Pædagogisk læringsmiljø i Trækronerne
- Pædagogisk læreplan for Trækronerne
- Trækronernes arbejde med elementer i læreplanen
Det pædagogiske læringsmiljø er rammen for børns trivsel og læring og helt centralt i vores arbejde med den pædagogiske læreplan. Læringsmiljøet i Trækronerne består af alle de muligheder for udvikling, trivsel og læring, som dagtilbuddet giver børnene.
Læringsmiljøet handler blandt andet om, hvordan dagen og aktiviteterne rammesættes, organiseres og tilrettelægges.
Et godt læringsmiljø bygger på et samspil mellem strukturer og processer og tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammen-sætning og børnenes forskellige forudsætninger.
Vores kvalitetsparametre for pædagogiske læringsmiljøer og pædagogiske rutiner danner rammen for etablering af pædagogiske læringsmiljøer i Trækronerne. Børn er altid i læring. Læringsmiljøet er hele dagen – i de daglige rutiner under frokosten, i garderoben, i de planlagte aktiviteter og i legen.
Vores læringsmiljø består af alle de muligheder for udvikling, trivsel og læring, som Trækronerne skaber for børnene. Læringsmiljøet handler blandt andet om, hvordan dagen og aktiviteterne rammesættes, organiseres og tilrettelægges. Et godt læringsmiljø bygger på et samspil mellem strukturer og processer, derfor har vi fokus på begge dele.
Processer i det gode læringsmiljø
- Vi skaber læringsmiljøer med udgangspunkt i Zonen for Nærmeste Udvikling.
- Didaktiske overvejelser og pædagogiske begrundelser er vores grundlag for tilrettelæggelsen af det pædagogiske læringsmiljø.
- Vi skaber en vekselvirkning mellem vokseninitierede og børneinitierede aktiviteter.
- Vi er bevidste om og arbejder med relationen og samspillet mellem børnene og det pædagogiske personale, børnene imellem og personalet imellem.
- Vi reflekterer over egen og hinandens positionering, og hvornår vi skal gå bagved, ved siden af og foran.
- Vi er nærværende og nysgerrige over for børnenes perspektiver.
- Vi sikrer en vedvarende fokuseret fællestænkning.
- Børn lærer det de har adgang til, derfor er en forudsætning for, at børn lærer det, de har brug for, at det pædagogiske personale tager ansvar for børns muligheder for deltagelse og læring. Pædagoger er gatekeepers for børnenes læring.
- Vi inddrager forældrene i deres barns læring, i barnets fremskridt og beslutninger om barnets læring.
Strukturer i det gode læringsmiljø
Vi er opmærksomme på de strukturelle faktorers betydning for det pædagogiske læringsmiljø som fx:
- Personalets uddannelse og kompetencer
- Opdeling af børnene i meningsfulde grupper og læringsfællesskaber
- Den fysiske indretning, pædagogiske materialer og redskaber Personalets organisering
Læringsmiljø og pædagogiske rutiner
Børn lærer og udvikler kompetencer i alle de kontekster, de indgår i i løbet af dagen, således også i de pædagogiske rutiner, der udgør skelettet i dagligdagen. Derfor er det vigtigt at sikre en velbegrundet pædagogik, der skaber mulighed for, at barnet kan tage vare på sig selv, sin egen sundhed og sit eget liv på sigt.
Motorik, opmærksomhed, koordinering, handleevne, hjælpsomhed, selvhjulpenhed, sprog, omverdensforståelse og mere til bliver øvet, når vi man fx dækker bord, tager strømper af, vasker hænder, spiser sammen og skal puttes. Sagt med Søren Smidts ord; læring ligger i lommen på flyverdragten.
Derfor tænker vi arbejdet med den pædagogiske læreplan ind i hverdagsrutinerne. Vores pædagogiske rutiner organiseres, gennemføres og praktiseres så de indeholder et indbygget lærings- og udviklingspotentiale.
Det betyder at:
- Børnene er deltagende i de praktiske gøremål i forbindelse med måltidet, bl.a. optælling af tallerkener, glas, bestik etc.
- Børnene hjælper med afrydning og rengøring efter måltidet
- Vi skaber et læringsrum i garderoben, hvor fokus er på selvhjulpenhed, at kunne tage tøj og sko af og på, ble skiftning af de mindre børn, danner ligeledes rammen om et læringsrum. Børnene bliver inddraget i at hente deres ble og tage denne af, samt tage tøjet af, så de kan blive skiftet
- I børnehaven arbejder vi med minimakkere. Det ældre barn er sammen med et yngre barn, hvor de lærer af hinanden i forhold til rutinerne, omkring de praktiske gøremål. Eller på ture, hvor en stor og en mindre følges ad til det næste mål