Byrådet i Ishøj Kommune har udarbejdet retningslinjer for samarbejdet om børns overgange fra dagtilbud og sfo/skole.
Trækronerne arbejder målrettet med at forberede børnene til at skulle i skole. Det målrettede skoleforberedende arbejde starter 1. april året før, børnene starter i SFO.
I det skoleforberedende arbejde, har vi fokus på at læringsmiljøet understøtter at børnene, tør møde nye udfordringer, kan fordybe sig, er vedholdende, kan indgå i et børnefællesskab og tage initiativ til at indgår i relationer
Det betyder at:
- Læringsmiljøet er forankret i børnenes individuelle læringsmål samt de fælles læringsmål for de kommende skolebørn
- For at skabe sammenhæng fra dagtilbud til skole/sfo, samarbejder vi med distriksskolen (Vejlebroskolen)
- For at skabe et fælles pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til skole/sfo, er der sammensat en brobygningsgruppe med pædagoger fra hhv. Trækronerne/Vejlebroskolen. Gruppen arbejder med at planlægge/ koordinere fælles arrangementer og tiltag
- I efteråret har Trækronerne/Vejlebroskolen et fælles ”åbent hus” arrangement, hvor vi sammen med børnene, er i skolen/sfo’en hele dagen. Børnene skal hentes i Sfo’en, hvilket giver mulighed for at både børn og forældre kan opleve skolen/sfo’en og kan hilse på personalet derfra
- Trækronerne/Vejlbroskolen besøger/genbesøger hinandens praksis flere gange i løbet af året
- Fra efteråret og frem til april, bruger vi sfo’ens lokaler, en gang om ugen, når vi arbejder med de kommende skolebørn
- Trækronerne har flere fælles legedage med Vejlebroskolen
- Fra 2020 er Trækronerne, Regnbuen og Vejlebroskolen med i et pilotprojekt, hvor der skal arbejdes med
- overgange og matematisk opmærksomhed for midler der er tildelt af Novo Nordisk Fonden