Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.
Elverhøjs arbejde med børnemiljø tager bl.a. udgangspunkt i fysiske rum og pædagogiske materialer.
Elverhøjs fysiske rammer, som defineres af vores inde- og udemiljøer, har en betydningsfuld strukturel faktor for kvaliteten i vores arbejde. Pædagogikken kommer først. Bygninger, rum og inventar skal afspejle de pædagogiske mål og metoder – ikke omvendt. Pædagogerne i Elverhøj diskuterer derfor med mellemrum om rum og materialer afspejler børnegruppens behov for forskellige lege- og læringsmiljøer.
Det fysiske rum
- Vi er bevidste om, hvilken kultur vi ønsker at skabe og at indrette det fysiske rum derefter. Personalet skal være rollemodeller for den kultur, vi ønsker at skabe.
- Vi understøtter samspillet mellem rum og pædagogik således, at vi i rummenes indretning tager højde for hvilke lege- og læringsaktiviteter og relationer vi ønsker der skal finde sted.
- Vi tilbyder et varieret, æstetisk og inspirerende inde- og udemiljø, der skaber mulighed for forskellige former for relationer, lege og læringsmiljøer og aktiviteter i både bevægelse, ro og fordybelse.
- Vi er bevidste om rummenes lyd, lys og farver.
- Vi arbejder bevidst med at mindske forstyrrelser og støjkilder.
- Vi sikrer, at det er tydeligt for børnene hvilke regler og normer, der skal overholdes i de forskellige rum.
- Vi reflekterer over og arbejder aktivt med rummenes og genstandenes muligheder og begrænsninger.
- Vi indtænker børnenes perspektiver i indretningen inde såvel som ude, således at børnene er med til at påvirke anvendelsen af rummene og rummenes regler og normer.
De pædagogiske materialer
- Vi er bevidste om, at de pædagogiske materialer skal understøtte børnenes behov og de ønskede lege- og læringsmiljøer.
- Vi sikrer variation i legemateriale, da det har betydning for børnenes deltagelsesmuligheder og indbyrdes positionering i legen.
- Vi prioriterer kvalitet frem for kvantitet i materialevalget.
Sådan arbejder vi i Elverhøj
I Elverhøj ser vi et trivende og udviklende børnemiljø, som betinget af grundige overvejelser over hvordan både det fysiske, det psykiske og det æstetiske miljø spiller sammen.
Afgørende for os er, at børnemiljøet er sammenhængende og inviterende i forhold til børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
I den forstand er miljøet både et resultat af noget tilført, af noget iboende og ikke mindst af noget pædagogisk reflekteret, hvilket i samspil kommer til udtryk som en særlig stemning. Således ser vi de tre miljøer som hinandens forudsætninger for et godt og givende børnemiljø.
Elverhøj er beliggende i naturskønne omgivelser. Dette element har vi taget med ind i pædagogikken, hvilket også det fysiske, psykiske og æstetiske miljø afspejler. På både vuggestuen og børnehavens legeplads er valgt materialer, der taler til den æstetiske sans, ligesom den generelle legepladsindretning gør. Vi har plantekasser, sansehave og legeredskaber, der afstemt naturen, stimulerer hele sanseapparatet. Vi tror på, at børn lærer og stimuleres langt mere, når omgivelserne harmonerer og spejler sig selv, og vi ved at børn lærer mere, når miljøet rækker ud og giver børnene lyst til at være aktive og deltagende. I vuggestuen er det den lille hængebro gennem sansehaven, trampolinen og redegyngen, der trækker. I børnehaven er det især muligheden for selvopfundne rollelege i legehusene, vandstationen og det bakkede terræn ved den lille skov.
På bålpladsen går de gedigne materialer igen. Et valg, der lægger sig op ad Elverhøjs mad og måltidsfokus og som på denne vis afspejler, at såvel mad som materialer skal tages alvorligt, hvis børnene skal være fuldt deltagende i processerne.
Indenfor vægter vi de små læringszoner, hvor læringstemaet med rekvisitter eller indretning er tydeligt. I fællesrummet har vi et boghjørne, et hjørne til duplo-lego, et vinkehjørne og et hjørne til kreative aktiviteter. Væsentligt for fællesrummet er, at det er inviterende uanset alder. Vi lægger netop vægt på, at både børnehave- og vuggebørn kan finde hinanden gennem de fælles aktiviteter og de fælles omgivelser.
Betydningen af et godt børnemiljø søger vi at videregive til såvel børn som forældre. Vi lægger vægt på, at børnene både indbyrdes og med deres forældre, samt med os voksne som deltagere og rollemodeller, tager det til sig, som en langtidsvirkende værdi, at når vi passer på vores omgivelser, (både naturen og det materielle), så passer vi også på hinanden. Vi italesætter frem for at irettesætte hvad tingene skal bruges til og hvor det hører til, når det ikke er i brug. Både legetøj, service, garderobesager osv. Vi ved at børn (og voksne), der mødes af påbud kan stille sig på afstand.
På samme vis lægger vi vægt på, at der både blandt børnene og de voksne er en god tone. Fra forskningen ved vi hvor stor betydning det har for alle, også omkringstående, at vi taler med respekt for hinanden, ligesom vi ved, at den måde vi omgås hinanden på, både sprogligt, fysisk og mentalt, har afgørende betydning for det psykiske børnemiljø.
I Elverhøj ser vi måltidet som et væsentligt element i børnemiljøet. Måltidets processer fylder meget i Elverhøj. Med vores deltagelse i forskningsprojektet Børn Mad og Måltider er vi blevet bevidste om måltidet som et optimalt læringsrum i forhold til alle områder af barnets udvikling. Samtidig har vores forskningsdeltagelse bidraget til en stærk opmærksomhed på, at alle processer omkring måltidet er væsentlige i forhold til både det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor lægger vi vægt på børnenes deltagelse i madlavningen og præsentationen af den mad, børnene i fællesskab skal spise. Vi prioriterer at stemningen omkring måltidet er af en karakter, så det inviterer til både sprogudvikling, socialt fællesskab og æstetiske sanseoplevelser. Her er forudsætningerne ikke mindst, at de voksne omkring måltidet tager børnenes oplevelser alvorligt. respekterer det enkelte barns præferencer, tager højde for, at ikke alle børn kan spise det samme og samtidig giver barnet både indflydelse og medbestemmelse. En balanceakt, men samlet ser vi det som faktorer, der planter frø i andre sammenhænge og på denne vis er bidragende til et godt børnemiljø.