbrud i opløbet, så vi kan målrette indsatsen mod covid-19 og begrænse smitten, inden den spreder sig.
De seneste spildevandsprøver viser, at smitten lige nu spreder sig i Vildtbanegård afd. 1 og 2 og området omkring Bredekærs Vænge.
En test-bus vil derfor besøge disse områder torsdag og fredag for at tilbyde beboerne en covid-19-test tæt på deres bopæl.
Samtidig vil medarbejdere fra den fælles smitteopsporing opfordre til at blive testet ved at uddele flyers og ringe på dørklokker.
Hvis du bor i disse områder, håber vi, at du vil tage en test, så vi kan bringe smittetallet i vores kommune under kontrol.
Du kan besøge test-bussen:
Bussen vil holde ved boldbanen foran Bagel & Pasta, Gildbrovej 12 (mellem afd. 1 og 2).
Hvis du ikke har mulighed for at besøge bussen, kan du også tage en test i et af vores faste test-steder, som du kan finde her.
Husk, at du nu kan få lavet en af de nye, mere skånsomme kviktest, hvor podepinden kun bliver indført to-tre cm op i næsen.
Svaret på din test får du efter blot 15 minutter.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)
Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.
Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.
Ishøj Rådhus
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13
Hovednummer: 43 57 75 75
Borgerservice
Telefontid:
Telefonnumre til Borgerservice:
Senest opdateret 4. marts 2021