Børns trivsel er voksnes ansvar. Forældrene har det primære ansvar for deres barns opvækst, og som professionelle vægter vi forældresamarbejdet højt. Vi inddrager og lytter til forældrene i vigtige initiativer og beslutninger, der vedrører deres børns hverdag.
Vores kvalitetsparametre for forældreinddragelse og -samarbejde danner grundlaget for forældresamarbejdet i Regnbuen og drøftes løbende med vores forældrebestyrelse.
Den læring, som finder sted i hjemmet spiller en stor rolle for barnets senere udvikling. Barnets læring er derfor afhængig af et godt samspil mellem forældre og daginstitution.
Jo bedre og mere meningsfuldt samarbejdet er mellem forældre og det pædagogiske personale, jo flere positive følelser og større tryghed oplever barnet.
Dagtilbuddene i Ishøj Kommune har derfor fokus på, hvordan dagtilbud og forældre i samarbejde2 skaber rammerne for den bedste trivsel, læring, udvikling og dannelse for barnet og børnegruppen.
Det betyder, at:
- vi møder forældre med åbenhed, tillid og respekt, og prioriterer forældresamarbejdet som en del af dagtilbuddets kerneopgave
- vi tager ansvar for at skabe rammerne for en tillidsfuld relation mellem dagtilbud og familie på en måde,
- så alle forældre og børn føler sig velkomne
- forældrene har det primære ansvar for deres barns opvækst. Forældrenes viden og fortælling om deres barn er en central forudsætning for dagtilbuddets arbejde, og vi taler med forældre om deres betydning for barnets læring, trivsel, udvikling og dannelse
- vi lægger vægt på, at barnet oplever et godt samspil mellem hjemmet og dagtilbuddet
- vi er bevidste om, at forældre er forskellige og har forskellig baggrund, ønsker, behov og ressourcer, og derfor skal det pædagogiske personale kunne arbejde differentieret i forældresamarbejdet
- vi involverer forældrene aktivt i deres barns læring, udvikling, trivsel og dannelse i dagtilbuddet, og vi hjælper og giver forældrene ideer til, hvordan de kan arbejde videre i samme spor derhjemme
- vi er tydelige om, og indgår i en dialog med forældrene om gensidige forventninger
- vi tager ansvar for, at forældrene har kendskab til, og er fortrolige med, dagtilbuddets hverdag og virke, og vi er i daglig dialog med forældrene om deres barn
- vi understøtter forældrenes medansvar for, at alle børn trives og indgår i et eller flere fællesskaber
- vi tager ansvar for at formidle den pædagogiske begrundelse for, hvorfor vi gør, som vi gør med udgangspunkt i det enkelte barn, børnegruppen, Den pædagogiske læreplan og kvalitetsparametrene for dagtilbud i Ishøj Kommune
- vi anvender den digitale platform i vores information til og i dialog med forældrene. Den digitale kommunikation kan ikke stå alene, men er et supplement til den øvrige dialog med forældrene.