Der gives en status på udvikling og implementering af gruppebaseret socialpædagogisk vejledning inden for Handicap og Psykiatri v/ afdelingsleder for Handicap og Psykiatri Betina Funch Rasmussen og koordinator i Handicap og Psykiatri Joy Theresa Doherty.
Social- og Sundhedsudvalget godkendte kommissoriet for udvikling og implementering af gruppebaseret socialpædagogisk vejledning inden for Handicap og Psykiatri på mødet d. 13. februar 2017.
Afdelingsleder Betina Funch Rasmussen og koordinator Joy Theresa Doherty vil på mødet give en status på processen. Opdateret procesplan er vedhæftet.
Serviceloven § 85.
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager status på proces for udvikling og implementering af gruppebaseret vejledning til efterretning.
Taget til efterretning.
Afdelingsleder for Myndighed Margit Wendelboe Petersen og faglig leder i Pitstop Adam Risbjerg Nielsen vil give en kort status på misbrugsbehandlingstilbuddet Pitstop.
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager status på Pitstop til efterretning.
Taget til efterretning.
Tandplejen i Ishøj Kommune ønsker i en periode fra 1. november 2017 og frem til sommerferien 2018 at ansætte en tandlæge to dage om ugen.
Grundet ny lovgivning med indførelse af § 82a i aktivloven og ændret ankepraksis stilles der større faglige krav til vurdering af tandlægekonsulentsager på kontanthjælps- og førtidspensionsområdet. Der opleves samtidig en stigning i antallet af sager, der sendes til vurdering hos tandlægekonsulenten i Tandplejen. Med baggrund i udskiftning i tandlægekonsulentfunktionen, vakancer og barselsorlov samt den oplevede stigning i antal sager mv., er der sket en ophobning af sager, der skal vurderes, hvorfor Tandplejen ønsker at ansætte en tandlæge to dage om ugen i en afgrænset tidsperiode frem til sommerferien 2018, således at det gældende serviceniveau og lovgivning kan overholdes. Tandplejen afholder udgiften inden for den eksisterende budgetramme.
KL afholder sin årlige Handicap- og Psykiatrikonference d. 28. november på Hotel Comwell Kolding. Årets tema er "Rehabilitering - et fælles udgangspunkt".
I maj 2017 lancerede KL det socialpolitiske udspil "Fælles om Fremtidens Socialpolitik", der lægger op til, at rehabilitering skal være et fælles udgangspunkt i kommunernes arbejde på tværs af både sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet. På konferencen er der mulighed for at få inspiration til, hvordan man som kommune kan arbejde rehabiliterende i samarbejde med borgeren. Der vil blandt andet være oplæg om følgende:
Konferencen retter sig blandt andet mod politikere, medlemmer af de kommunale handicapråd, ledere og medarbejdere i både myndighed og drift samt bruger- og pårørendeorganisationer.
Det er muligt at tilmelde sig via følgende link: http://tilmeld.kl.dk/hpkonference2017
Der er tilmeldingsfrist d. 24. november, men det anbefales at tilmelde sig i god tid.
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager meddelelser til efterretning.
Taget til efterretning.
Socialtilsyn Hovedstaden har d. 11. august 2017 været på uanmeldt besøg på Bofællesskabet Spindehuset.
Socialtilsyn Hovedstaden har d. 11. august 2017 været på uanmeldt besøg på Bofællesskabet Spindehuset. Den endelige tilsynsrapport er vedhæftet.
Socialtilsynets konklusion er, at Spindehuset er et velfungerede tilbud. Nedenfor oplistes hovedkonklusionerne:
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager tilsynsrapporten til efterretning.
Tilsynsrapporten sendes til Handicaprådet til orientering.
Taget til efterretning.
De nye hjemløseboliger og samlokaliseringen af tilbud for udsatte borgere - begge beliggende på Ishøj Søvej, skal navngives.
Administrationen foreslår følgende navne:
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at sagen sendes til Byrådet til godkendelse.
Sagen sendes til Byrådet til godkendelse.
Ishøj Kommune har modtaget midler fra Værdighedsmilliarden siden 2016. Her følger en kort status over, hvilke initiativer midlerne er gået til samt en redegørelse over, hvordan midlerne ønskes fordelt i 2018. Der foreslås en omfordeling af midlerne, så to nye tiltag kan igangsættes. Redegørelsen skal fremlægges for Sundheds- og Ældreministeriet den 1. november 2018.
