Ishøjs borgmester og Jesper Kjelgaard, direktør i Stofa, på skærmen til underskrivelsen af købsaftalen den 9. december 2020.
Den 1. december besluttede Ishøj Byråd at sælge Ishøj Fællesantenne til Stofa efter en udbudsrunde.
Læs også: Ishøj Kommune sælger fællesantennen til Stofa
Onsdag den 9. december var tiden så kommet til den formelle underskrivelse af købsaftalen.
På grund af de seneste corona-restriktioner havde Ishøjs borgmester og Stofas direktør sat hinanden stævne via et videomøde, men underskrifterne blev på traditionel vis sat med pen og papir. Efterfølgende var der glæde hos begge parter over at have forseglet aftalen.
”Jeg er glad for, at vi har fået lavet en god aftale med Stofa, der som privat virksomhed må levere både tv og internet til Ishøjs borgere. Vores advokater har vurderet, at vi som kommune ikke må levere internet, som jo er det, borgerne bruger mest i dag. Derfor var det en bunden opgave at finde en fremtidssikret løsning, så borgerne fortsat kan få både internet og tv via fællesantennens kabler, når vores aftale med Kabelplus udløber den 1. juni 2021. Den opgave er nu løst,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Jesper Kjelgaard, direktør i Stofa, ser frem til samarbejdet med kommunen om overdragelsen:
"Vi sætter stor pris på, at Ishøj Kommune valgte Stofa som deres fremtidig samarbejdspartner og leverandør til kommunens borgere. Vi har haft en god proces i samarbejdet med Ishøj Kommune og ser frem til at kunne tilbyde borgerne i Ishøj de kendte produkter inden for tv og bredbånd samt tilgang til vores digitale tv-univers - der blandt andet inkluderer webtv og populære streamingtjenester.”
Medlemskabet af fællesantennen ophører automatisk den 1. juni 2021. Det gælder både for individuelt tilsluttede medlemmer og for hovednetstilsluttede medlemmer, som derfor inden den 1. juni 2021 skal beslutte, hvem de fremover vil have som leverandør af tv og internet.
Ishøj Kommune vil informere nærmere om overgangen til den nye ejer i god tid inden den 1. juni 2021.
Du kan læse mere om, hvad salget betyder for medlemmerne af Ishøj Fællesantenne på ishoj.dk/fællesantenne-faq.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)
Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.
Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.
Ishøj Rådhus
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13
Hovednummer: 43 57 75 75
Borgerservice
Midlertidige telefonnumre:
Senest opdateret 10. december 2020