Vi arbejder for, at alle børn og unge har en plads i et fællesskab. Vi tror på, at betydningsfulde og positive fællesskaber er afgørende for trivsel.
Det er afgørende, at børn og unge oplever, at de fællesskaber, de er en del af, er inkluderende. Det betyder, at der skal være plads til mangfoldighed og forskellighed under hensyn til den enkeltes trivsel.
Uanset social og kulturel baggrund, samt individuelle forudsætninger, skal børn og unge føle, at de er en del af et fællesskab, hvor de har medansvar og ret til indflydelse. I fællesskabet kan børnene finde samhørighed og lære at tage ansvar og drage omsorg for hinandens trivsel. Fællesskabet giver tryghed, så hvert enkelt individ får lyst og mod til at udfolde sig.
Leg og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, og alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. Der skal være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det er vores opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab.
Sådan arbejder vi i Elverhøj
I Elverhøj arbejder vi med flere forskellige børnefællesskaber. Dels de fællesskaber, vi pædagogisk igangsætter med afsæt i mål, der har betydning for børnenes læring, trivsel og udvikling. Dels de fællesskaber, som børnene selv igangsætter, og som i et trivsels- lærings- og dannelses-perspektiv har afgørende betydning for både det enkelte barn og fællesskabet.
Væsentligt i forhold til Elverhøjs arbejde med børnefællesskaber er, at det er afgørende for børns trivsel, at være i sociale sammenhænge hvor de kan være både bidragende og modtagende, og hvor de oplever at de har betydning for hinanden. Derfor lægger vi i vores didaktiske overvejelser over læringsmiljøer, vægt på, at børnegrupperne sammensættes på måder, der giver børnene mulighed for at opbygge eller vedligeholde relationer. Det er overvejelser vi tager med os, både i forbindelse med børnenes start på en ny stue, i forbindelse med pædagogiske forløb (fx deltagelse i sansegruppe eller drivhusgruppe) eller i forbindelse med de mindre læringsmiljøer, der sættes i løbet af dagen. Legegrupper, spisegrupper, turgrupper etc.
Vigtige parametre i forhold til børnenes fællesskaber er, at de har mulighed for deltagelse og indflydelse. Men vi har samtidig opmærksomhed på, at børn viser deltagelse og indflydelse på forskellige måder. En pædagogisk opmærksomhed, der på den måde hænger tæt sammen med både observation af børnenes egne fællesskaber, men også iagttagelser, der kommer i forlængelse af samspillet mellem børn og voksne.
Nogle børn skal ind imellem støttes i både at finde ind i et fællesskab, at kunne blive der, men også at kunne tage imod andre børn. Vi ved, at børn har forskellige forudsætninger for at være i fællesskaber, men at alle børn har brug for at opleve, at de hører til.
I Elverhøj bruger vi vores tilbagevendende metoder (bål, haver, drivhus mv) som indgang til at etablere børnefællesskaber, som er meningsfulde for børnene.
Vi ser ofte, at børn der er fælles om en aktivitet, får øje på hinanden på nye måder eller opdager, at der er en god kammerat på en anden stue. I den forstand går børnenes egne fællesskaber ofte hånd i hånd med de forpligtende fællesskaber.
Også i den forståelse, at det at være i et fællesskab er gensidigt forpligtende på flere parametre – børnene skal have mulighed for deltagelse og indflydelse samtidig med, at de skal kunne give plads til hinanden.
Fra et pædagogisk perspektiv betyder det opmærksomhed på at alle børn fra tid til anden kan have brug for et positionsskifte, og hvor netop børnefællesskabet kan understøtte det gode positionsskift. Netop fordi vi i børnefællesskaberne ser på de gruppedynamikker, der skaber og understøtter fællesskabet, ligesom vi har opmærksomhed på narrativernes betydning.
Indlejret i Elverhøjs pædagogiske tilgang til og arbejde med børnefællesskaber ligger det børneperspektiverende blik. jf. Dannelse og børneperspektiv.