Sådan inddrager vi kvalitetsparametrene i Bøgely:
Ledelsesstrukturen i Bøgely har til formål, at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde, til gavn for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Det er ledelsens ansvar, at det pædagogiske arbejde udføres indenfor de internt aftalte rammer, der igen tager sit afsæt i kvalitetsparametrene og den styrkede pædagogiske læreplan.
Ledelsen i Bøgely ønsker en høj grad af medarbejderindflydelse i udviklingen af vores pædagogiske miljø. Derfor har ledelsen har ikke kun en rammesættende position, men arbejder også med at iværksætte de nødvendige processer i medarbejdergruppen, for at skabe ejerskab til den pædagogiske praksis. Det er afgørende for kvaliteten af det pædagogiske arbejde, at den enkelte medarbejder kan genkende sit eget bidrag, i den kontinuerlige udvikling af Bøgelys pædagogiske miljø.
Hvor vi før arbejdede meget erfaringsbaseret, arbejder vi nu i højere grad vidensbaseret. Det giver større bevidsthed om sammenhængen mellem indsats og effekt.
Denne vedvarende fælles pædagogiske tænkning, har bl.a. medført en pædagogisk bevidsthed i arbejdet med tidlig opsporing. Arbejdet med de styrkede læreplaner giver mulighed for at tilrettelægge læringsmiljøet, så det rummer og omfatter langt de fleste børn i udsatte positioner, således denne gruppe børn også kan tilbydes et relevant pædagogisk tilbud indenfor rammerne af vores dagtilbud.