Under dette punkter fremlægges orientering fra Formand, Ungdomsskolens ledelse og øvrige medlemmer af Ungdomsskolebestyrelsen.
Nyt fra:
- Medieoasen (vedhæftet)
- Motor Centeret (vedhæftet)
- Ungdomsskolen generelt
Ungdomsskolelederen indstiller at Ungdomsskolebestyrelsen tager orienteringen til efterretning.
Indstillingen blev tiltrådt af Bestyrelsen...
Bestyrelsen besluttede desuden, på Formandens foranledning, at kommunikationen mellem møderne tages op på næstkommende bestyrelselsmøde.
Direktionscentret og økonomiafdelingen har udarbejdet budgetmateriale til budget 2018 og overslagsårene 2019 - 2021.
Ishøj Byråd 1. behandler forslag til budget 2018 samt overslagsår den 28. august 2017.
2. behandlingen af budgetforslaget forventes at ske på Byrådets møde den 3. oktober 2017.
Budgetmateriale på Kultur og Fritidsområdet er vedhæftet dagsordenen.
Ungdomsskolelederen indstiller at Ungdomsskolebestyrelsen giver ledelsen af Ungdomsskolen mandat til at udarbejde forslag til driftsbudget 2018 i forlængelse af Byrådets behandling og vedtagelse af budget 2018.
Indstillingen blev tiltrådt af Bestyrelsen...
Ungdomsskolens leder er blevet bedt om at lave et udkast til hvordan Ungdomsskolen kan oprette en heltidsundervisning pr. 1. januar 2018.
Ungdomsskolens bestyrelsen gives et indholdsmæssigt overblik og drøfter dette med henblik på at give mandat til det videre arbejde.
Ungdomsskolens leder arbejder på at beskrive et konceptpapir på placering af en heltidsundervisning i Ungdomsskolen.
Konceptpapiret indeholder overordnet beskrivelse af Formål, Indhold og rammer, Pædagogiske og didaktiske overvejelser, Samarbejde med folkeskolerne, Visitering, Økonomi, Afgangsprøver og Fysisk placering.
Konceptpapiret udarbejdes i samarbejde med en tværkommunal arbejdsgruppe.
Tilbuddet beskrives i henhold til Ungdomsskolelovens og Folkeskolens lovgrundlag.
Ungdomsskolen beskriver hvilken ramme det kræver at realisere heltidsundervisningen.
Ungdomsskolen tilføres denne ramme.
Ungdomsskolelederen indstiller at Ungdomsskolebestyrelsen giver Ungdomsskolens ledelse mandat til at arbejde videre med at realisere en heltidsundervisning i Ungdomsskolen.
Ungdomsskolebestyrelsen indstiller at Ungdomsskolebestyrelsen giver Ungdomsskolens ledelse mandat til at arbejde videre med at realisere en heltidsundervisning i Ungdomsskolen
Indstillingen blev tiltrådt af Bestyrelsen...
Ungdomskolelederen lovede desuden at holde Bestyrelsen løbende orienteret om rammer og struktur i udviklingen af tilbuddet...
Fra 1. august 2017 er der vedtaget en række ændringer i undervisningsmiljøloven og folkeskoleloven. Lovændringerne medfører bl.a. skærpede krav til antimobbestrategi på folkeskoler og ungdomsskoler, klageadgang til kommunalbestyrelsen samt en statslig klageindsats under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).
Informationsbrev fra KL om den nationale klageinstans er vedhæftet dagsordenen.
Byrådet skal, efter den 1. august 2017, som udgangspunkt tage stilling til enhver sag, hvor en elev eller dennes forældremyndighedsindehavere klager over en skoles håndtering af en konkret mobbesag. Hvis klager ikke får fuldt medhold, skal sagen sendes videre til den nationale klageinstans.
De almindelige regler om intern delegation i kommunestyret giver Byrådet ret til at overlade vurderingen af klagen til forvaltningen, herunder skolens leder. Byrådet skal derfor forholde sig principielt til, hvor klagesager skal behandles.
DCUM og KL anbefaler, at der tilrettelægges en proces for administrativ og politisk behandling, der kan sikre, at kommunen er klar til at håndtere opgaven. Således foreslås det, at
Administrationen foreslår, at Byrådet i Ishøj Kommune uddelegerer behandlingen af klager om mobning i kommunens folkeskoler til centerchefen for Dagtilbud og Skoler og sager om mobning i ungdomsskolen til centerchefen for Kultur og Fritid. Det foreslås endvidere, at Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om klagesager vedrørende mobning på deres område.
DCUM har udarbejdet et vejledningsmateriale og skemaer til håndtering af loven, som er vedhæftet dagsordenen.
Skolelederne og ungdomsskolelederen i Ishøj Kommune er orienteret om den nye lov samt DCUM’s vejledningsmaterialer.
Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen.
Ungdomsskolebestyrelsen indstiller, at
Bestyrelsen tiltrådte indstillingen...
Desuden orienteres Bestyrelsen om antallet af eventuelle sager der bliver behandlet på efterfølgende bestyrelsesmøder.
Ungdomsskolens leder giver et indholdsmæssigt bud på strategi for Ungdomsskolen frem mod 2018 - som oplæg til debat i Ungdomsskolebestyrelsen.
Ungdomsskolens leder vil på baggrund af opstarten i Ishøj Kommune, erfaringer fra ungeområdet lokalt og på landsplan og tendenser i ungdomsskoleverdenen give et bud på Ishøj Ungdomsskoles strategi og indsatser i 2018.
På baggrund af oplægget ønskes en drøftelse i Ungdomsskolebestyrelsen - med henblik på at kvalificere og underbygge ledelsens videre arbejde med strategien.
Ledelsen vil på baggrund af oplæg, drøftelse og bestyrelsens input efterfølgende begynde arbejdet med budget 2018 - som skal vedtages på kommende møde i Ungdomsskolebestyrelsen.
Ungdomsskoleloven
Ungdomsskolens budgetramme
Ungdomsskolelederen indstiller at Ungdomsskolebestyrelsen spiller med på oplægget og giver sine input til det videre arbejde med at udarbejde Ungdomsskolens strategi for 2018.
Bestyrelsen bakkede op omkring oplægget - og punktet genoptages til videre behandling på næste bestyrelsesmøde...
Ungdomsskolens ledelse ønsker at flytte novembermødet i Ungdomsskolebestyrelsen - da dette falder sammen med fælles arrangement for hele region hovedstadens ungdomsskoleledere - hvor vi begge deltager med ansvar og roller i relation til Ishøj.
Ungdomsskolelederen indstiller efter aftale med Formanden at mødet flyttes til onsdag den 1. november kl. 17-19
Som reservedato foreslåes 26. oktober kl. 17-19
Bestyrelsen tiltrådte indstillingen...
Mødet blev flyttet til onsdag den 1. november kl. 17-19.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Senest opdateret 30. april 2020