På de følgende sider beskriver vi vores arbejde med de seks læreplanstemaer og hvordan vi tilrettelægger det pædagogiske læringsmiljø inden for og på tværs af temaerne på en måde så læringsmiljøet understøtter børnenes brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse.
Sådan arbejder Elverhøj med temaerne i den pædagogiske læreplan
Se Elverhøjs trampolin
I Elverhøj arbejder vi hver dag og hele dagen igennem med alle de 6 læreplanstemaer, men hvordan og med hvilken vægt temaerne indgår i vores praksis er afhængig af både mål og kontekst.
Udgangspunktet for al pædagogisk praksis i Elverhøj er, at det skal gavne børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Derfor bruger vi i Elverhøj læreplanstemaerne som indgang til at etablere de fællesskaber og læringsmiljøer, som vi gennem børnenes tegn og spor, kan se de har brug for.
Lige fra børnene starter i vuggestuen til de står på spring til sfo- og skolelivet, er de dagligt i mange og forskellige læringsmiljøer, hvilket henviser til det brede læringsbegreb, der handler om, at læring foregår hele dagen. Både i de dagligt tilbagevendende rutiner og i de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter samt ikke mindst i de børnefællesskaber børnene selv initierer.
Læringsmiljøet er i den forstand en elastisk ramme, der kan rumme både et voksen- eller et børneinitieret indhold og ikke mindst et indhold skabt i samspillet mellem børn og voksne. Læringsmiljøets elasticitet betyder netop, at der ofte er plads til flere læreplanstemaer, og at de enkelte temaer og tilhørende mål, hele tiden justeres afhængig af både børnegruppen og af de tegn, som børnene viser.
Således vil der ofte være flager af fx det sociale, der personlige og det sproglige indover et læringsmiljø, der som udgangspunkt har afsæt i fx det motoriske. Når børnehavebørnene eksempelvis går i hallen er udgangspunktet det/de læringsmål, der ligger indenfor læreplanstemaet krop og bevægelse. Men i de fælles bevægelseslege inddrages samtidig mål fra fx det sociale læreplanstema (fx at kunne følge legens regler, at kunne samarbejde om at bygge en motorisk bane og at kunne tage hensyn og hjælpe hinanden). Ligesom også mål fra fx læreplanstemaet alsidig personlig udvikling kan inddrages (fx når det enkelte barn prøver kræfter med eget mod og grænser fx ved at klatre op og springe ned fra ribben).
Hvilket læreplanstema, der går forrest afgøres af de tegn børnene viser. Observationer som det pædagogiske personale hele tiden har med i deres didaktiske overvejelser, og som er grundsten for de tiltag og forløb, der iværksættes.Denne tilgang til læreplanstemaerne betyder, at det indhold, der lægges i læringsmiljøet i højere grad er en metode til at arbejde med læringsmålet, end det er en aktivitet, der har et mål i sig selv. Fx. er Elverhøjs tilbagevendende fredagsbål ikke en aktivitet, der kun bærer aktiviteten i sig selv, men en metode, der giver mulighed for at etablere et læringsmiljø med afsæt i de pædagogiske observationer. Det betyder, at det i nogle perioder handler om især at samarbejde (læreplanstemaet for social udvikling) eller i andre perioder handler om, at få viden og kendskab til at bygge et bål (læreplanstemaet for natur, udeliv og science). Mål, der med forskellig vægt samtidig involverer elementer fra de øvrige læreplanstemaer.
Metoderne er i den forstand at forstå som tilbagevendende greb, der også står i forhold til Elverhøjs scienceprofil, men som frem for alt er metoder, der taler til børnenes lyst og interesse. Når vi har deres lyst, deltagelse og engagement, så giver metoderne adgang til at arbejde med de læringsmål, børnene viser tegn på at have brug for.
Elverhøjs scienceprofil betyder, at vi bruger årstiderne som overordnet tema. Foråret er fx tiden hvor høns, haver og drivhus er metoder til at arbejde med det børnene har brug for i forhold til læreplanstemaerne. Er det fx den sproglige udvikling, der er fokus på, så vil de elastiske læringsmiljøer i høj grad have et indhold, hvor det sproglige læreplanstema indarbejdes i årstidstemaet, således at fx samlingens sang og sproglege relateres til foråret, ligesom fx bøger, samtale og fokus-ord er relateret til forårstemaet.
Hvad der aktuelt optager børnehuset set i forhold til det børnene har brug for, dokumenteres i Elverhøjs kvartalsplaner. Her fremgår årstidstemaet og hvilke læreplanstemaer, der i særlig grad har vores aktuelle opmærksomhed. En opmærksomhed, der altid har afsæt i børnene. Selvom vuggebørn og børnehavebørn er forskellige steder i deres udvikling, og at også stuernes børnegrupper indbyrdes er forskellige, så lægger vi vægt på, at der på alle stuerne arbejdes i forhold til det aktuelle årstidstema og med brug af de metoder, der kendetegner Elverhøjs scienceprofil. Det er imidlertid stuerne selv, der i forhold til de opstillede læringsmål vurderer hvilke læringsmiljøer, der giver mening for børnene.
Derved bliver fællesskabet og sammenhængen omdrejningspunkt for Elverhøjs arbejde med læreplanstemaerne, hvilket skaber en sammenhængskraft for både børn, forældre og personale.