Børn i udsatte positioner
- Pædagogisk læreplan for Ørnebo
- Børnehuset Ørnebos arbejde med det nationale pædagogiske grundlag
At være i en udsat position kan være meget forskellig fra barn til barn. At være i en udsat position kan samtidig vare i kortere eller længere tid, fra barn til barn.
Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i børnenes trivsel og i hvad børnene har behov for at lære og udvikle lige nu og i fremtiden.
Vores pædagogiske læringsmiljø og de pædagogiske aktiviteter vi tilrettelægger skal derfor understøtte og være målrettet børnenes behov for trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Det betyder, at
- Alle børn indgår i fællesskabet, med de forskellige forudsætninger børn har.
- Vi tilrettelægger læringsmiljøer for alle børn i forhold til deres Zone for Nærmeste Udvikling ( ZNU)
- Vi tilrettelægger læringsmiljøer, hvor alle børn kan deltage med succes.
- Vi inddrager børn i dialoger om mangfoldighed.
- Vi inddrager ressourcepædagoger og sprogpædagoger ind i daglig praksis i børnefællesskabet.
- Vi hjælper børnene med, at få øje på og fremhæve hinandens styrker og kompetencer.
- Vi har et særligt ansvar for, at sikre en tæt dialog og et tæt samarbejde med forældrene, med tydelighed og opfølgninger.
- Vi styrker og udvikler den tidlige opsporing, via tværfagligt samarbejde og kompetenceudvikling hos medarbejdere.
- Vi er bevidste om narrativer og positioner, der styrker barnet i fællesskabet.
- Vi anerkender alle som lige-værdige. Det gør vi først og fremmest ved at være gode rollemodeller, da vi ved, at det smitter af i børnenes møde med hinanden.
- Vi er opmærksomme på, at børn med særligt behov, kan have brug for andre tiltag for, at håndtere hverdagen. Eks flere pauser, piktogrammer, hørebøffer m.m.
- Vi har en skriftlig procedure for håndtering og opsporing af børn i udsatte positioner.
- Vi tager ansvar for det tvær-profesionelle samarbejde omkring børn i udsatte positioner.