Vejlebrovej bliver lukket for gennemkørsel

09. december 2022

Arbejdet med byggeriet af letbanen er nu nået til området omkring Ishøj Station, og det betyder, at Vejlebrovej vil blive spærret i en periode

Vejlebrovej vil blive lukket for gennemkørsel den 19. december 2022 og forventes at være spærret frem til marts 2023.

Selve afspærringen vil ske ved indkørslen til Vejlebrovej 76-128 – altså den del af Vejlebrovej, som er placeret omtrent mellem busholdepladserne og indkørslen til parkeringspladsen ved Netto. Det betyder, at du stadig kan handle i Netto, hvis du kommer kørende fra krydset ved Ishøj Stationsvej.

Ny indkørsel bliver etableret

Den normale indkørsel til parkeringspladserne ved til Vejlebrovej 76-128 vil også blive afspærret, men en ny, midlertidig indkørsel vil blive etableret, så beboere stadig kan bruge parkeringspladserne.

Under afspærringen vil busrute 127 stadig have mulighed for at passere arbejdsområdet og fortsætte sin rute.

Her bliver vejen lukket: