Troldebos inddragelse af lokalsamfundet

 - Pædagogisk læreplan for Troldebo

I Børnehuset Troldebo inddrager vi lokalesamfundet på følgende vis:

Biblioteket:

Vi anvender biblioteket til at finde viden om de temaer, som er udgangspunktet for de læringsmiljøer som er i spil i den pædagogiske hverdag, f.eks. ”Når vi skal undersøge, hvad Trolde egentligt er og hvor de kommer fra”. Vi har også et samarbejde med Biblioteket omhandlende en kulturpakke, hvor vi besøger biblioteket med vores Rød Gruppe, og sammen med en bibliotekar, løser forskellige opgaver.

Kulturskolen og Arken:

Vi samarbejder med Kulturskolen, hvor vi får undervisere ud til os, som tager udgangspunkt i et overordnet tema. Disse besøg er både i vuggestuen og børnehaven, og foregå både i Børnehuset Troldebo og ude af huset. Vi har også et samarbejde med Arken, hvor vi besøger museet og sammen med en underviser løser forskellige opgaver og får en forståelse for hvordan rammerne er på et museum.

Senioridrætshjælpere:

Vi har 1-2 senioridrætshjælpere som er med til vores leg og bevægelses dage, hvor de hjælper, trøster og guider børnene under forløbet. Det er vores mål at vores senioridrætshjælpere skal inviteres med på turer, til julefrokost og andre aktiviteter. Det er vores oplevelser at børnene nyder deres selskab og opnår sociale kompetencer i forhold til at være sammen med andre mennesker. 

Møllen:

Vi har et samarbejde med Produktionsskolen Møllen, hvor vi sammen med eleverne undersøger hvad dyrene på skolen spiser, hvordan de skal passes og hvordan børnene kan hjælpe eleverne med dette Det er vores mål at børnene skal møde unge, som kommer med en anderledes baggrund end dem selv, og dermed få en forståelse af, at vi som mennesker kan være forskellige.

Samarbejde med skolerne:

Desuden samarbejder vi med skolerne, hvor der kommer junioridrætshjælper (4 klasse og opefter) på besøg. Idrætshjælperne sætter leg og bevægelses aktiviteter i gang sammen med børnene ude på legepladsen. Vi har også et samarbejde med Naturcenteret og nogle unge drenge, hvor de sammen med børnene tager ud på bevægelsesruter for at styrker børnenes motorik og sociale kompetencer. Det er vores mål, at børnene skal havde nogle relationer til de større børn, når de starter i skole/SFO, og dermed kan hente hjælp eller søge legerelationer.