Overordnet læringsområde for vuggestuen sommer/efterår 2021.

På tværs af vuggestuegrupperne har vi over den seneste periode observeret, at børnene udviser spirende interesse for insekter og naturen. Vi oplever, at børnene gennem perioder har interesse insekter og små dyr, samt interesse for bladene på træerne og eksperimenter med naturens gaver.  Vi har derfor over den næste periode fokus på læringsmiljøer under temaet Natur, udeliv og science.

Børnene har brug for, at tilegne sig viden om naturen, naturfænomener, science og nærmiljøet. Det er vigtigt for børnene, at være nysgerrige og undersøgende på hvordan tingene hænger sammen. Det er også vigtigt, at de gør sig erfaringer med naturen og nærmiljøets dyre- og instektliv.

Vuggestuegrupperne arbejder hver i sær med afsæt i deres børnegruppers spor. Der tages højde for børnenes interesser, alder og udvikling undervejs. Vi arbejder med insekter, snegle, naturfænomener og undrer os sammen med børnene over den smukke natur, vi omgiver os med på legepladsen og lokalt.

Der vil blive arbejdet udendørs på tværs af grupperne omkring mindre ture og ud fra aldersgrupper og personalet vil være opmærksomme på at følge børnenes spor.  Sammen med børnene undrer vi os og har meningsfulde samtaler om Natur, udeliv og science. Vi opstiller læringsmiljøer ud fra den aktuelle børnegruppe. Her er nogle eksempler på hvordan vi arbejder med læreplanstemaet.

  • Vi finder grene og bygger insekthoteller.
  • Vi tager på tur til Skovhytten for at undersøge insekterne i skovbunden.
  • Vi læser i bøger om insekter.
  • Vi tager billeder af børnene i læringsmiljøer.
  • Vi tager billeder af børnene i situationer, hvor de er optagede af leg med insekter og lægger dem ud i AULA.
  • Vi leger ”natur bingo” hvor vi skal forsøge at finde de dyr/ting er på billeder.
  • Vi vil gå ud og være i regnvejr og se den våde natur og opleve dét at være ude i regnvejr.
  • Vi har fokus på særlige ord, så børnene lærer og udvider deres ordforråd.

Vi evaluerer læringsområdet løbende på stuemøderne og samlet efter sommerferien på fællesmøde ud fra vores evalueringsparametre i Firkløverens pædagogiske læreplan.

Som forældre kan I følge med i AULA, hvor de forskellige stuer lægger små beskrivelser og billeder op af hvad børnegruppen har som læringsområde.

Vi opfordrer til at I understøtter jeres barns læring, ved at tale om billederne ud fra de beskrivelser stuerne slår op. I kan sammen med jeres børn gå ud i regnen, løfte en træstub og undersøge hvem der bor under den, grave i jorden og finde insekter, læse bøger om insekter og synge sange hvor der indgår insekter i.

I er altid velkomne til, at spørge personalet om gode ideer til hvordan I kan støtte jeres barn og i samarbejde med vuggestuen udvikle jeres barns viden og kompetencer.