Legen har en værdi i sig selv og er en gennemgående del af Regnbuen. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.
Leg og læring er to sammenhængende begreber. Børn lærer hele tiden, også i legen. Derfor er det essentielt for børns udvikling, at vi er bevidste om vores ansvar for at stille kvalitative lege- og læringsmiljøer til rådighed, hvor alle børn har mulighed for at deltage.
Læring skal forstås bredt. Læring sker fx gennem leg, relationer og interaktioner, i fællesskaber, i daglige rutiner og intenderede pædagogiske aktiviteter. Børn lærer hele tiden og vi skal være vores ansvar bevidste, så børn lærer sig det de kan have brug for.
Det betyder, at:
- Vi er bevidste om, at en vigtig forudsætning for læring er, at barnet er trygt.
- Vi er vidende om, at læring også ligger i de daglige rutiner og hverdagslivet i institutionen, hvilket er lige så betydningsfuldt, som de planlagte aktiviteter.
- Vi har fokus på børns legekompetencer og støtter børnene i, at udvikle legekompetencer.
- Vi er vidende om, at læring foregår hele tiden, også i legen.
- Vi til enhver tid har en pædagogisk intention med de læringsmiljøer, vi stiller til rådighed for børnene.
- Vi udvikler legezoner, så vi sikrer børnene mangfoldige muligheder.
- De legemiljøer vi skaber altid står indbydende og inspirerende til leg og fordybelse.
- Vi som voksne også deltager i legen, når det gavner og reflekterer over vores position i legen.
- Vi har læringsmål for alle børn, både individuelt og i fællesskabet, Vi inddrager både børn og forældre i læringsmålene.
- Vi ved, at børn i 0-6 års alderen lærer sig ved at sanse. Vi skaber derfor læringsmiljøer, der giver mulighed for at undersøge og eksperimentere, der hvor det gavner børnene.
- Vi husker, at leg har en betydning i sig selv og er lystbetonet, derfor følger vi børns interesser og optagetheder.
- Vi understøtter de læringsrum der opstår foran os i nu´et, i børnenes leg, samtaler og konflikter.