Hvad kan vi hjælpe med?

29. sep

Vølvens Dom

Kulturium præsenterer en forestilling af Musikteatret Saum

En rå fortælling om Ragnarok og genopstandelse. Om grådighed og forandring. En fantastisk forestilling for børn fra 9 år. Forestillingen er en norsk-dansk-islandsk version (på dansk) af det mest kendte digt fra den nordiske mytologi. Verden er ved at gå under og menneskene anråber Vølven om hjælp. Men Vølven har set det før. Hun er træt af gentagelse og de dumme mennesker, som gør de samme fejl om og om igen. Hvorfor ikke bare overgive sig til Ragnarok? Men BARNET har en anden plan.. “Hele den prægtige jord blev jer givet med planter og dyr, ja, med selveste livet Men gudernes gavmilde gave, har I forgiftet, forpestet, forkastet"

Forestillingen handler om klodens tilstand og vores muligheder for at handle os ud af afmagten igennem tillid til den omsorgsfuldhed og forandringskraft, som vi mennesker – børn som voksne – OGSÅ besidder. Operasagen fortælles billedrigt og med få ord via musikken i et genrekrydsende møde mellem den norske hardingsfeleudøver Anne Hytta, to klassiske musikere, en sanger og en skuespiller fra Danmark og Norge. I spidsen står den Reumert-nominerede islandske komponist Hugi Gudmundsson.

Kategori: Børn, Familie, Teater

Dato: 29. september 2019 kl. 15.00

Sted: Kulturium Musikteater

Pris: 55-70 kr.

Mere info: kulturium.dk/kalender/event/show/vlvens-spdom.html

Arrangør: Kulturium Musikteater