Børnesyn, samspil og relationer
Det at være barn har en værdi i sig selv.
Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år. Børnesynet i Ishøj Kommunes dagtilbud tager udgangspunkt i, at det at være barn har en værdi i sig selv.
Derfor værner vi om børns ret til at være børn, til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo, således at alle børn får lige muligheder for at nå deres fulde potentiale. Vi har fokus på, at drage omsorg for, stimulere og udfordre børnene for at understøtte deres udvikling, læring, trivsel og dannelse.
Velfungerende samspil og relationer mellem børn og pædagogisk personale er afgørende for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Forskningen viser, at det er den mest betydningsfulde enkeltfaktor i forhold til barnets sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling.
Vores kvalitetsparametre for samspil og relationer danner derfor for rammen om vores pædagogiske arbejde og skal altid være til stede i vores pædagogiske læringsmiljøer.
Relationer af høj kvalitet tager udgangspunkt i barnets intention, behov, perspektiv og interesse, og er kendetegnet ved, at barnet føler sig set, forstået og inddraget i samspillet med det pædagogiske personale. Vi skal have viden om og være bevidste om egen virkning og at alle relationer, der udspiller sig mellem børn og pædagogisk personale, har betydning for barnet. Vi skal derfor være bevidste om den magt og de positioner, vi har og de positioner, som vi sætter børnene i. Vi skal reflektere over, om vi i vores tilgang og vores måde at kommunikere på, kommer til at udelukke nogle børn fra deltagelse.
Det betyder, at
- vi er bevidste om at sensitivitet, responsivitet og lydhørhed er afgørende i samspillet med børnene
- vores relation til børnene er præget af omsorg, følelsesmæssigt engagement, opmærksomhed, interesse, refleksivt nærvær, respekt og kritisk refleksion
- vi ved, at pædagogiske strategier er mest succesfulde, når vi etablerer gode relationer med børnene, der bygger på vedvarende fælles tænkning, som stimulerer og udvikler barnets evne til abstrakt tænkning og kritisk refleksion
- vi stiller åbne spørgsmål, og skaber ramme for ligeværdig dialog voksen og barn imellem
- vi er bevidste om, at en god relation der bygger på en tryg tilknytning, er forudsætningen for en god interaktion. Vi ved, at når vi i vores interaktion viser interesse, glæde og omsorg for en gruppe børn og reagerer sensitivt på hele børnegruppen, så styrker vi også relationen til det enkelte barn i gruppen og relationen børnene imellem
- vi arbejder bevidst med positionen som gatekeeper, der giver barnet mulighed for inddragelse og medindflydelse i interaktionen
- vi husker på, at jo mere det pædagogiske personale lykkes med at fordybe sig i interaktioner med børnene, desto roligere og mindre hektiske bliver både børn og voksne.
Sådan arbejder vi i Elverhøj
I Elverhøj foregår alt pædagogisk arbejde med afsæt i børneperspektivet, hvilket i praksis betyder, at vi ser og følger de spor og tegn børnene viser os, både når vi er på sidelinien af deres leg og samvær med hinanden, og i samspillet med os voksne.
Tegn og spor handler om, at vi som voksne er både opmærksomme og observerende på hvor børnene er i deres udvikling, og hvor de er på vej hen både sprogligt, motorisk, socialt og personligt. Det er disse opmærksomhedspunkter, der danner grundlag for de pædagogiske tiltag vi igangsætter, ligesom de er udgangspunktet for hvordan vi arbejder med børnefællesskaber og læringsmiljøer. I den daglige pædagogiske praksis prioriterer vi, at skabe rum og mulighed for, at børnene med en voksen kan være i mindre sammenhænge, fordi det ikke mindst er i de mindre grupper, at børn og voksne har mulighed for at opbygge stabile og betydningsfulde relationer. Netop relationerne er den mest afgørende enkeltfaktor i forhold til børns trivsel og læring, og vi ser fra hverdagen, hvordan de stabile barn-voksen-relationer er bidragende til børnenes samlede udvikling.
I den pædagogiske praksis er det følgende spørgsmål, der leder os på vej:
Hvad har barnet /børnene brug for at lære for, at trives og udvikle sig? Og hvad har barnet /børnene brug for i forhold til fællesskabet?
Vi ved at børns trivsel er betinget af, at høre til, at være en del af fællesskabet og at have mulighed for at udfolde og udfordre både det de kan og det de er på vej til at kunne. Børn har en iboende trang til at erobre verden, som ikke mindst sker i samværet med andre. Denne trang vil vi gerne være med til at give liv.
Derfor har vi i Elverhøj valgt at arbejde ud fra en science-didaktisk tilgang, hvor nysgerrighed og undersøgende undring er nøgleord for både de vokseninitierende og de børneinitierede aktiviteter. Det betyder, at vi både i de tilbagevendende rutiner (fx pusle- og puttetid, garderobe, måltid, samling) og i de mindre rutineprægede aktiviteter, bestræber os på, at give børnene plads og mulighed for at stille sig nysgerrige, udforskende og undersøgende. Det indebærer, at vi som voksne må holde igen med de færdige svar og løsninger, og i stedet opildne børnene til selv at opstille hypoteser, afprøve og finde svar, ikke mindst i børnefællesskaberne. Denne tilgang giver os som voksne, blik for både hvad børnene mestrer, hvad de har brug for at lære og hvad de er i gang med at øve.
Både vuggebørn og børnehavebørn er dagligt og i mange situationer på øvebane, også selvom de ikke altid selv er bevidste om det. Vi ved, at netop det at øve sig, gentage processer igen og igen, er børns måde at erfare på og at blive kloge på sig selv. Vi ser ofte, hvordan læreprocesserne kommer til udtryk i de børneinitierede aktiviteter, ikke mindst i leg og samvær med andre børn. Derfor ved vi også, at børn udvikler sig i forskellige tempi og med vægt på forskellige områder. En viden, der betyder, at selvom børnene er fra samme årgang eller måske hele tiden har fulgt hinanden, så kan de i deres udvikling have brug for i en periode at blive på et udviklingstrin i lidt længere tid. Nyde mestringens udsigt og samle kræfter til endnu en opstigning. Vi ved også, at store forandringer i børns hverdag kan betyde et behov for lige at besøge et tidligere udviklingstrin, ikke mindst for at ”nyde rusen af at kunne og mestre”. Vi ser det fx i børnenes overgang fra vuggestue til børnehave eller fra Elverstue/Alfestue til Havfolket.
Denne bevidsthed om børns udvikling er afgørende i vores børnesyn og derfor det, der ligger til grund for både vores struktur og for de processer vi igangsætter i Elverhøj.
Strukturelt betyder det, at vi arbejder med overgange frem for skift. Når vi ser, at børnene viser tegn på at kunne tage hul på nye udfordringer, tager vi sammen med dem, de første spæde skridt mod en ny verden, ved gentagne gange at besøge det nye, indtil vi erfarer, at de er klar til selv at tage det fulde skridt ind i det nye. Det materialiserer sig fx i form af vores overgangsarbejde fra en stue til en anden.
Men også i de dagligt tilbagevendende processer, som fx måltidet, hvor det at have lyst til at smage på noget nyt kræver, at vi som voksne giver børnene tid til at betragte, dufte, mærke før de har lyst til også at smage. En proces, der kan strække sig over flere ganges måltid, indtil børnene en dag udbryder ”Jeg kan godt li muslinger” eller ”jeg ææææælsker glaskål”.