I forbindelse med midler fra Værdighedsmilliarden for 2018 er der udarbejdet en kort status over brug af midlerne fra 2016 og 2017 samt en redegørelse over fordeling af midler i 2018.
Redegørelsen foreslår en videreførsel af de fem indsatsområder, der er arbejdet med siden 2016; klippekortsordning, aktivitetscenter Egely, Ældres Netværk, velfærdsteknologi og kompetenceudvikling. Der foreslås desuden to nye indsatsområder; etablering af en inkontinensklinik samt ansættelse af medarbejdere på plejecentrene, der skal hjælpe demensramte med overgangen fra egen bolig til plejebolig. De to nye indsatsområder finansieres ved nedjustering på klippekortsordningen, velfærdsteknologi og kompetenceudvikling.
Redegørelsen er vedlagt som bilag.
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender redegørelsen samt de nye tiltag under Værdighedsmilliarden.
Sagen sendes til Seniorrådet til orientering.
Social- og Sundhedsudvalget drøftede redegørelse for anvendelse af midler fra Værdighedsmilliarden for 2018 og sender sagen til Handicap- og Seniorrådet til orientering.
Venstre afventer stillingtagen og ønsker, at sagen sendes til Byrådet.
På mødet den 11. september 2017 godkendte Social- og Sundhedsudvalget, at Ishøj Kommune indtræder i et samarbejde om ansøgning af midler hos Sundhedsstyrelsen til et fælles rådgivnings- og aktivitetscenter for demensramte og pårørende med Hvidovre, Glostrup og Albertslund Kommuner samt Alzheimerforeningen. Den endelige ansøgning fremlægges hermed til godkendelse.
Den endelige ansøgning vedr. et fælles rådgivningscenter på Vestegnen for demensramte fremlægges hermed. Samtidig fremlægges en samarbejdsaftale mellem de involverede parter.
Efter endt projektperiode skal der tages stilling til eventuel fortsættelse af initiativet samt fortsat finansiering. Se vedlagte ansøgning.
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender ansøgningen vedr. et fælles rådgivningscenter på Vestegnen for demensramte.
Godkendt.
Der aflægges hermed status på forebyggelse af fogedudsættelser i 2017 under Helhedsplanen, som dækker boligselskaberne AAB og Domea. Der aflægges ligeledes status på 225-timers regel, kontanthjælpsloft, integrationsydelse og udsættelser i august måned. Det foreslås, at der fremadrettet afgives årsstatus på forebyggelse af fogedudsættelser i februar og halvårsstatus i august måned.
I perioden 1. januar til 26. september 2017 har der været afholdt i alt 363 rådgivningssamtaler med beboere, der har haft behov for økonomisk råd og vejledning under Helhedsplanen. 15 af samtalerne har været afholdt sammen med AAB. Status på fogedudsættelser under Helhedsplanen er:
De 7 udsættelser, der er afværget, dækker kun sager, hvor sagen har været i fogedretten. Antallet af udsættelser, der er afværget via almindelig råd og vejledning, er således betragteligt højere.
Status på forebyggelse af fogedudsættelser i 2017 under Helhedsplanen er vedhæftet sammen med status på 225-timers regel, kontanthjælpsloft, integrationsydelse og udsættelser for august måned.
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager status på forebyggelse af fogedudsættelser 2017 samt status på 225-timers regel, kontanthjælpsloft, integrationsydelse og udsættelser for august måned til efterretning, samt godkender at der afgives status på økonomisk rådgivning under Helhedsplanen for 1 år i februar og for 6 måneder i august måned.
Taget til efterretning.
Intet indhold til denne sag.
Der fremlægges nøgletal på udvalgte områder. Nøgletal er vedhæftet.
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager nøgletal til efterretning.
Taget til efterretning.
Der fremlægges klagesager for september 2017 på Social- og Sundhedsudvalgets områder. Klagesagerne forelægges til orientering.
Enkeltydelser (aktivloven § 82): 1
Sygedagpenge (sygedagpengeloven § 21, stk. 1, nr. 1): 1
Merudgifter (serviceloven § 100): 1
Aflastningsbolig/plejebolig: 1
Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget tager efterretningssager til efterretning.
Taget til efterretning.
Centerchef Per Tostenæs gav en status på cykler fra Cykling Uden Alder. Aktuelt er der to cykler med GPS.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Senest opdateret 26. februar 2021